Daarbak A/S

Daarbak A/S styrker ledelsen med klar ambition om vækst.

2.9.2026 12:01:11 CEST | Daarbak A/S | Pressemeddelelse

Del

Daarbak tager næste skridt i virksomhedens udvikling og styrker den øverste ledelse med en klar ambition om fortsat vækst og en endnu stærkere markedsposition.
Thomas Gjørup tiltræder den 1. november som ny administrerende direktør.

Daarbak styrker ledelsen med klar ambition om vækst

Daarbak tager næste skridt i virksomhedens udvikling og styrker den øverste ledelse med en klar ambition om fortsat vækst og en endnu stærkere markedsposition. Thomas Gjørup tiltræder den 1. november som ny administrerende direktør.

Daarbak tager nu hul på næste fase i virksomhedens udvikling.

Den 1. november tiltræder Thomas Gjørup som ny administrerende direktør i Daarbak A/S. Ansættelsen er et bevidst og offensivt valg, der skal understøtte virksomhedens ambition om at fortsætte væksten, styrke sin position i markedet og udvikle forretningen yderligere.

Thomas Gjørup kommer fra en stilling som Senior Vice President hos Kemp & Lauritzen A/S, hvor han siden 2020 har stået bag en markant vækst af virksomhedens landsdækkende serviceforretning Teknikhuse.

Tidligere har Thomas blandt andet været regionsdirektør hos vaskerigiganten Elis, og han har desuden knap 10 års erfaring fra Hæren, hvorfra han er uddannet officer.

Thomas er valgt, fordi hans kompetencer matcher Daarbaks ambitioner for den kommende fase.

"Daarbak står et rigtig stærkt sted, men vi er ikke færdige. Vi ser et betydeligt potentiale for at udvikle virksomheden yderligere og tage en endnu stærkere position i markedet. Derfor har vi valgt at styrke ledelsen nu. Thomas kommer med stærk ledelseserfaring, kommerciel forståelse og dokumenterede resultater, og vi ser ham som en vigtig del af den næste fase i Daarbaks udvikling."
Jens Dueholm, ejer og COO i Daarbak A/S

Et stærkt fundament – og ambitioner for mere

Daarbak har gennem de seneste år udviklet en stærk position på markedet og står på et solidt fundament for den videre udvikling.

Ambitionen er at bygge videre på dette fundament gennem fortsat organisk vækst, en stærkere kommerciel position og en fortsat professionalisering af forretningen.

Som led i denne udvikling har Daarbak samtidig styrket organisationen på økonomiområdet. Rikke Knudsen tiltrådte den 1. september som ny CFO og indgår sammen med Thomas Gjørup i den styrkede øverste ledelse.

For Thomas Gjørup er det netop muligheden for at være med til at skabe næste fase, der har gjort Daarbak attraktiv.

"Daarbak har en stærk position, dygtige mennesker, et stort potentiale og en fantastisk kultur. Det er en virksomhed, hvor der allerede er skabt meget, men hvor der samtidig er en klar ambition om mere. Jeg glæder mig til sammen med kunderne, medarbejderne og den øvrige ledelse at bygge videre på det stærke fundament og være med til at skabe yderligere vækst og udvikling."
Thomas Gjørup, kommende administrerende direktør i Daarbak A/S

Et planlagt generationsskifte

Ledelsesstyrkelsen sker samtidig som led i et planlagt generationsskifte.

Efter 17 år som administrerende direktør i Scan Office, Redoffice og Daarbak har Finn V. Nielsen besluttet at give den daglige ledelse videre. Han fortsætter efter en overgangsperiode som bestyrelsesformand og vil dermed fortsat være tæt involveret i virksomhedens udvikling.

"Jeg er stolt af det Daarbak, vi har bygget op, og jeg synes, virksomheden står et rigtig stærkt sted. Derfor er det også et godt tidspunkt at give den daglige ledelse videre og tilføre nye kræfter og perspektiver. Thomas kommer med stærke kompetencer og en personlighed, der matcher vores værdier, og jeg ser frem til at følge og bidrage til den næste fase fra bestyrelsesformandsposten."
Finn V. Nielsen, ejer og kommende bestyrelsesformand i Daarbak A/S

Med Thomas Gjørup som administrerende direktør og Rikke Knudsen som CFO står Daarbak A/S med en styrket ledelse og et solidt fundament for virksomhedens næste fase – med ambitioner om vækst, udvikling og en stærkere position i markedet.

Kontakter

Billeder

Links

Om Daarbak A/S

Daarbak A/S er en 100% danskejet virksomhed med mere end 125 års historie. Virksomheden er i dag en bred leverandør og rådgiver til både private og offentlige erhvervskunder med løsninger til hele arbejdslivet.

Gennem Daarbak Redoffice tilbyder virksomheden blandt andet kontorartikler, møbler, emballage, kantineløsninger og firmagaver, mens Daarbak Design står for komplette indretningsløsninger. Daarbak Plant tilbyder landsdækkende planteservice, og Daarbak Bop Recycle arbejder med genbrug, genanvendelse og gensalg af brugte kontormøbler.

Daarbak A/S kombinerer salg, rådgivning og service med ambitionen om at skabe bedre arbejdsdage for kunder og medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Daarbak A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Daarbak A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye