Gentofte står stærkt på arbejdskraft og infrastruktur – men kan styrke samspillet med erhvervslivet

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Hovedstaden | Pressemeddelelse

Del

Gentofte Kommune placerer sig som nummer 45 ud af 91 kommuner i DI’s årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenligheden, og dermed fastholder kommunen i år niveauet fra de foregående 10 år.  

- Gentofte har nogle stærke grundlæggende forudsætninger for virksomhederne. Den gode placering på uddannelse og arbejdskraft er et vigtigt signal om, at kommunen er attraktiv for virksomheder, der har brug for adgang til kvalificerede medarbejdere. Samtidig er det positivt, at kommunen står stærkt på infrastruktur og energi, siger bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, DI Hovedstaden.  

Kommunen har iværksat positive tiltag for at styrke den kommunale sagsbehandling. DI forventer, at dette arbejde kan få en tydeligere effekt i de kommende års målinger. Der er imidlertid fortsat potentiale for at forbedre samspillet mellem erhvervsliv og kommune, særligt inden for kommunal administration. Her placerer Gentofte sig som nummer 85 bl.a. på grund af udfordringer ift. udbudsprocessen overfor private leverandører.  

- Det er positivt, at Gentofte arbejder for at styrke den kommunale sagsbehandling, og vi ser frem til at følge resultaterne af indsatsen i de kommende år. Samtidig viser årets måling, at der fortsat er behov for et endnu bedre samspil mellem kommune og erhvervsliv – bl.a. i kommunens samarbejde med private leverandører, siger Peter Lanng Nielsen.  

Virksomhederne i Gentofte peger især på arbejdskraft, infrastruktur og transport samt erhvervsarealer som de områder, kommunen bør prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder.  

DI’s undersøgelse bygger i Gentofte på svar fra 90 virksomheder. Besvarelserne repræsenterer mindst 3.634 arbejdspladser, svarende til 12 pct. af den private beskæftigelse i kommunen. 

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026 

  • Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår og gennemføres af DI for 17. år i træk. 

  • Undersøgelsen bygger på samlet set 41 indikatorer, der dækker både statistiske indikatorer og virksomheders besvarelser af en række spørgsmål. 

  • I 2026 har 7.789 virksomheder svaret – både DI-medlemmer og ikke-medlemmer fra brancher som DI repræsenterer. 

  • Resultaterne er opdelt i fire kategorier, som hver vægter 25% i den samlede vurdering. 

  • 91 af landets 98 kommuner indgår. Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø kommuner er udeladt, fordi der ikke er nok svar. 

Kontakter

Louise Juul Christensen, presserådgiver DI, 2982 9457, lojc@di.dk

Nils Askær-Hune, seniorchefkonsulent DI Hovedstaden, 5219 6848, niah@di.dk

Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder DI Hovedstaden, 4046 4790

Vedhæftede filer

Links

For yderligere information om DI Hovedstaden:

Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321. 

Bestyrelsesleder Peter Lanng Nielsen, Keolis Danmark, pln@keolis.dk, 40464790

DI's pressetelefon 33774500

Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Rødovre rykker markant frem i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Rødovre Kommune går markant frem i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Kommunen placerer sig som nummer 41 ud af 91 kommuner mod nummer 63 sidste år. - Rødovre har leveret en positiv fremgang i årets undersøgelse. Det er særligt glædeligt, at virksomhederne oplever forbedringer i både dialogen med kommunen, arbejdet med arbejdskraft og den kommunale sagsbehandling. Det viser, at en målrettet indsats kan gøre en reel forskel for virksomhedernes hverdag, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden. Særligt virksomhedernes vurdering af kommunens formidling af væsentlig information er forbedret markant. Her er Rødovre gået fra en placering som nummer 39 til nummer 23. Kommunens digitale erhvervsservices er ligeledes forbedret, og Rødovre placerer sig nu som nummer 14 på området. Kommunen ligger dog i bunden når det kommer til arbejdet med konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver, hvilket går den gale vej. Derfor går kommunen glip af et væsentligt uforløst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye