Magten i erhvervseliten har ændret sig
3.9.2026 07:35:13 CEST | Copenhagen Business School | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie

For 50 år siden var knap 80 procent af landets 100 største virksomheder med i de centrale erhvervsnetværk i Danmark. I dag er det tal mere end halveret.
“Magteliten er mindre end tidligere, men det gør den ikke mindre økonomisk magtfuld. Tilsammen udgør netværket fortsat omkring 50 procent af Danmarks BNP,” fortæller Majsa Stina Grosen, der i sin ph.d.-afhandling fra CBS har undersøgt, hvordan den danske erhvervselite har udviklet sig siden 1973.
Dengang var Danmark i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder. Hvis erhvervslivet ville have politisk indflydelse, krævede det derfor koordinering på tværs af mange virksomheder.
I dag ser billedet anderledes ud. Novo Nordisk, Mærsk, Lego, DSV, Vestas og ISS er eksempler på virksomheder, der fylder så meget, at de ikke nødvendigvis har brug for brede koalitioner for at blive hørt.
Store virksomheder kan gå enegang
“Der er sket en ændring i vores erhvervsstruktur. I forhold til vores størrelse har vi faktisk nogle rigtigt store virksomheder, og de netværker ikke med de mindre virksomheder, for det har de ikke længere brug for,” fortæller Majsa Stina Grosen.
Hun peger på Novo Nordisk som et tydeligt eksempel på strukturel magt.
Når en virksomhed i den størrelse træffer beslutninger om investeringer, arbejdspladser eller fyringer, kan det få betydning langt ud over virksomheden selv. Det påvirker medarbejdere, kommuner, skatteindtægter og dansk økonomi.
”Derfor behøver Novo Nordisk for eksempel ikke at rådføre sig med Silvan, som ellers også er blandt de 100 største virksomheder i Danmark. De står ganske enkelt i en anden forhandlingsposition over for det politiske system, selv om de formelt set er en del af samme erhvervsliv”, siger Majsa Stina Grosen.
Unikt datasæt kortlægger magten
Hendes datasæt er usædvanligt, fordi virksomhederne ikke kun er udvalgt efter omsætning, sådan som man ofte ser i erhvervsranglister. I stedet måler Majsa Stina Grosen virksomhedernes størrelse på tre parametre: antal ansatte, overskud og egenkapital.
Antallet af ansatte siger noget om virksomhedens strukturelle betydning. En virksomhed med mange ansatte er ikke kun vigtig for sine ejere, men også for tusindvis af familier, for lokalsamfund og skatteindtægter.
Overskud siger noget om, hvor mange penge virksomheden tjener, og dermed også om dens bidrag til selskabsskatten.
Egenkapital gør det muligt at få finansielle virksomheder som banker og forsikringsselskaber med i analysen.
Lukket system møder kritik
“Mine data giver et mere balanceret og retvisende billede af, hvilke virksomheder der er vigtigst for samfundsøkonomien, og som derfor har lettere adgang til politikerne,” siger Majsa Stina Grosen og påpeger samtidigt, at det er kompliceret at finde ud af, hvilke virksomheder der har politisk indflydelse, og hvordan de udøver den.
“Danmark bliver kritiseret af EU for ikke at være særlig transparent. Vi kan ikke se, hvor mange penge forskellige aktører – herunder erhvervslivet, interesseorganisationer og rige individer – donerer til politiske partier.”
Undervejs har hun ligeledes undersøgt, hvem der mødes med hvem. Hvis en virksomhedsleder har mange bestyrelsesposter og sidder i kernen af de økonomiske elitenetværk, stiger sandsynligheden for, at vedkommende også er med i politiske råd, nævn og kommissioner. Adgang giver således mere adgang. Nogle gange foregår det blot diskret.
Da statsministeren indkaldte til møde
Et aktuelt eksempel er ifølge Majsa Stina Grosen det lukkede møde, som statsminister Mette Frederiksen indkaldte til i januar 2025, efter at Donald Trump havde truet med told, fordi Danmark ikke ville sælge Grønland.
USA er et stort eksportmarked for Danmark, og truslen kunne derfor udvikle sig til en alvorlig økonomisk krise. Derfor blev en række virksomhedsledere inviteret til et privat møde. Men offentligheden fik ikke at vide, hvem der deltog.
“Det er ikke offentligt, hvem, der får politisk adgang. Men det gør de ekstremt store virksomheder,” siger Majsa Stina Grosen.
Sådan var det også i dette tilfælde, hvor medierne fik opsnuset, at blandt andet topchefer fra Novo Nordisk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Ørsted deltog.
Virksomhederne ejes af færre
Majsa Stina Grosens afhandling viser desuden, at ejerskabsformen i toppen af dansk erhvervsliv har ændret sig. Koncentreret ejerskab som familieejerskab og fondsejerskab fylder mere.
Det udfordrer ifølge forskeren den danske selvforståelse.
“Vi har en fortælling om Danmark som et meget lige samfund. Derfor taler vi måske ikke særlig meget om, hvem det er, der ejer de store danske virksomheder,” siger hun.
Særligt fondene spiller en central rolle. Danmark har en usædvanligt stor andel af erhvervsdrivende fonde med stor betydning for økonomien. Fondene har både økonomisk magt og nyder politiske privilegier som at være en del af inderkredsen og få adgang til information.
Majsa Stina Grosen håber nu at kunne lave en database over virksomhederne i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Post.doc Majsa Stina Grosen: mg.ioa@cbs.dk, mobil: 2043 4115
Thomas FahrenkrugCBS / Presse- og kommunikationschef
Tlf:4185 2607press@cbs.dkOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Magten i erhvervseliten har ændret sig3.9.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie
Skal vi spise flere bælgfrugter? Så skal de ikke stå ved kødet1.9.2026 07:05:00 CEST | Nyhed
Danskerne spiser kun en brøkdel af den anbefalede mængde bælgfrugter. Nyt studie fra CBS viser, at supermarkeder kan øge salget af bønner og kikærter med 50 procent alene ved at ændre, hvor vi møder dem.
Frygt for digitalisering er ubegrundet27.8.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder, der investerer i digitale kompetencer, oplever typisk højere produktivitet, øget omsætning og flere medarbejdere. Det viser et nyt studie fra CBS og University of Oxford.
Flere end nogensinde vil ind på CBS28.7.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har i år været historisk stor interesse for bacheloruddannelserne på CBS. Desværre må universitetet afvise mange kvalificerede ansøgere
Ny rekord: Flere vil ind på CBS – men færre kommer det5.7.2026 13:19:07 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningsfrist: 7.463 unge har søgt ind på en bacheloruddannelse på CBS som 1. prioritet, og dermed er interessen for at studere på Nordens største business school historisk stor. Men sektordimensioneringen presser optaget, og derfor må et flertal af ansøgerne afvises, selv om der er stor efterspørgsel på dimittender, som har læst business og samfundsvidenskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum