Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Line Barfod om budget: Nu begynder vi at åbne åerne

3.9.2026 09:31:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse

Del

Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om budget 2027. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er glad for at have fået afsat penge til at komme i gang med at åbne åer i København. Lygte Å på Nørrebro bliver åbnet, og der kommer igen en å i Grøndalsparken.  

 ”Det er et nyt kapitel i Københavns udvikling, at vi kommer i gang med at åbne åerne. Det peger fremad mod en grønnere by med flere rekreative områder med åbent vand. Samtidig betyder åbne åer og mere grønt, at vores by bedre kan håndtere kraftig regn og give køling og skygge under hedebølger.”    

Der er afsat 6,2 mio. kr. til arbejdet med at åbne Lygte Å og 20,2 mio. kr. til, at der igen kan komme en å i Grøndalsparken. 

Klima-, miljø- og teknikborgmesteren hæfter sig også ved at have fået afsat penge til projekter, der giver mere plads til cykler, blandt andet til et forsøg med at omdanne Vester Voldgade til cykelgade og en større ombygning af Nørregade til gavn for både cyklister og fodgængere.  

 “Vi skal udvikle København som cykelby, hvor også børn og ældre føler, at det er trygt at cykle. Derfor vil jeg prioritere mere af byens plads til cyklister. Det sker nu på Vester Voldgade og i Nørregade, som også bliver ombygget med bredere fortove. Samtidig har vi fået afsat flere penge til sikre skoleveje.”   

 ”Der skal dog meget mere til, hvis vi igen skal være verdens bedste cykelby. Derfor vil jeg kæmpe for, at vi får ambitionsniveauet op ved kommende budgetter,” tilføjer klima-, miljø- og teknikborgmesteren.”  

Der er afsat 1,5 mio. kr. til forsøg med cykelgade i Vester Voldgade og 18,7 mio. kr. til at omdanne Nørregade til cykelgade. Samtidig er der afsat 5,8 mio. kr. til sikre skoleveje og 11,5 mio. kr. til at forbedre forholdene for cyklister ved Søtorvet ved Dronning Louises Bro, Danmarks mest befærdede kryds for cyklister.   

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye