Fortsat fremgang til København i erhvervsvenlighed

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

Københavns Kommune forbedrer erhvervsvenligheden for fjerde år i træk i DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Virksomhederne efterlyser dog stadig mere erhvervsvenlighed  fra kommunens side.

Københavns Kommune fortsætter den positive udvikling i erhvervsvenligheden med årets 72. plads i Lokal Erhvervsvenlighed. Dermed har København forbedret sig i DI’s erhvervsvenlighedsmåling hvert år siden 2022, hvor Københavns lå nr. 88 i målingen. 

Det er en gennemgående tendens i analysen at Københavns kommune klarer sig bedre på de objektive statistiske parametre end på virksomhedernes vurdering af erhvervsvenligheden.   

- Det er godt at se, at København som hele Danmarks hovedstad fortsat kravler opad på listen over erhvervsvenlige kommuner. Det er helt afgørende, at vi har en mere erhvervsvenlig hovedstad, hvor virksomhederne trives og skaber vækst, arbejdspladser og udvikling, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. 

- Der er fortsat brug for, at hele Københavns Kommune får et mere erhvervsvenligt mindset i samarbejdet med virksomhederne, for vi kan se, at virksomhederne fortsat vurderer erhvervsvenligheden i København lavt, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. 

 Siden årsskiftet har Københavns Kommune haft en erhvervsborgmester med direkte ansvar for erhvervslivet i København. Erhvervsborgmesteren har bl.a. nedsat en ekspertgruppe af virksomheder, der skal komme med forslag, der kan styrke erhvervsvenligheden i København. 

- Vi er meget tilfredse med, at erhvervsborgmesteren har nedsat en ekspertgruppe med virksomheder og lytter til erhvervslivet. Det er der brug for, så fremkommelighed for medarbejdere og varer gøres lettere, den grønne omstilling styrkes, og sagsbehandling og tilladelser gives hurtigere og smidigere, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. 

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026​    

Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.​    

Undersøgelsen bygger på statistiske data og virksomheders besvarelser af et spørgeskema.​    

I 2026 har 7.789 virksomheder svaret på spørgeskemaet – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer. Det er virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har svaret på undersøgelsen.​    

 91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.​  

Kontakter

Bestyrelsesleder, DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen, Tlf. 4046 4790  

Seniorchefkonsulent, DI Hovedstaden, Nils Askær-Hune, Tlf. 5219 6848

Seniorchefkonsulent, DI Hovedstaden, Ron Amir, Tlf. 5213 2321  

Presserådgiver i DI Louise Juul Christensen, Tlf. 2982 9457

Vedhæftede filer

Links

For yderligere information om DI Hovedstaden:

Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321. 

Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, Keolis Danmark, pln@keolis.dk, 40464790

DI's pressetelefon 33774500

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye