Regeringen lægger op til historisk store investeringer i folkeskoler og dagtilbud – men prioriterer kommunerne det?

I disse dage forhandler lokalpolitikere i landets 98 kommuner på livet løs om de kommunale budgetter for 2027. Siden 2015 har kommunerne årligt valgt at bruge mellem 4,1 og 6,3 mia. kr. af deres samlede anlægsramme på skole- og daginstitutionsbygninger, viser nye beregninger fra SYNERGI. Men med økonomiaftalen for 2027 mellem regeringen og kommunerne fremgår det, at der er ”enighed om, at kommunerne kan investere 8 mia. kr. til bl.a. nedslidte folkeskoler og dagtilbud.” Det svarer til 36 pct. af den samlede kommunale anlægsramme på 22,3 mia. kr. for 2027 og er dermed et markant hop fra rekordåret 2024, hvor 32 pct. af anlægsrammen blev anvendt til skoler og daginstitutioner.

SYNERGI-direktør Claus Ekman håber, at det klare signal fra regeringen og KL manifesterer sig i de endelige kommunale budgetter.

”Alt for mange børn tilbringer hver dag mange timer i bygninger med dårligt indeklima og et stort renoveringsefterslæb. Vi ved fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på trivsel, læring og sundhed hos vores børn og unge. Derfor er det et vigtigt signal, at regeringen og KL nu peger direkte på skoler og dagtilbud. Men en økonomiaftale renoverer ikke én eneste skole. Nu skal kommunerne omsætte muligheden til konkrete investeringer,” understreger Claus Ekman.

Økonomiaftalens fokus på nedslidte velfærdsbygninger er en udløber af regeringsgrundlaget, hvor det som et særskilt tiltag fremgår, at regeringen vil prioritere anlægsmidler ”til at renovere de mest nedslidte folkeskoler og til at skabe bedre rammer for dag-, fritids- og klubtilbud.”

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er store forskelle på, hvor mange anlægskroner kommunerne investerer i folkeskoler og daginstitutioner. I toppen brugte Københavns Kommune i gennemsnit 2.261 kr. per indbygger hvert år i perioden 2015-2025 på skoler og daginstitutioner. I den anden ende af skalaen har Langeland brugt 12 kr. per indbygger. De 98 kommuner bruger i gennemsnittet 744 kr. per indbygger fra anlægsrammen på skoler og daginstitutioner.

Claus Ekman gør sig ingen illusioner om, at alle kommuner realistisk kan nå samme investeringsniveau som landets hovedstad. Men tallene og de negative indeklima-målinger er et varsel om, at kommunerne bør have bedre mulighed for at investere i deres bygningsmasse – i særdeleshed i velfærdsbygninger som skoler og daginstitutioner.

”Nogle kommuner har midlerne til at investere mere i de fysiske rammer om vores børns skolegang eller dagtilbud, men banker hovedet mod anlægsloftet. Andre kommuner har ikke pengene. Vi mener derfor, at førstnævnte gruppe bør have en udvidet grøn anlægsramme, som gør det muligt at investere yderligere i den kommunale bygningsmasse til gavn for både børnenes sundhed og kommunernes energiregninger. For den anden gruppe kan der være behov for direkte investeringsstøtte. Ofte er der tale om både økonomisk og velfærdsmæssigt gode investeringer, som betaler sig hjem i løbet af en kort årrække,” siger Claus Ekman og henviser til en analyse fra Transition foretaget for SYNERGI, der viser, at kommunerne hvert år kan spare 570 mio. kr. på energiregningen gennem rentable investeringer.

Kommunerne forhandler typisk budgetter i august og september. De endelige budgetter stemmes igennem senest 15. oktober.

Læs regeringen og KL’s økonomiaftale for 2027 her.

Fakta
Siden 2015 har kommunerne årligt brugt mellem 4,1 og 6,3 mia. kr. af deres anlægsramme på skoler og daginstitutioner. Tendensen har i perioden været, at beløbet er steget år for år. Udviklingen viser også, at udgifter til skoler og daginstitutioner udgør en større og større andel af anlægsrammen. Det peakede således i 2024, hvor 32 pct. af anlægsrammen blev anvendt til netop skoler og daginstitutioner.

Hvis udviklingen i anlægsudgifter til skoler og daginstitutioner frem mod 2027 skal følge den gennemsnitlige tendens fra 2015 til 2025, estimeres kommunernes anlægsudgifter at blive ca. 6,8 mia. kr. Der kræves altså et løft på omkring 1,2 mia. kr. udover den typiske disponering af anlægsmidlerne, hvis 8 mia. anlægskroner skal investeres i skoler og daginstitutioner.

Om datagrundlaget
Tallene er hentet fra Danmarks Statistiks REGK31 og omfatter kommunernes anlægsudgifter under funktionerne ”Folkeskoler” (3.22.01), ”Daginstitutioner” (5.25.14) og ”Kommunale specialskoler” (3.22.08).

SYNERGI har ikke undersøgt, om der er forskelle mellem kommunernes konterings- og bogføringspraksis. Der findes desuden andre, mindre udgiftskategorier, som kan omfatte investeringer i skoler og dagtilbud. Tallene er derfor ikke nødvendigvis fuldt dækkende for den enkelte kommunes samlede anlægsinvesteringer på området. Tallene giver dog et ensartet grundlag for at kortlægge udviklingen i anvendelsen af kommunernes anlægsramme og sammenligne de registrerede anlægsudgifter på tværs af kommuner.