TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger
3.9.2026 14:10:22 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det tekniske erhvervsliv har længe talt for lettere adgang til kvalificerede internationale kolleger. Med den nye certificeringsordning, der i dag er vedtaget i Folketinget, sker det endelig. Fra 1. januar 2027 får virksomheder med overenskomst nu mulighed for at rekruttere fra 16 lande uden for EU.
- Danmark mangler i den grad kolleger til at løfte de mange opgaver, der ligger i den grønne og digitale omstilling af samfundet, og derfor er international rekruttering helt nødvendig for, at vi kan løse opgaverne. Den nye certificeringsordning er et stærkt værktøj, fordi den belønner de seriøse virksomheder med mindre bureaukrati og kortere ventetid, siger Linda Nordstrøm Nissen, underdirektør i erhvervsorganisation TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
- Det har været afgørende for os, at tiltagene ikke blev udvandet af administrative krav, der ikke har med erhvervslivets behov at gøre. I forhold til ID-kortet, som fagbevægelsen har ønsket, har vi kæmpet for en digital løsning, hvor oplysningerne kan genbruges, så vi sikrer ordnede forhold i byggeriet uden at spænde ben for virksomhedernes hverdag, siger Linda Nordstrøm Nissen.
- Vedtagelsen af certificeringsordningen viser, at der er forståelse for de udfordringer, virksomhederne står overfor, når den europæiske arbejdsstyrke skrumper. Vi har nu fået en balanceret løsning, der både sikrer adgang til nødvendige internationale kolleger og understøtter en sund branche uden at skabe et nyt bureaukratisk monster, siger Linda Nordstrøm Nissen.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid27.8.2026 13:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Analyse: Solid økonomi i det tekniske erhvervsliv24.8.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
Syv ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv har overskud, viser ny regnskabsanalyse. Det giver manøvrerum til nødvendige investeringer i usikre og urolige tider, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Svendebrevet er en klar billet til job20.8.2026 09:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum