Viborg Kommune henter ny chef i Transportministeriet
1.9.2026 15:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Emilie Sort Mikkelsen kommer med stor erfaring med betjening af både politiske og administrative topledere og med personaleledelse, når hun den 14. september træder inden for på Viborg Rådhus som ny chef for Stabs- og Byrådssekretariatet.

Viborg Kommunes nye chef for Stabs- og Byrådssekretariatet kommer fra en stilling som ledende ministersekretær i By-, Land- og Transportministeriet, hvor hun siden 2021 har haft forskellige internationale og lederstillinger. Senest altså som ledende ministersekretær og chef for minister- og ledelsessekretariatet.
Har en alsidig profil
Kommunaldirektør Lasse Jacobsen glæder sig til samarbejdet med den nye chef for Stabs- og Byrådssekretariatet:
– Med Emilie Sort Mikkelsen har vi ansat en chef med indgående politisk forståelse og erfaring med sekretariatsarbejde, politikudvikling, tværfaglig koordinering og betjening af topledelse. Det er kompetencer, som jeg er sikker på, vil tilføre nytænkning og blive af stor værdi for både vores byråd og for organisationen i bred forstand.
– Emilie er valgt ud af et særdeles stærkt kandidatfelt, og jeg er overbevist om, at hun med sin erfaring og tilgang til ledelse og samarbejde og sine dygtige formidlingsevner bliver en stor gevinst for både det politiske og administrative arbejde i kommunen, siger Lasse Jacobsen.
En spændende organisation
Også Emilie Sort Mikkelsen ser frem til samarbejdet med politikerne og de nye kolleger i Viborg Kommune.
– Fra mine tidligere jobs kender jeg til vigtigheden af at have blik for helheden og at kunne samarbejde på tværs. Det ser jeg frem til at sætte i spil i Viborg Kommune i forhold til en bred flade af samarbejdspartnere. Desuden er jeg meget tiltalt af at arbejde i en politisk styret organisation, hvor man er tættere på borgerne og det helt nære demokrati, siger den kommende chef i Viborg Kommune.
Emilie Sort Mikkelsen er uddannet cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Privat har hun bosat sig i Hald Ege med mand og søn.
Nøgleord
Kontakter
Lasse JacobsenKommunaldirektør
Tlf:51 58 48 78laj@viborg.dkEmilie Sort Mikkelsen
Tlf:40 76 14 70Billeder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Karriereby Viborg breder sig31.8.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Karriereby Viborg indgår nyt samarbejde med foreningslivet om at give studerende i Viborg endnu flere tilbud om aktiviteter i fritiden.
Signe Valentin Bak bliver ny dagtilbudschef i Viborg Kommune28.8.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye chef for dagtilbud tiltræder 1. oktober 2026. Hun skal blandt andet sikre fremdriften i de udviklingsspor, der allerede er sat i gang og være med til at udvikle sammenhængen på tværs af Børn & Unge.
Nu kan byer søge om områdefornyelse28.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvilken landsby eller område skal være den næste til at få en områdefornyelse? Landdistriktsudvalget inviterer nu kommunens byer til at byde ind med deres ønsker og idéer til lokal udvikling.
Forhandlingerne om kommunens budget går i gang21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Viborg Byråd vil de kommende uger kigge dybt i tal og ønsker, der skal balancere i budgettet for 2027-2030.
Børn i Viborg Kommune har gode muligheder for at være i bevægelse21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at børn i Viborg Kommune på flere områder oplever gode muligheder for bevægelse – blandt andet i dagtilbud, foreningsliv og nærmiljø. Det giver et godt afsæt for kommunens fortsatte arbejde med at skabe bevægelsesglæde gennem blandt andet Sunde Sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum