Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen
1.9.2026 12:46:38 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.

Med etableringen af en ny daginstitution, Gyngetræet, får Travbyen et attraktivt pasningstilbud for børnefamilier i området.
Byggeriet er i tråd med Billund Kommune vision om at være Børnenes Hovedstad, og institutionen er derfor bygget op omkring børnenes behov og har gennem hele planlægningen søgt at inddrage børnenes perspektiver.
”Gyngetræet bliver en moderne institution med fokus på børnenes perspektiv og på nytænkning. Jeg er stolt af, at vi i Billund Kommune har mulighed for at tilbyde vores børn så gode rammer,” siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.
Hun bakkes op af formand for udvalget for Børn- og Familie i Billund Kommune, Jannick Dam Kristensen.
”Det er et projekt, som helt fra starten har lyst op med sin klare vision for byggeri i børnehøjde. Det er glædeligt, at planerne nu er meget konkrete, og spændende at se daginstitutionen blive til virkelighed,” siger han.
Bygget ud fra børnenes perspektiv
For KIRKBI, der er udvikler af Travbyen, er der stor begejstring over, at der nu også kommer en daginstitution i bydelen:
”Med en ny daginstitution i hjertet af Travbyen understøttes visionen om en divers bydel, hvor alle aldre er repræsenteret og hvor boliger, mindre erhverv og nu også en daginstitution er med til at skabe liv i bydelen,” lyder det fra Christian Nørgaard, Project Director for udvikling af Travbyen.
Der tages første spadestik til det nye byggeri fredag d. 4. september.
Medlemmer af pressen er velkomne.
FAKTA:
Gyngetræet er en integreret daginstitution med plads til 194 børn.
Institutionen er beliggende i bydelen Travbyen.
Det ventes, at Gyngetræet er færdigbygget i 2028.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum