Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad
3.9.2026 12:07:31 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS

Høje fødevarepriser er lige nu et stort politisk slagsmål. Regeringens forslag om at sænke momsen på fødevarer skal gøre det billigere for danskerne at købe ind.
Men når danskerne bliver bedt om at vælge mellem lavere skat på arbejde og lavere moms på fødevarer, er det kun 32 pct., der foretrækker lavere moms.
»Det sender et signal om, at danskerne grundlæggende helst vil bestemme over deres eget forbrug frem for at have politikerne til at gøre det for dem,« siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Regeringen har præsenteret sin løsning, hvor momsen skal fjernes helt på frugt og grønt og halveres på alle fødevarer.
Men målingen viser, at 40 pct. af danskerne foretrækker lavere skat på arbejde frem for lavere moms på fødevarer. 22 pct. svarer 'hverken eller', mens seks pct. svarer 'ved ikke'.
Målingen viser samtidig, at 55 pct. af danskerne er enige eller helt enige i, at differentieret moms isoleret set er en god idé.
Ifølge Mia Amalie Holstein er der forskel på, hvordan danskerne forholder sig til en afgiftslettelse, afhængigt af hvilke alternativer de bliver stillet overfor:
"Det er let at få opbakning til en sag, hvis alternativet ikke nævnes. Hvis danskerne får tilbudt en afgiftslettelse, siger de ikke nej tak. Men når de får valget mellem lavere skat på arbejde og lavere moms på fødevarer, tipper præferencen mod, at de fleste helst vil have lavere skat på arbejde," siger Mia Amalie Holstein.
Regeringens plan om differentieret moms koster 17,4 mia. kr. årligt og har mødt kritik fra mange økonomer.
"Der er mange gode grunde til at være kritisk over for forslaget om differentieret moms. Blandt andet er der store administrative omkostninger for virksomheder og stat," siger Mia Amalie Holstein.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.

Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen30.7.2026 08:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum