Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling
2.9.2026 07:05:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.

”Jeg synes, det er en fin placering. Vi har et stærkt erhvervsliv i Billund Kommune, og jeg synes, det kan mærkes, at der er en høj grad af villighed fra erhvervsliv og interesseorganisationer til at spille hinanden gode,” siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
I undersøgelsen indgår både en analyse af kommunernes generelle erhvervsvenlighed på landsplan, og fire underkategorier. Billund Kommune ligger nummer 4 på landsplan og øverst i delkategorien ”kommunal administration”.
”Vi ved fra mange af samtalerne med virksomhederne, at det fylder noget, hvis vi kan lette bureaukratiet, og reducere sagsbehandlingen for dem. Så det er en fast prioritet for os at arbejde med sagsbehandlingen,” siger borgmesteren, der også i hverdagen prioriterer at tage på hyppige virksomhedsbesøg for at sikre, at hun har en føling med, hvad der er behov for hos virksomhederne.
Derudover har kommunen en strategisk rådgiver ansat, der fungerer som kommunens indgang for virksomheder. Rådgiveren sørger for at være koordinator, og for at de får den rigtige faglige rådgivning. Det letter deres adgang og reducerer sagsbehandlingstiden for dem.
”Vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvad der er brug for. Vores rolle er at være helt skarpe på, hvad der skal til, for at virksomhederne her i kommunen kan lykkes – og sikre, at vi kan levere det, ” siger Stephanie Storbank.
Billund Erhverv: Dialog sikrer en fælles forståelse
Hos erhvervsorganisationen Billund Erhverv er direktør Marie Skov Lillelund ligeledes tilfreds med placeringen. For hende er den tætte dialog med kommunen afgørende, både når det gælder administrationen og politikerne:
”Det sikrer, vi har en fælles forståelse af virksomhedernes udfordringer og de muligheder, vi skal gribe. Nu skal vi fastholde fokus på at skabe de bedst mulige rammer for vores erhvervsliv i hele Billund Kommune, så vi også fremover kan skabe vækst og udvikling,” siger Marie Skov Lillelund.
Næste skridt er at dykke yderligere ned i rapporten fra Dansk Industri og undersøge de forskellige svar og del-målinger i materialet.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Ny hjemmeside gør det lettere at finde sociale tilbud i Billund Kommune27.8.2026 08:02:07 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det lettere for borgere i Billund Kommune at finde sociale tilbud. På hjemmesiden billund.socialkompas.dk samles tilbud fra både kommunen, frivillige organisationer og foreninger ét sted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum