Alle elsker skolepatruljerne, men alligevel er det ikke alle cyklister og bilister der stopper for dem.
3.9.2026 06:15:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Det påvirker mange, når få cyklister og bilister ikke standser, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.

Når skolepatruljen stiller sig ud ved vejen foran skolen, er det for at skabe sikre og trygge rammer om elevernes transport til skole. Overraskende mange oplever, at andre trafikanter ikke stopper, selv om skolepatruljen er i gang med at hjælpe børn over vejen.
I en ny undersøgelse fra 2026 svarer 35 procent af de adspurgte, at de har oplevet cyklister, som ikke stoppede for skolepatruljen. 21 procent svarer, at de har oplevet bilister, som ikke stoppede for skolepatruljen, selv om de var på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
-Frivillige unge mennesker står skolepatrulje for at øge trygheden og sikkerheden for særligt de yngste elever, og derfor er det vigtigt, at alle viser hensyn. Her kan nogle godt blive bedre. Husk på, at en masse børn ser, hvad du gør, så vær altid det gode eksempel, også når du er kommet for sent ud ad døren, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Det er tre procent af bilisterne og fire procent af cyklisterne, som svarer, at de ikke altid selv stopper, selvom skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen. Der bliver altså lagt meget mærke til de få, der ikke respekterer skolepatruljen.
Skolepatruljen forbedrer opførslen på vejene
Generelt set er skolepatruljens arbejde noget absolut positivt for trafikken omkring skolerne. Ud over at øge trygheden for særligt de yngste elever og deres forældre, så opfører halvdelen af bilisterne sig bedre, når de ser en skolepatrulje, end de normalt ville gøre.
-Skolepatruljerne er ikke bare et vigtigt fællesskab blandt og for eleverne, hvor man passer på hinanden. Det minder os alle om, at vi har et forpligtende fællesskab i trafikken, der kræver omtanke, omsorg og respekt for hinanden. Det er værdier, som vi i LB Foreningen er stolte af at bakke op om, siger Mikkel Klausen, chef for uddelinger, udvikling og kommunikation, LB Foreningen.
Rådet for Sikker Trafik og LB Foreningen har siden 2018 samarbejdet om at bakke op om skolepatruljerne med blandt andet kampagnen Den Sureste Uge, konkurrencen Årets Skolepatrulje og Skolepatruljedage i Tivoli, Tivoli Friheden eller LEGOLAND.
Om undersøgelsen
Fra 24. juni til 1. juli 2026 blev 558 respondenter, som kører, cykler eller går forbi skolepatruljer, interviewet om deres vaner i den forbindelse. Respondenterne gav blandt andet udtryk for følgende:
Der er stor forskel på, om folk har oplevet, at andre ikke stopper for skolepatruljen i forhold til, om de selv ikke er stoppet for skolepatruljen.
- 21 % oplever af og til/jævnligt/ofte/meget ofte, at andre bilister ikke stopper, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
- 35% oplever af og til/jævnligt/ofte/meget ofte, at andre cyklister ikke stopper, selv om akolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
- 3 % er som bilist selv af og til/jævnligt/ofte/meget ofte ikke stoppet, selv om Skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen. (Cyklister: 4 %)
51 % angiver, at de selv opfører sig lidt bedre/meget bedre, end de normalt gør i trafikken, når de møder en skolepatrulje. (56 % for 18 - 34 årige, som står for den højeste andel her)
Positiv påvirkning i mødet med skolepatrulje:
- 21 % oplever, at de selv påvirkes til at være mere tålmodige i situationen.
- 26 % oplever, at de selv påvirkes til at være mere hensynsfulde i situationen.
- 34 % føler sig mere forpligtede til at udvise en ansvarlig adfærd i situationen.
Kontakter
Rådet for Sikker Trafiks pressekontakt
Tlf:39163969presse@sikkertrafik.dkBilleder

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Husker du sidste vinter? Nu er det tid til at få styr på vinterdækkene8.10.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du bruge bilen, hvis vintervejret igen rammer Danmark, skal der være styr på dækkene. Rådet for Sikker Trafik og FDM opfordrer bilister til at bestille tid til dækskifte i god tid, og at man ser sig godt for, hvis man skal købe nye vinterdæk.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
(Klausuleret til fredag 18/9 kl. 06:00) Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum