Frederikssund Kommune er bundskraber i DI’s undersøgelse af erhvervslivets vilkår
2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Frederikssund Kommune ender i år på sidstepladsen ud af alle landets kommuner som nr. 91 i DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.

Frederikssund Kommune ligger i den absolutte bund i årets undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen indtager i år sidstepladsen på ranglisten over erhvervsvenlige kommuner efter flere års negativ udvikling, hvor kommunen er dalet fra en 87. plads i 2024 og en 89. plads i 2025.
- Det er rigtigt ærgerligt, at Frederikssund er placeret så lavt i DI’s erhvervsvenlighedsmåling. Der er desværre en bred række af udfordringer for virksomhederne i Frederikssund, hvor der er brug for at sætte massivt ind for at forbedre vilkårene for virksomhederne, bl.a. på infrastruktur og mobilitet, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Blandt udfordringerne i Frederikssund er også de utroligt lange sagsbehandlingstider for byggesager, hvor Frederikssund er placeret som den kommune, der har landets længste sagsbehandlingstider, og hvor der samtidig er meget stor utilfredshed med kommunens service i byggesager.
- Udfordringerne med byggesagsbehandlingen i Frederikssund skal løses, da det stikker en kæp i hjulet på mange virksomheder i kommunen. Derfor er jeg glad for, at den nye borgmester allerede har tilkendegivet, at det bliver prioriteret meget højt at få reduceret sagsbehandlingstiderne for byggesager. Derfor forventer jeg, at sagsbehandlingspuklen i Frederikssund næste år bliver nedbragt markant, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Der er dog også lyspunkter for Frederikssund Kommune i undersøgelsen. Hver fjerde af kommunens unge søger en erhvervsuddannelse, og samtidig konkurrenceudsættes en stor del af opgaverne i kommunen.
- Der er meget godt at bygge på i Frederikssund. Det gælder fx indsatsen i forhold til Campus Frederikssund og fremtidens faglærte og en høj grad af konkurrenceudsættelse af opgaver. Men der er stadig et uforløst potentiale i Frederikssund, og jeg tror på, at de nye politiske vinde, der blæser med en ny borgmester, der er opsat på at forbedre vilkårene for virksomhederne, vil slå positivt igennem de kommende år, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026
Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
I 2026 har 7.789 virksomheder – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer - besvaret et spørgeskema. Det er virksomheder inden for DI’s brancher som andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har deltaget i undersøgelsen.
91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321.
Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, Keolis Danmark, pln@keolis.dk, 40464790
DI's pressetelefon 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum