Jyske Bank
2.9.2026 07:58:30 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår aftale om køb af Formuepleje
Jyske Bank indgår aftale om køb af Formuepleje
Jyske Bank A/S (Jyske Bank) har indgået en bindende aftale med aktionærerne i FP Kapital A/S om erhvervelse af 100% af aktierne i FP Kapital A/S (Formuepleje).
Formuepleje er en af Danmarks største uafhængige formueforvaltere med ca. 14.000 investorer, en formue under forvaltning i niveauet 40 mia. kr. og knap 100 medarbejdere, med en stærk tilstedeværelse i og omkring Aarhus og København. Transaktionen understøtter Jyske Banks ambition om at accelerere væksten inden for formueforvaltning og styrker positionen blandt velhavende kunder, hvor Jyske Bank gennem de seneste 11 år har haft Danmarks mest tilfredse private banking-kunder.
Lars Mørch, ordførende direktør i Jyske Bank, udtaler:
”Med købet ønsker Jyske Bank at bygge videre på Formueplejes stærke rådgivningsmodel, kunderelationer og kompetente medarbejdere. Ambitionen er at videreudvikle Formueplejes forretning og kundetilbud med udgangspunkt i virksomhedens styrker. Samtidig får Formuepleje adgang til Jyske Banks skalafordele, platform og kompetencer inden for kapital- og formueforvaltning. Transaktionen skaber desuden mulighed for at supplere Jyske Banks produktudbud inden for udvalgte alternative investeringer som ejendomme og private equity, ligesom Formueplejes kunder får glæde af Jyske Banks bredere produkt- og rådgivningsunivers.”
Købet ventes at generere årlige netto gebyr- og provisionsindtægter på godt 0,2 mia. kr. og at bidrage positivt til koncernens resultat pr. aktie fra 2028. Integrationsomkostninger ventes at beløbe sig til ca. 0,1 mia. kr. Nettokapitalforbruget ventes at være tæt på 0,1% af Jyske Banks vægtede risikoeksponering.
Jyske Banks forventninger til 2026 er uændret et resultat pr. aktie i intervallet 71-85 kr., svarende til et resultat efter skat på 4,3-5,1 mia. kr.
Aftalens gennemførelse er betinget af opfyldelsen af en række sædvanlige betingelser, herunder opnåelse af relevante myndighedsgodkendelser, og forventes endeligt gennemført i løbet af 4. kvartal 2026.
Venlig hilsen
Jyske Bank
Kontakt:
Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon +45 89 89 20 01
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 25 26 92 42
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Investeringsforeningen SDG Invest2.9.2026 08:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Ophør af suspension i Investeringsforeningen SDG Invest, afd Globale Bæredygtige Aktier akk. (DK0061668654)
LISSOME2.9.2026 08:00:00 CEST | Press release
LISSOME Enters Europe at IFA 2026 With the R1, a 280 mm-Wide Compact Countertop Dishwasher
Jyske Bank2.9.2026 07:58:30 CEST | Press release
Jyske Bank enters into an agreement to acquire Formuepleje
Ålandsbanken2.9.2026 07:45:00 CEST | Press release
Bank of Åland Plc: Managers' Transactions (Mörn)
Biotalys NV2.9.2026 07:00:00 CEST | Press release
Biotalys Secures Product Registration in California for EVOCA®, Strengthening Regulatory Pathway for Its Lead Asset EVOCA NG
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum