Borgmester Helle Gade indvier nye fjernvarmeanlæg med markant lavere CO₂-udledning
4.9.2026 07:45:00 CEST | Silkeborg Forsyning | Pressemeddelelse
Fra 2014 til 2024 har Silkeborg Forsyning reduceret CO₂-udledningen fra fjernvarmen med 66 procent. De nye anlæg er næste skridt i en langsigtet omstilling til en mere robust varmeforsyning med mindre CO₂-udledning.

I dag den 4. september 2026 indvier borgmester Helle Gade officielt Silkeborg Forsynings to nye fjernvarmeanlæg – et biomasseanlæg til have/park-brændsel og et varmepumpeanlæg.
Anlæggene er en central del af den omstilling, der har reduceret CO₂-udledningen fra varmeproduktionen med 66 procent siden 2014, og de ændrer samtidig grundlæggende måden, fjernvarmen produceres på i Silkeborg.
Varmeproduktionen vil fremover bygge på flere energikilder og er mindre afhængig af enkelte teknologier og naturgas som brændsel, fortæller Louise Langbak Hansen, der er energichef i Silkeborg Forsyning:
”De nye anlæg er et tydeligt resultat af en langsigtet omstilling. Vi har ikke satset på én løsning, men på flere teknologier, der tilsammen gør varmeproduktionen både mere robust og udleder mindre CO₂,” siger hun.
Helle Gade: Fjernvarmen er en vigtig del af den grønne omstilling
Silkeborg Kommune og Silkeborg Forsyning har en fælles ambition om at sikre stabil varme til tusindvis af borgere og virksomheder og samtidig mindske CO₂-udledningen.
De nye anlæg bliver i dag fejret med en officiel indvielse og en tale ved borgmester i Silkeborg Kommune, Helle Gade. Hun siger:
”Fjernvarmen er en vigtig del af den grønne omstilling i Silkeborg Kommune. Når udledningen fra varmeproduktionen falder, reducerer vi samtidig kommunens klimaaftryk og styrker den infrastruktur, som mange borgere er afhængige af i hverdagen,” siger borgmester Helle Gade.
Silkeborg Forsynings bestyrelsesmedlem, Lotta Sandsgaard, deltager også i fejringen med en tale. Hun siger:
”Forsyningssikkerhed kommer ikke af sig selv. Den kræver, at nogen tager ansvar i tide. Vi skal sikre, at kommende generationer også har en stabil og robust varmeforsyning. Derfor er anlæg som disse mere end teknik og bygninger. De er langsigtede investeringer i den infrastruktur, som hele vores samfund er afhængigt af. Det er vi i bestyrelsen stolte af at have været en del af.”
Målet er så lidt udledning som muligt
Varmeforsyningen bygger i dag på blandt andet biomasse, solvarme, varmepumper og kraftvarme, hvilket gør produktionen mere fremtidssikker. Omstillingen stopper dog ikke med de nye anlæg.
For at fortsætte CO2-reduktionen arbejder Silkeborg Forsyning videre med at optimere varmeproduktionen og undersøge nye teknologier, der kan bidrage til at bringe udledningen endnu længere ned.
”De resultater, vi ser i dag, er ikke afslutningen på arbejdet. Vi fortsætter med at udvikle varmeproduktionen, så vi kan reducere klimaaftrykket, udnytte energien bedre og levere stabil og attraktiv fjernvarme til vores kunder. Målet er at komme så tæt på nul udledning af CO₂ som muligt,” siger Louise Langbak Hansen.
Fakta
Udvikling i CO₂-udledning fra varmeproduktion:
• 2014: Emissionsfaktor på 196 kg CO₂/MWh
• 2024: Emissionsfaktor på 66,6 kg CO₂/MWh. Udledningen reduceret til ca. 34 % af 2014-niveauet
• Samlet reduktion 2014-2024: 66 procent
• Beregningerne følger Energistyrelsens metode for fjernvarmedeklarationer
• Tal fra 2025 er ikke medtaget, da de nye anlæg endnu ikke har bidraget i en fuld varmesæson.
Nøgleord
Kontakter
Louise Langbak HansenEnergichefSilkeborg Forsyning
Louise er energichef i Silkeborg Forsyning, øverste chef i Silkeborg Varme A/S samt medlem af koncernledelsen.
Bjørn Kock LærkedahlKommunikationsansvarlig
Bjørn er kommunikations- og presseansvarlig i Silkeborg Forsyning
Billeder





I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede medarbejdere, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer multiforsyning til hele Silkeborg Kommune.
- Vi leverer stabil, klimavenlig og komfortabel fjernvarme til omkring 55.000 forbrugere.
- Vi leverer noget af Danmarks bedste drikkevand til omkring 60.000 forbrugere.
- Vi indsamler og håndterer affald fra kommunens omkring 100.000 indbyggere og sender det til genanvendelse.
- Vi renser spildevandet fra en stor del af kommunen og sørger for rene søer og vandløb.
Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen.
Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.
WWW.SILKEBORGFORSYNING.DK
Følg pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning
Skraldival 2026 med store ambitioner for silkeborgenserne: Vil gøre holdning til handling1.7.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med, at deltagertallet vokser vildt, stiger ambitionerne med festivalen tilsvarende. Og dette års Skraldival er muligvis det mest ambitiøse nogensinde.
Silkeborg Forsyning reducerer CO2-udledningen med 25 procent på ét år1.7.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye anlæg i varmeproduktionen og en lavere elproduktion er afgørende for det markante fald i det samlede klimaaftryk.
Her er de to forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer for vandselskaberne27.3.2026 10:45:31 CET | Pressemeddelelse
Silkeborg Forsynings vand- og spildvandskunder har valgt Sebastian Korsbakke Jensen og Ivan Greve ind i bestyrelserne for Silkeborg Vand A/S og Silkeborg Spildevand A/S.
Silkeborg Forsyning indgår nyt samarbejde og indfører el-drevne skraldebiler13.3.2026 10:12:42 CET | Pressemeddelelse
Silkeborg Forsyning A/S har skrevet kontrakt med renovatørvirksomheden City Container Danmark A/S om hentning af silkeborgensernes affald. Dermed tager Silkeborg Forsyning endnu et skridt i retning af at reducere sit klimaaftryk.
Voel siger ja tak til fjernvarme9.2.2026 10:54:20 CET | Pressemeddelelse
Efter en stærk afslutning på kampagneperioden i Voel, kan Silkeborg Forsyning nu fortælle, at tilslutningen til fjernvarmeprojektet er over målet om de minimum 55 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum