TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger
3.9.2026 14:10:22 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det tekniske erhvervsliv har længe talt for lettere adgang til kvalificerede internationale kolleger. Med den nye certificeringsordning, der i dag er vedtaget i Folketinget, sker det endelig. Fra 1. januar 2027 får virksomheder med overenskomst nu mulighed for at rekruttere fra 16 lande uden for EU.
- Danmark mangler i den grad kolleger til at løfte de mange opgaver, der ligger i den grønne og digitale omstilling af samfundet, og derfor er international rekruttering helt nødvendig for, at vi kan løse opgaverne. Den nye certificeringsordning er et stærkt værktøj, fordi den belønner de seriøse virksomheder med mindre bureaukrati og kortere ventetid, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i erhvervsorganisation TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- Det har været afgørende for os, at tiltagene ikke blev udvandet af administrative krav, der ikke har med erhvervslivets behov at gøre. I forhold til ID-kortet, som fagbevægelsen har ønsket, har vi kæmpet for en digital løsning, hvor oplysningerne kan genbruges, så vi sikrer ordnede forhold i byggeriet uden at spænde ben for virksomhedernes hverdag, siger Linda Nordstrøm Nissen.
- Vedtagelsen af certificeringsordningen viser, at der er forståelse for de udfordringer, virksomhederne står overfor, når den europæiske arbejdsstyrke skrumper. Vi har nu fået en balanceret løsning, der både sikrer adgang til nødvendige internationale kolleger og understøtter en sund branche uden at skabe et nyt bureaukratisk monster, siger Linda Nordstrøm Nissen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum