Frederiksberg Kommune styrker forholdene for virksomheder
2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune opnår en flot 26. plads i DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed.
Dermed rykker kommunen 13 pladser op ad listen i forhold til sidste år.

Frederiksberg Kommune har de seneste år forbedret forholdene for kommunens virksomheder – og den udvikling fortsætter i dette års undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Hvor Frederiksberg sidste år fik en 39. plads i Lokal Erhvervsvenlighed, går kommunen i år 13 pladser frem til en 26. plads. Dermed har Frederiksberg flyttet sig fra en placering tæt på ranglistens bund som nr. 73 i 2022 til en plads blandt de allermest erhvervsvenlige kommuner i Hovedstaden i år.
- Det er dejligt at se, når det går fremad med erhvervsvenligheden i en kommune. Vi har haft en god og konstruktiv dialog med Frederiksberg de senere år, og det ser heldigvis ud til at lønne sig i årets måling, hvor de lokale virksomheder giver udtryk for en større tilfredshed med Frederiksberg Kommunes erhvervsvenlighed, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Frederiksberg Kommune er stadig udfordret på en række områder. Selvom der er skåret en uge af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for byggesager, ligger Frederiksberg fortsat lavt placeret på byggesagområdet.
- Der er fortsat brug for en fokuseret indsats på byggesagsområdet, hvor sagsbehandlingstiderne stadig er meget lange på Frederiksberg. Kortere sagsbehandlingstider er til gavn for alle virksomheder, da det giver bedre mulighed for at planlægge og optimere byggeprocesser. Derfor skal sagsbehandlingstiderne fortsat reduceres og forhåndsdialogen styrkes, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026
Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
I 2026 har 7.789 virksomheder – både DI’s medlemsvirksomheder og ikke-medlemmer - besvaret et spørgeskema. Det er virksomheder inden for DI’s brancher som andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har deltaget i undersøgelsen.
91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.
Kontakter
Bestyrelsesleder, DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen, Tlf. 4046 4790
Seniorchefkonsulent, DI Hovedstaden, Ron Amir, Tlf. 5213 2321
Presserådgiver i DI Louise Juul Christensen, Tlf. 2982 9457
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Hovedstaden:
Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321.
Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, Keolis Danmark, pln@keolis.dk, 40464790
DI's pressetelefon 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Tårnby skal fastholde den langsigtede fremgang i erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tårnby Kommune placerer sig som nummer 70 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed.
Virksomhederne oplever Rudersdal som mere erhvervsvenlig2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune tager et markant spring frem i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Kommunen rykker fra en samlet 85. plads sidste år til en 62. plads i år blandt landets 91 kommuner. Fremgangen skyldes især en markant forbedring af erhvervsvenlighed og virksomhedernes dialog med kommunen.
Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst
Furesø er fortsat den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland, viser DI's årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rangerer i år som nr. 49 ud af 91 kommuner.
Albertslund Kommunes infrastruktur og energiindsats er blandt det bedste i landet2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Albertslund Kommune er blandt landets bedste kommuner, når det gælder infrastruktur og energi. Det viser DI's årlige udnersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. Alligevel daler kommunen på listen over erhvervsvenlige kommuner i årets undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum