Vildt vejr på vej: Verdens bedste kitesurfere sætter kursen mod Nørre Vorupør
3.9.2026 11:40:49 CEST | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Nu er der grønt lys. Nu på lørdag, d.5. september, bliver Cold Hawaii Games Big Air afviklet i Nørre Vorupør. Her kaster nogle af verdens bedste kitesurfere sig ud i Vesterhavets 4 meter høje bølger og vindstød på op mod 22-26 m/s. Der er lagt op til flyvende surfere, vilde tricks og hop 30 meter op i luften.

De har ventet og holdt øje med vejrudsigten for Nørre Vorupør. Nu er de helt rigtige forhold på vej, og verdenseliten i Big Air sætter kursen mod Cold Hawaii.
Lørdag d.5 september går det løs ud for molen i Nørre Vorupør, når Cold Hawaii Games Big Air bliver skudt i gang. Vejrudsigten lover perfekte forhold til en ekstrem big air konkurrence med middelvind på 14-15 m/s fra nordvest og vindstød op til 26 m/s, og det har fået arrangørerne til at give grønt lys til konkurrencen.
- Det er lige præcis sådan en vejrudsigt, vi har gået og ventet på. Vi får en ordentligt omgang vind med tilhørende flotte bølger, og det giver mulighed for en virkelig vild dag på vandet. Nu kommer nogle af verdens bedste kitesurfere til Nørre Vorupør, og jeg tror, vi får en konkurrence, man kommer til at kunne huske, siger eventansvarlig Kristian Kjøller.
- Så er det nu: På lørdag lover vejrudsigten ’The Perfect Storm’! I Big Air handler alt om at ramme det rette øjeblik. Når vind, bølger og verdenseliten mødes i Cold Hawaii, har vi det, man med rette kan kalde den perfekte storm," siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Hop og tricks 30 meter over Vesterhavet
Når kitesurferne rammer vandet, kommer det til at gå stærkt. Under de rette forhold kan de bedste flyve op mod 30 meter over Vesterhavet. Og publikum kan følge med helt tæt på: Fra den knap 400 meter lange mole kan man se kitesurferne blive sendt højt over havet.
- Når vejret spiller med, er det svært at forestille sig en vildere kulisse til Big Air. Vi har Vesterhavet, bølgerne og vinden, og samtidig kan publikum stå på molen og opleve det hele helt tæt på. Det bliver en kæmpe oplevelse, siger Kristian Kjøller.
Blandt kitesurferne på vej mod Nørre Vorupør er 16-årige danske Maxwell Dahl, der skal prøve kræfter med verdenseliten, mens seks kvinder for første gang skal tage kampen op mod Vesterhavet i Cold Hawaii Games Big Air.
Nørre Vorupør gør klar
Med det grønne lys går de sidste forberedelser nu i gang i Nørre Vorupør. Atleter, dommere, sikkerhedsfolk, fotografer og resten af holdet omkring konkurrencen gør sig klar til lørdag, hvor publikum kan følge konkurrencen fra molen.
Cold Hawaii Games Big Air afvikles d.5 september ved molen i Nørre Vorupør. Konkurrencen forventes at begynde fra kl. 08:00.
Følg med på Cold Hawaii Games' officielle kanaler for de seneste oplysninger: https://coldhawaiigames.com/cold-hawaii-big-air/
Cold Hawaii Big Air afvikles med økonomisk støtte fra bl.a. Sport Event Denmark.
Medier er velkomne til at dække Cold Hawaii Games på stedet, hvor vi hjælper med presseadgang og interviews. Der vil også være mulighed for at få tilsendt frikøbte fotos, tekst og citater til redaktionel brug.
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Tidligere fritidschef i Aalborg Kommune deltager i VM løb i weekenden14.9.2026 14:05:23 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som fritidschef i Aalborg Kommune har Erik Kristensen oplevet på tæt hold, hvor afgørende frivillige er for afviklingen af store sportsevents. Som bestyrelsesmedlem i Sport Event Denmark bakker han nu op om initiativet Sammenholdet, der skal sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september. Erik snører selv løbeskoene og stiller til start på 5 km.
Lokal frivillig fra World Company Sport Games skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 19:20:59 CEST | Pressemeddelelse
Jakob S. Johnsen har været med til at skabe opmærksomhed om World Company Sport Games i Frederikshavn og få lokale virksomheder til at deltage i det internationale sportsevent. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Lokal Frivillig fra EM i herrehåndbold skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 17:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Sidsel fra Aalestrup har været frivillig, siden hun var omkring 12 år, og siden 2015 har hun brugt flere af sine ferier på at være frivillig ved internationale håndboldslutrunder. Nu er hun blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med frivillige fra andre internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Lokal frivillig fra Thomas & Uber Cup skal repræsentere frivilligheden ved VM i løb i København7.9.2026 16:55:02 CEST | Pressemeddelelse
Steen Tage Nielsen har løbet stærkt og lagt mange frivillige timer i dansk idræt. Han var tidligere i år med som frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens. Nu er han blevet udvalgt til Sport Event Denmarks Sammenholdet og skal sammen med andre fra store internationale sportsevents sætte fokus på frivillighedens betydning, når der er VM i løb i København den 19.-20. september.
Et år til VM i kano- og kajakmaraton: Silkeborg gør klar til verdensmesterskab på vandet6.9.2026 13:28:36 CEST | Pressemeddelelse
Mens Danmarks bedste roere i denne weekend kæmper om DM-sprintmedaljer på Silkeborgs vand, markerer værtsbyen samtidig en vigtig milepæl: Der er nu præcis ét år til, at verdenseliten samles til VM i kano- og kajakmaraton i Silkeborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum