Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser
2.9.2026 09:50:04 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.

Fra klokken 10.00 til 15.30 summer Østerbrogade af liv, når lokale kulturaktører, foreninger og frivillige kræfter går sammen om at skabe en dag, hvor børn kan udforske, opleve og selv være med til at skabe. Festivalen byder blandt andet på kreative workshops, musik, spejderaktiviteter, ansigtsmaling, cirkus og underholdning med kendte børneprofiler.
På årets program er blandt andre Oda Omvendt, Judex og Nat samt Hr. Skæg, der afslutter festivalen med et stort show. Derudover kan børnene møde Gule Gurli, prøve kræfter med kreative værksteder, deltage i kor-workshop, opleve cirkus og gøgleri samt udforske aktiviteter hos biblioteket og de mange lokale foreninger.
Børnekulturfestivalen er skabt med et ønske om at samle børn og familier om kultur, leg og fælles oplevelser. Festivalen er gratis og åben for alle.
Sidste år blev festivalen en stor succes med omkring 1.800 deltagere, som lagde vejen forbi Hedensted Midtby i løbet af dagen. Arrangørerne håber igen i år at samle masser af børn og voksne til en festdag i børnekulturens tegn.
Praktisk information
Børnekulturfestival 2026
Tid: Lørdag den 5. september kl. 10.00-15.30
Sted: Hedensted Midtby, ved Bytorvet og Østerbrogade
Pris: Gratis adgang
Kontakter
Lisbeth IvanhoeProjektlederKultur, Vækst og Klima
Tlf:21 39 18 26lisbeth.i.andersen@hedensted.dkBilleder










Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Kulturhus tager form: Se de første tegninger af Hedensteds nye kulturhus29.10.2026 13:00:23 CET | Pressemeddelelse
Efter flere gode workshops med borgere og brugere af Hedensteds kommende kulturhus kan Hedensted Kommune nu løfte sløret for de første – men foreløbige – skitsetegninger af kulturhuset. Næste skridt bliver at fastlægge kulturhusets udseende, indretning og økonomiske ramme helt præcist, før et byggeri kan gå i gang.
Seniorråd tager ansvar for trivsel: Vil inspirere alle aldre til øget brug af hverdagsteknologi28.10.2026 09:51:33 CET | Pressemeddelelse
Teknologiske hjælpemidler og velfærdsteknologi er ikke kun for seniorer. Sådan lyder det fra Seniorrådet i Hedensted Kommune. Derfor vil de nu udbrede kendskabet til de mange teknologiske hjælpemidler, som kan gøre en forskel i hverdagen. Uanset hvilken alder og fysiske forudsætninger den enkelte har. Derfor inviterer Seniorrådet og Hedensted Kommune i november til tre gratis inspirationsaftener om smart hverdagsteknologi – lige i tid til, at ønskesedlerne skal laves.
For andet år i træk: Korning vinder Lokaldysten i Hedensted Kommune2.10.2026 08:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnen silede ned over Korning den 11. september, stillede lokalområdet talstærkt op til Lokaldysten. Næsten hver tredje Korning-borger mødte op. Ca. 200 børn, voksne og seniorer trodsede nemlig vejret og gik, løb og cyklede med masser af kampgejst, mens balloner, musik og fælles aftensmad satte rammen om nogle våde, men aktive timer. Sejren blev fejret i går på Korning Skole med kage, hyggeligt samvær og fællessang. Og så blev præmien på 5.000 kr. overrakt af formand for Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bent Sørensen.
Toårigt budgetforlig sikrer vækst og velfærd i Hedensted Kommune18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance har torsdag aften indgået budgetforlig for 2027 og 2028. Opgaven var på forhånd vanskelig med udsigt til betydelige besparelser i 2027. Ved at gøre budgettet toårigt og satse på, at Hedensted Kommune kan fortsætte væksten, friholdes den borgernære velfærd for besparelser. Samtidig iværksættes nye vækstinitiativer, mens der skal laves en samlet plan for at håndtere de kraftigt stigende udgifter på især det specialiserede socialområde.
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum