Demokrativærnet går fra vision til handling: Demokratiet skal bygges sammen

KØBENHAVN, 3. september 2026

– Demokratiet i Danmark er stærkt. Men det er ikke selvkørende.

Det var et gennemgående budskab, da Demokrativærnet i dag samlede en bred kreds af demokratiske aktører til demokratikonference i Nationalmuseets Festsal.

For selv om Danmark har stærke demokratiske institutioner, er adgangen til deltagelse og indflydelse skævt fordelt. Nogle borgere kender vejene ind i demokratiet og bruger dem hjemmevant. Andre står længere fra de fællesskaber og beslutninger, der former deres hverdag.

Det skal Demokrativærnet være med til at ændre.

Demokrativærnets direktør John Meinert Jacobsen, satte i konferencens åbningstale lys og ord på nødvendigheden af at tænke Demokrativærnets eneste formål, nemlig at værne om det danske demokrati, ind i totalberedskabet:

-Demokratiets største fare opstår måske ikke, når nogen højlydt angriber det. Den opstår, når tilstrækkeligt mange stille holder op med at tro, at de selv har en plads i det.

-Demokrativærnet skal skabe rummet og infrastrukturen for samtalen, for folkeoplysningen og for dannelsen. Vi skal samle viden om det, der virker, dele det og styrke den kritiske tænkning. Det er beredskab.

Demokrativærnet blev præsenteret som et nationalt, partipolitisk neutralt partnerskab med én fælles opgave: at styrke og udvikle det danske demokrati i praksis.

Organisationen arbejder i fire spor: demokratisk infrastruktur, deltagelse og medansvar, data og viden samt kritisk tænkning. Målet er blandt andet at skabe flere og bedre indgange til demokratisk deltagelse, øge demokratisk selvtillid og inklusion og samle viden om, hvad der faktisk virker. 

Ingen kan løfte demokratiet alene

På konferencen blev der samtidig gjort op med tanken om, at én sektor eller organisation kan løse demokratiets udfordringer alene.

Kommuner arbejder allerede med borgerinddragelse. Foreninger og folkeoplysning skaber fællesskaber og demokratisk dannelse. Arbejdspladser skaber rum for engagement og medansvar. Medier, uddannelser og vidensmiljøer bidrager med viden, kritisk tænkning og offentlig samtale.

Udfordringen er, at de gode kræfter for ofte arbejder hver for sig.

”Demokrati handler ikke bare om deltagelse og samtale, det handler om at løse problemer. Det er det, der er den sociale kontrakt mellem staten og borgerne”, sagde Michael Bang Petersen, professor og forskningsleder for Magtudredningen 2.0 ved konferencen.

Demokrativærnet skal skabe en fælles infrastruktur, hvor erfaringer og viden kan deles, metoder udvikles og afprøves, og løsninger, der virker ét sted, kan bruges andre steder.

”Demokratiets udfordringer og problemer fletter sig sammen, og derfor er det afgørende, at alle de forskellige parter sætter sig sammen, og derfor hilser Magtudredningen Demokrativærnet velkomment.”

Dansk Erhvervs adm. dir. Brian Mikkelsen sagde i sin tale ved Demokrativærnets konference:

 ”Der findes ikke et mere ultimativt rammevilkår for erhvervslivet end et velfungerende demokrati. Den tillid vi har til hinanden, udvikler ting, skaber ting.”

”Vi har længe tænk, at demokratiet var på vej frem i verden, men virkeligheden er en anden. Man skal aldrig, aldrig tage demokratiet for givet. Og slet ikke lige nu.”

Programchef for ytringsfrihed i tænketanken Justitia og medlem af Demokrativærnets bestyrelse, Nina Palesa Bonde, talte om demokratiet som et hus, hvor mange føler sig udenfor, de har ikke adgang til fællesskabet – de mangler nøglerne til det demokratiske hus:

”Huset har det hele, men der er revner i fundamentet, og bulldozerne står klar.”  

Fra konferencelokalet og ud i virkeligheden

Konferencens afslutning, Demokrativærnet Live, gjorde ambitionen konkret.

Deltagere fra etableringskomitéen og værnets bestyrelse blev sammen med publikum inviteret til at arbejde med fire forskellige temaer – ét for hvert af Demokrativærnets fire spor – og dele idéer, erfaringer og visioner for det demokratiske fællesskab.

Det var en konkret demonstration af den arbejdsform, Demokrativærnet ønsker at bygge organisationen på: at begynde med udfordringen frem for med sektorgrænserne.

Spørgsmålet er derfor ikke først:

Hvem ejer området?

Men:

Hvad kræver udfordringen – og hvem skal omkring bordet?

Det arbejde fortsætter nu.

I 2026 og 2027 skal Demokrativærnet udvikle, afprøve og dokumentere konkrete indsatser sammen med partnere og kommuner. I 2028 er ambitionen, at Demokrativærnet skal være en uafhængig civilsamfundsorganisation med et valgt Demokratiråd. 

”Hvis Demokrativærnet skal virke, skal det vokse ud over sit udgangspunkt. Det skal være et arbejdsfællesskab, hvor vi deler viden, åbner døre, afprøver ideer og er ærlige om både det, der virker, og det, der ikke gør.”

Demokratiet er ikke færdigbygget

For Demokrativærnet handler arbejdet ikke om at reparere et demokrati, der er brudt sammen.

Det handler om at vedligeholde og udvikle et stærkt demokrati, før problemerne vokser sig større.

Et demokrati lever ikke alene i Folketinget, på rådhusene eller på valgdagen. Det lever i de fællesskaber, hvor mennesker lærer at tage ansvar, lytte til hinanden, deltage og være uenige uden at opgive fællesskabet.

Derfor skal demokratiet også kunne mærkes i hverdagen – på arbejdspladsen, i skolen, i foreningen, i boligområdet og i mødet med kommunen.

Demokrativærnet inviterer nu flere med omkring bordet.

For demokratiet er ikke en færdig konstruktion.

Det er noget, vi sammen gør det til.

FAKTA OM DEMOKRATIVÆRNET

Demokrativærnet er et nationalt, partipolitisk neutralt partnerskab, der arbejder for at styrke og udvikle det danske demokrati gennem konkrete indsatser og fælles udvikling på tværs af sektorer. 

Arbejdet er organiseret i fire spor:

• Demokratisk infrastruktur – nye indgange til demokratisk engagement
• Deltagelse og medansvar – mere demokratisk inklusion og selvtillid
• Data og viden – opsamling og deling af viden om demokratisk praksis
• Kritisk tænkning – demokratisk dannelse, formidling og træning 

Demokrativærnet blev taget initiativ til af AOF Danmark og er i etableringsfasen bygget op sammen med en bred kreds af partnere på tværs af samfundet. I 2028 er målet en uafhængig civilsamfundsorganisation med et valgt Demokratiråd.