Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark
3.9.2026 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.

Ved indgangen til september måned er der 6.331 ejerlejligheder til salg i Danmark. Det er 2,5 procent flere end for en måned siden, og det er 2,2 procent færre end på samme tidspunkt sidste år.
Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo september.
Men zoomer vi ind på Region Hovedstaden, er stigningen større.
Her er udbuddet af ejerlejligheder steget 8,9 procent den seneste måned, hvilket betyder, at det samlede udbud nu er 24,5 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
Udvikling i udbud af ejerlejligheder
|
Område |
Antal lejligheder til salg primo september 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
6.331 |
2,5 % |
-2,2 % |
|
Region Hovedstaden |
3.120 |
8,9 % |
24,5 % |
|
Region Midtjylland |
1.074 |
-1,9 % |
-27,3 % |
|
Region Nordjylland |
820 |
-4,4 % |
-16,2 % |
|
Region Sjælland |
419 |
-0,5 % |
-10,1 % |
|
Region Syddanmark |
898 |
-4,4 % |
-14,2 % |
Kilde: Boligsiden
Udbud af lejligheder fordoblet i København
Kigger vi isoleret på Københavns Kommune, som udgør langt den største del af lejlighedsmarkedet, er den stigende tendens endnu mere tydelig.
I Københavns Kommune er der ved indgangen til september 1.955 ejerlejligheder til salg. Det er en stigning på 11,7 procent alene i løbet af den seneste måned, og dermed er der nu 68,5 procent flere lejligheder til salg i København end for et år siden.
”Vi har ikke tidligere set en så stor stigning i udbuddet på denne tid af året i København, og det sker som en konsekvens af, at der ikke er helt så meget fart på handlerne som tidligere, samtidig med at det tager længere tid at få dem solgt. Derudover kommer der også hele tiden nye lejligheder til salg, og derfor vokser købernes valgmuligheder hurtigt,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:
”Ændringen er markant. For blot et halvt år siden var udbuddet af lejligheder i København rekordlavt, men siden januar er det fordoblet, og alene på det halve år er der kommet knap 1.000 ekstra lejligheder til salg.”
I Aarhus Kommune er udbuddet af ejerlejligheder også steget en lille smule den seneste måned, men sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er udbuddet fortsat meget lavt.
Udvikling i udbud af ejerlejligheder i storbyerne
|
Kommune |
Antal lejligheder til salg primo september 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
København |
1.955 |
11,7 % |
68,5 % |
|
Frederiksberg |
281 |
12,4 % |
82,5 % |
|
Aarhus |
370 |
1,1 % |
-38,2 % |
|
Odense |
266 |
-1,1 % |
-9,5 % |
|
Aalborg |
584 |
-3,8 % |
-16,0 % |
Kilde: Boligsiden
Flere huse til salg i hovedstaden
Det er ikke kun lejlighedskøberne, der har fået flere valgmuligheder i hovedstaden. For udbuddet af villaer og rækkehuse er steget med 2,0 procent den seneste måned i Region Hovedstaden. Det er den eneste region, hvor udbuddet af huse stiger.
”Der er 12 kommuner, hvor der lige nu er flere huse til salg end for et år siden, og 11 af dem ligger i hovedstadsområdet. I flere af netop de kommuner har vi samtidig set lidt lavere handelsaktivitet i de seneste måneder,” forklarer Birgit Daetz.
Samlet set er udbuddet af villaer og rækkehuse i Region Hovedstaden dog fortsat 8,2 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Se udviklingen i udbuddet af huse lokalt i alle kommuner.
Færre huse til salg i resten af landet
I landets øvrige fire regioner og på landsplan er udbuddet af huse faldet både den seneste måned og sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
”Uden for hovedstadsområdet ser vi flere steder en stigende handelsaktivitet samtidig med, at udbuddet af huse falder. Det betyder større konkurrence for køberne og færre valgmuligheder. Derfor gælder det om at være godt forberedt og have sine prioriteringer klar, så du er klar til at handle, når det rette hus kommer til salg,” siger Birgit Daetz.
Udvikling i udbud af villaer/rækkehuse
|
Område |
Antal huse til salg primo september 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
29.619 |
-1,4 % |
-14,2 % |
|
Region Hovedstaden |
4.179 |
2,0 % |
-8,2 % |
|
Region Midtjylland |
8.179 |
-1,9 % |
-19,1 % |
|
Region Nordjylland |
5.480 |
-2,0 % |
-10,0 % |
|
Region Sjælland |
4.042 |
-1,8 % |
-18,1 % |
|
Region Syddanmark |
7.739 |
-1,9 % |
-12,6 % |
Kilde: Boligsiden
Udvikling i udbuddet primo september 2026
|
Boligtype |
Antal til salg primo september 2026 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
29.619 |
-1,4 % |
-14,2 % |
|
Ejerlejligheder |
6.331 |
2,5 % |
-2,2 % |
|
Sommerhuse |
5.582 |
-5,8 % |
-16,8 % |
Kilde: Boligsiden
Se alle boliger til salg på Boligsiden, og prøv også Boligsidens nye AI-søgning.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
Lejlighedsudbuddet vokser, imens huskøberne får færre valgmuligheder5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at udbuddet af ejerlejligheder fortsætter med at vokse ved indgangen til august. Omvendt falder udbuddet af villaer og rækkehuse. Særligt i Østjylland og Østsjælland er huskøbernes valgmuligheder blevet færre.
44,5 milliarder kroner: Lejlighedssalget når nyt højdepunkt i første halvår27.7.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første seks måneder i 2026 er der solgt lejligheder for et samlet beløb på 44,5 milliarder kroner. Det er det højeste beløb, der er registreret i Boligsidens statistik for perioden. Dog holder første halvår 2021 fortsat førerpladsen, når beløbet korrigeres for inflation.
Salget af huse steg i juni: En landsdel sætter ny rekord21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende salg af villaer og rækkehuse i juni. Både set i forhold til seneste måned og juni måned sidste år. I Sydjylland rammer hussalget endda højeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum