Oxfam: De katastrofale oversvømmelser i Nepal er et wakeup-call
3.9.2026 06:01:00 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Oversvømmelserne i Nepal er en alvorlig advarsel om, hvad en varmere verden vil betyde for mennesker og samfund i klimaets frontlinje. Der skal investeres nu i klimatilpasning og katastrofeberedskab i stedet for at vente på, at den næste katastrofe rammer, advarer Oxfam.
En uge efter de katastrofale oversvømmelser i Nepal kæmper redningsfolk stadig for at nå ud til mennesker, der er afskåret på grund af jordskred og ødelagte veje og broer. Oxfam og lokale partnere arbejder på højtryk for at levere livreddende hjælp, men omfanget af ødelæggelserne gør det stadig sværere at komme frem til nogle af de hårdest ramte områder.
"Nepal står for kun 0,1 procent af de globale udledninger, men de betaler alligevel en enorm pris, når det kommer til konsekvenserne af klimaforandringerne. Oversvømmelserne i Nepal bør være et wakeup-call til regeringer. Klimakatastrofer vil blive hyppigere, og lokalsamfundene har brug for ressourcer til at forberede sig, tilpasse sig og blive mere modstandsdygtige," siger Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.
Den voldsomme oversvømmelse blev udløst af et massivt gletsjerkollaps og en lavine, der blokerede floden Lhende Khola. Mindst 1.000 mennesker er omkommet, og omkring 3.900 er stadig ikke fundet.
Nepal er stærkt udsat for oversvømmelser, jordskred og jordskælv. Klimaforandringer lægger et yderligere pres på landet gennem hastigt forandrede gletsjere, sne- og vandsystemer samt stadig mere uforudsigeligt ekstremvejr. Oxfam understreger, at der er behov for langt flere investeringer i klimatilpasning, tidlige varslingssystemer, katastrofeberedskab og modstandsdygtig infrastruktur – især i lande, der kun i ringe grad har bidraget til de globale udledninger.
"Lektien fra Nepal må være, at investeringer i klimatilpasning kan redde liv. Hvis vi alene finansierer indsatsen, efter en katastrofe har ramt, vil vi altid være ét skridt bagud. Lokalsamfundene har brug for vedvarende investeringer for at kunne forberede sig på de kriser, som vi ved kommer," siger Lars Koch.
Ifølge Nepals regering har omkring cirka 50.000 mennesker akut brug for adgang til rent vand, toiletter og hygiejne, mens tusindvis flere har brug for husly og mad.
Oxfam iværksatte en nødhjælpsindsats dagen efter, at oversvømmelserne ramte, og arbejder sammen med lokale myndigheder og partnere i Rasuwa, Nuwakot og Dhading om at nå ud til nogle af de hårdest ramte samfund.
”Vi kæmper mod tiden for at redde liv og støtte alle de berørte, og vi gør alt, hvad vi kan, for at nå ud til de berørte befolkningsgrupper," siger Lars Koch.
Baggrund:
- Oxfam har arbejdet i Nepal siden 1980'erne sammen med lokalsamfund og lokale partnere om at bekæmpe ulighed og gennemføre humanitære og udviklingsorienterede programmer.
- Oxfam har udsendt hygiejnesæt og vandrensningstabletter til Rasuwa samt fordelt vand, sanitet, hygiejne og fødevarehjælp i andre berørte samfund.
Nøgleord
Kontakter
Amanda HolmenPresseansvarlig, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse
De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.
Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger24.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. “Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: “Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.”
Oxfam: Omfanget af ebola-udbruddet er sandsynligvis undervurderet16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på rent vand og effektiv smitteopsporing hæmmer indsatsen for at begrænse det nuværende ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo, lyder det fra udviklingsorganisationen Oxfam.
Energimilliardærer har tjent over 540 millioner dollar om dagen siden starten på Iran-krigen16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens 116 energimilliardærer har øget deres formuer med 42,4 milliarder dollar siden starten på Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet. Det viser en ny analyse fra Oxfam, som er blevet offentliggjort i forbindelse med G7-topmødet i Evian i Frankrig. Det betyder, at energimilliardærerne har tjent 543,6 millioner dollar om dagen siden starten på krigen. Det er en stigning, som er 14 gange hurtigere end gennemsnittet for verdens milliardærer. Samtidig rammer de stigende energi- og fødevarepriser husholdninger verden over hårdt – særligt i lav- og mellemindkomstlande, der allerede er presset af flere års økonomisk uro, gældskriser og klimakatastrofer. Det forventes, at 32,5 millioner mennesker vil blive presset ud i fattigdom på grund af krigens konsekvenser. ”Tallene viser, hvordan en lille gruppe firmaer og rigmænd har tjent enorme overskud på en krig, som ellers har ramt verdensøkonomien hårdt. Den ekstra indtjening handler ikke om egne investeringer eller innovation, men er simpe
Snart verdens første billionær: Elon Musks formue er vokset med over 1 million dollar i minuttet det seneste år11.6.2026 11:15:08 CEST | Pressemeddelelse
Elon Musks personlige formue forventes at overstige 1 billion dollar i forbindelse med fredagens børsnotering af SpaceX. Det vil gøre ham til verdens første billionær. Samtidig viser en ny analyse fra Oxfam, at Musk vil være rigere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning – svarende til 3,8 milliarder mennesker – tilsammen. At nå 1 billion dollar betyder, at Musks formue er vokset med over 550 milliarder dollar det seneste år. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på mere end 1 million dollar i minuttet. Ifølge Oxfam er en så ekstrem koncentration af rigdom et symptom på årtiers politik til fordel for milliardærer, som har gjort det muligt for de ultrarige at forme de økonomiske spilleregler til deres egen fordel. ”Når én mand alene ejer mere end de fattigste 46 procent af verdens befolkning, er det ikke bare et spørgsmål om økonomisk retfærdighed, men også en trussel mod demokratiet. Den slags økonomisk magt samlet i hænderne på en person betyder en massiv magtkoncentratio
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum