Alternativet sikrer gratis bind og tamponer på alle københavnske folkeskoler
3.9.2026 09:33:34 CEST | Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Gratis bind og tamponer bliver nu rullet ud på alle københavnske folkeskoler. Det er resultatet af flere års arbejde fra Alternativet og en vigtig sejr for ligestilling, værdighed og kampen mod tabuer om menstruation.

Med aftalen om Københavns Kommunes budget for 2027 bliver der afsat penge til, at alle kommunens folkeskoler kan tilbyde gratis menstruationsprodukter til eleverne.
“Det her er en kæmpe ligestillingssejr. Ingen elev skal være nødt til at tage hjem fra skole, fordi de er blødt igennem, eller snige sig ud til sin skoletaske og gemme et bind i bluseærmet på vej til toilettet. Et bind eller en tampon bør være lige så selvfølgeligt på et offentligt toilet som toiletpapir og håndsæbe,” siger Karoline Lindgaard, politisk leder for Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation.
Alternativet stillede i februar 2024 sammen med Enhedslisten og SF det første forslag om gratis menstruationsprodukter på de københavnske skoler. Senere samme år lykkedes det at få finansieret et pilotprojekt på fem skoler. Nu bliver ordningen gjort permanent og udbredt til alle københavnske folkeskoler.
Et opgør med skam og tabuer
Menstruation er stadig omgærdet af skam og usikkerhed. I forbindelse med forberedelsen af ordningen pegede blandt andre Sex & Samfund, GirlTalk og Ungerådet KBH på, at nogle elever bliver nervøse, får ondt i maven eller forsøger at skjule, at de har brug for et bind. Det kan samtidig være en stor barriere at skulle spørge en lærer eller en anden voksen om et menstruationsprodukt.
Derfor skal produkterne være let tilgængelige, så eleverne selv kan tage dem, når behovet opstår.
“Menstruation er en fuldstændig almindelig kropsfunktion. Alligevel lærer mange børn tidligt, at bind skal gemmes væk, og at menstruation er et tabu. Når produkterne står frit tilgængelige, sender vi også et klart signal om, at menstruation ikke er pinligt, ulækkert eller noget, man skal skjule,” siger Karoline Lindgaard.
For Alternativet er den københavnske skoleordning et vigtigt skridt mod et større mål: At menstruationsprodukter på sigt bliver en selvfølge på offentlige toiletter på samme måde som toiletpapir og håndsæbe.
Nøgleord
Kontakter
Karoline LindgaardAnden næstforperson for Borgerrepræsentationen og gruppeforpersonAlternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30924723Karoline_Lindgaard@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alternativets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Budget 27: Klimaet betaler prisen i årets budget i København3.9.2026 11:20:01 CEST | Pressemeddelelse
En række nye initiativer har positiv betydning for klimaet i det netop aftalte budget for 2027 i København. Men der er brug for endnu mere vilje til at håndtere klimaudfordringerne i de kommende år, hvis målene for CO2-reduktion skal nås, advarer Alternativets politiske leder Karoline Lindgaard.
Alternativet: Det skal koste 30.000 kroner om året at have sin bil parkeret i København28.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet foreslår i budgetforhandlingerne om Budget 27 at hæve prisen på beboerparkering i København. Formålet er at skabe en grønnere by med mindre trængsel, bedre plads til mennesker.
Budget 2027: Alternativet vil udvide ordningen med gratis bind og tamponer til idræts- og kulturinstitutioner27.8.2026 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Ordningen med gratis menstruationsprodukter skal udvides til flere skoler samt kommunens kulturinstitutioner. Det foreslår Alternativet i forhandlingerne om Budget 27, der snart går i gang på Københavns Rådhus.
Alternativet går sammen med højrefløjen om at udfordre 95 m2-kravet i København23.6.2026 17:52:20 CEST | Pressemeddelelse
En række partier i Borgerrepræsentationen går nu sammen om at afskaffe det københavnske krav om, at halvdelen af alle boliger skal være i gennemsnit 95 m2 store. Det skal skabe mulighed for flere mindre og mere prisvenlige boliger.
København ruster sig mod angreb fra farlig natsværmer12.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store dele af Danmark er under angreb fra skadedyret egeprocessionsspinderen, der kan medføre alvorlige allergiske reaktioner for mennesker og dyr. Derfor prioriterer politikerne i Københavns Borgerrepræsentation nu penge til overvågning og fjernelse af den uønskede spinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum