Helikopter undersøger undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej
1.9.2026 13:12:08 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra den 2. september og fem dage frem undersøger en lavtflyvende helikopter undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej. Flyvningerne vil kunne ses og høres i området mellem Næstved og Rønnede.

Fra den 2. september gennemfører Vejdirektoratet undersøgelser af undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej. Undersøgelserne foregår fra en lavtflyvende helikopter, som derfor vil kunne ses og høres i området.
Under helikopteren hænger et elektromagnetisk målesystem, der registrerer forskelle mellem blandt andet ler, sand og kalk. Målingerne skal give Vejdirektoratet et mere sammenhængende billede af jordlagene langs den kommende motorvej mellem Næstved og Rønnede.
Resultaterne skal supplere de geotekniske boringer, som giver detaljeret viden om jorden på de enkelte boresteder. Den samlede viden om undergrunden skal bruges i den videre projektering af motorvejen.
Her kan helikopteren ses og høres
Målingerne udføres af SkyTEM og forventes at vare fem dage. Helikopteren flyver i parallelle linjer langs den kommende motorvej og befinder sig omkring 50 meter over terrænet. Måleudstyret hænger cirka 10 til 15 meter over jorden.
Flyvningerne afhænger af vejrforholdene, og tidspunktet kan derfor blive ændret med kort varsel. Beboere i området kan i perioden opleve støj fra helikopteren. Man behøver ikke foretage sig noget i forbindelse med målingerne.
Kontakter
Ulrik LarsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:22 59 30 36ul@vd.dkJens GendersKommunikationskonsulent
Tlf:72 44 20 76jege@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Links
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum