Billund Kommune

Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt

4.9.2026 08:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Del

Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.

Det giver erfaringer og kompetencer for livet at være en del af Ungerådet, mener rådets nuværende medlemmer. Den 18. september er sidste frist for at melde sit kandidatur til Ungerådet.
Det giver erfaringer og kompetencer for livet at være en del af Ungerådet, mener rådets nuværende medlemmer. Den 18. september er sidste frist for at melde sit kandidatur til Ungerådet.

Bedre trivsel for unge, et ungeliv uden mobning og vold og gode mødesteder, hvor fællesskabet kan blomstre. Det er nogle af de ting, som Ungerådet i Billund Kommune arbejder for. Og nu har alle unge i kommunen i alderen 13-25 år mulighed for at være med til at præge udviklingen for unge i kommunen.  

Der er nemlig valg til Ungerådet i dette efterår, og Ungerådet er altid på udkig efter egnede kandidater med hjertet på rette sted og lysten til at gøre en forskel for sin generation.  

Erfaringer og kompetencer for livet 

Lau Richardt på 18 år er en af de unge i Billund Kommune, der er aktiv i Ungerådet. Lau har været en del af rådet i to år og blev formand efter det første år. 

"At være i Ungerådet er en af de mest lærerige oplevelser, jeg har haft – hånden på hjertet,” siger Lau.  

Et af rådets øvrige medlemmer, Balder, er enig. Begge er gennem ungerådet blevet uddannet i at holde taler og har dygtiggjort sig i politik og arbejdet for unges trivsel. 

Lau og Balder har som aktive Ungerådsmedlemmer bl.a. været med til at lave ungeundersøgelsen og stormødet for elevrådene, og de opfordrer alle med en lyst til at gøre en aktiv forskel for andre unge til at melde sig som kandidat til Ungerådet. 

”Udover at vi gør en reel forskel, som kan mærkes i hverdagen, så får vi også erfaringer og kompetencer, som vi kan bruge resten af livet” 

Sidste frist er 18. september 

Ungerådet består typisk af en repræsentant fra hver af kommunens skolers elevråd, men der er også plads til kandidater, der ikke er aktive i elevrådene, men alligevel gerne vil engagere sig i Ungerådet.  

Send en kort, motiveret ansøgning til Ungerådet.På hjemmesiden er der nærmere oplysninger om hvordan. Sidste frist for ansøgninger er 18. September.  

Fakta om Ungerådet 

Ungerådet i Billund Kommune består i dag af 12 medlemmer i alderen 13-25 år, der mødes en gang om måneden. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye