Hvidovre i top 20: Virksomhederne kvitterer for gode rammevilkår og grønne ambitioner

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

Hvidovre Kommune fortsætter den positive udvikling og indtager i år en flot 19. plads i DI's landsdækkende undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det er en markant fremgang fra sidste års 34. plads og kommunens bedste placering i mange år.

Hvidovre Kommunes fremgang skyldes blandt andet kommunens styrker inden for infrastruktur og energi, hvor kommunen opnår en imponerende 7. plads på landsplan.   

- Hvidovre gør det igen rigtig godt og leverer en stærk placering blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner. En 19. plads på landsplan og en 2. plads i hovedstaden er et resultat af en målrettet indsats for at skabe gode rammer for virksomhederne i tæt dialog med erhvervslivet. For virksomhederne er det afgørende, at de har de rette rammevilkår for at udvikle sig og investere, og når virksomhederne trives, trives lokalsamfundet – både økonomisk og socialt. Det samspil er der en grundlæggende forståelse for i Hvidovre, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.   

Hvidovre Kommune har også en tydelig ambition om at være blandt Danmarks grønneste erhvervskommuner. Det bliver bemærket af de lokale virksomheder, hvorfor Hvidovre placerer sig helt i top på en 7. plads, når det gælder infrastruktur og energi. Virksomhederne kvitterer blandt andet for kommunens indsats for at drive virksomhed mere klimavenligt, og på det parameter går Hvidovre fra en 39. til en 9. plads. Samtidig ligger kommunen fortsat højt på en række øvrige energirelaterede indikatorer, herunder anvendelsen af fjernvarme og varmepumper i erhvervsbygninger samt energiforbrug i kommunen dækket af vedvarende energi.  

- Hvidovre har i flere år arbejdet målrettet med at blive en grønnere erhvervskommune, og det er positivt at se, at virksomhederne kvitterer for kommunens indsats på det område. Samtidig må Hvidovre ikke glemme deres unikke position for det specielle erhverv, blandt andet med store produktionsvirksomheder på Avedøre Holme. Her er det afgørende, at virksomhederne kan regne med den nødvendige energiforsyning, og at den grønne strøm kommer som planlagt. Kort sagt er stabil adgang til strøm en forudsætning for vækst, investeringer og grøn omstilling, siger Peter Lanng Nielsen.  

Selvom årets resultat er meget positivt, peger undersøgelsen også på områder, hvor der fortsat er potentiale for forbedringer. Blandt andet placerer Hvidovre sig som nummer 49 i kategorien Uddannelse og Arbejdskraft, hvor virksomhederne fortsat efterspørger en stærk indsats for at sikre kvalificeret arbejdskraft til fremtidens virksomheder. 

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2026 

  • Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at Dansk Industri laver undersøgelsen. Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer:  

  • Statistiske indikatorer fra forskellige kilder 

  • Virksomheders besvarelser af et spørgeskema  

  • I 2026 har 7.789 virksomheder svaret på spørgeskemaet – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer. Det er virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har svaret på undersøgelsen.  

  • Resultaterne er opdelt i fire kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder. Til den samlede vurdering vægter hver kategori lige meget – altså 25%.  

  • 91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.  

Kontakter

Louise Juul Christensen, presserådgiver i DI tlf. 2982 9457

Pernille Dalgaard-Duus, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 2612 3040

Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i Hovedstaden, tlf. 4046 4790

Vedhæftede filer

Links

For yderligere information om DI Hovedstaden:

Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321. 

Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, Keolis Danmark, pln@keolis.dk, 40464790

DI's pressetelefon 33774500

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye