Morten Priess konstitueret som ny formand for DAPO
2.9.2026 15:12:25 CEST | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har konstitueret hidtidig næstformand Morten Priess som ny formand efter Niels Dalsgaards bortgang. Samtidig er Thorbjørn Harkamp valgt ind i bestyrelsen.

I overensstemmelse med foreningens vedtægter har DAPOs bestyrelse konstitueret Morten Priess som formand for Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Morten Priess er direktør for finans og produktion i AquaPri A/S og har hidtil været næstformand i DAPO. Han varetager formandsposten frem til organisationens ordinære generalforsamling i maj 2027.
Efter Niels Dalsgaards bortgang er Thorbjørn Harkamp blevet direktør for Musholm A/S. Han er desuden på indstilling fra DAPOs havbrugsudvalg blevet valgt ind i organisationens bestyrelse.
- Det er på en meget trist baggrund, at Morten Priess overtager posten som formand, og at der sker ændringer i bestyrelsens sammensætning. Niels Dalsgaard ydede gennem mange år en stor og engageret indsats for DAPO og for dansk akvakultur. Med Morten Priess som formand og Thorbjørn Harkamp som nyt bestyrelsesmedlem sikrer vi kontinuitet i organisationens arbejde og varetagelsen af medlemmernes interesser, siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Morten Priess skal som formand stå i spidsen for bestyrelsens arbejde og bidrage til DAPOs fortsatte indsats for at sikre gode og stabile rammevilkår for dansk produktion af fisk, skaldyr og tang.
Bestyrelsen fortsætter frem mod generalforsamlingen arbejdet med organisationens igangværende politiske og faglige indsatser.
DAPOs bestyrelse 2026-2027
Bestyrelsen er sammensat således:
- Morten Priess, direktør for finans og produktion, AquaPri A/S - formand
- Thorbjørn Harkamp, direktør, Musholm A/S
- Jens Sillas Jensen, direktør, Freia Forellen Export A/S
- Lars Erik Holtegaard, direktør, Blue Food
- Jørgen Jøker Trachsel, direktør, Ådal Dambrug
- Anders Brandt-Clausen, direktør, BioMar A/S
- Christian Ravn Jørgensen, direktør, FREA Solutions ApS
- Tim Holmgaard Petersen, direktør, Snaptun Fisk Export A/S
- Anders Carøe Bylling, koncernchef, Aller Aqua A/S
- Niels Wittus, driftsleder, DanAqua ApS – suppleant
DAPOs brancheudvalg 2026-2027
- Dambrug: Jørgen Jøker Trachsel (formand), Anders Carøe Bylling og Tim Holmgaard Petersen. Niels Wittus er suppleant.
- Havbrug: Morten Priess (formand) og Thorbjørn Harkamp.
- RAS-anlæg: Christian Ravn Jørgensen (formand).
- Skaldyr og tang: Lars Erik Holtegaard (formand).
- Foderfirmaer: Anders Brandt-Clausen (formand).
- Eksportører og fabrikker: Jens Sillas Jensen (formand).
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Gravide: Opdrættet fisk er et trygt og godt forbrugervalg26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide kan godt spise sushi med en række forskellige fisk og skaldyr. Opdrættede fisk er et trygt, næringsrigt og veldokumenteret valg. Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer til, at debatten baseres på myndighedernes anbefalinger og dokumenteret viden frem for myter.
Dansk Akvakultur Producentorganisation tager afsked med Niels Ebbe Dalsgaard18.8.2026 14:17:33 CEST | Pressemeddelelse
En markant formand, virksomhedsleder og utrættelig forkæmper for hele akvakulturerhvervet er gået bort alt for tidligt.
Dansk akvakultur får plads i nyt EU-forum om vandresiliens5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aquaculture Advisory Council er udvalgt til EU-Kommissionens nye Water Resilience Stakeholder Platform. Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for AAC, skal repræsentere den europæiske akvakultursektor i platformen.
Nyt groft hærværk mod havbrugsvirksomhed: Ingen skal gå på arbejde i frygt for vold3.8.2026 11:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Flere store arbejdsskibe tilhørende Musholm A/S i Reersø har fået skåret fortøjningerne over. På et af skibene er elektronisk udstyr i styrehuset blevet smadret med, hvad der efter skaderne at dømme kan ligne en økse. Dansk Akvakultur Producentorganisation kræver et klart politisk opgør med angreb på lovlige virksomheder og den stadig mere aggressive retorik mod havbrug.
Gentagne angreb på akvakulturvirksomheder kræver politisk handling30.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To akvakulturvirksomheder ved Snaptun er igen blevet udsat for omfattende hærværk. Fortøjninger til flere arbejdsskibe er blevet skåret over, og skibene risikerede at drive ud i et trafikeret farvand. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser med stor alvor på hændelsen, der føjer sig til tidligere tilfælde af brandstiftelse mod erhvervets fartøjer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum