Fond åbner ny uddelingsrunde for projekter i transportbranchen
1.9.2026 09:28:56 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
FDE Fonden er igen klar til at støtte initiativer, der kan bidrage til udviklingen af den danske vejgodstransport. Frem til den 30. september 2026 kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører søge støtte til projekter inden for blandt andet uddannelse, rekruttering og trafiksikkerhed. Fonden håber igen at modtage ansøgninger om støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer.

Efteråret har officielt gjort sit indtog, og det betyder vanen tro, at FDE Fonden har åbnet for årets anden uddelingsrunde. Frem til udgangen af september kan virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører søge støtte til projekter, der kan bidrage til at løfte den danske vejgodstransportbranche.
Der kan blandt andet søges støtte til projekter relateret til uddannelse og videndeling, forskning, rekruttering, grøn omstilling, digitalisering og automatisering, fortællinger om branchen og trafiksikkerhed i transport med lastbiler. Fonden kan desuden yde økonomisk støtte til vognmænd, chauffører og administrative medarbejdere i branchen, som på grund af et færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende står i en svær situation.
Siden FDE Fondens stiftelse i 2009 har fonden støttet hundredvis af forskellige transportrelaterede projekter, og også denne gang håber fonden, at der kommer nye idéer på bordet fra hele branchen.
”Det er ude i virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne, at de gode idéer opstår, og det er også her, arbejdet med at føre dem ud i livet finder sted. I FDE Fonden er vi glade for, at vi kan være med til at give nogle af idéerne de økonomiske rammer, der skal til for, at de kan blive til virkelighed. Derfor håber vi igen at modtage mange gode og gerne meget forskelligartede ansøgninger,” siger Susanne D. Provstgaard, formand for FDE Fonden.
Fonden opfordrer: Overvej, om du har plads til en snebro
Ved årets første ansøgningsrunde i marts opfordrede FDE Fonden virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til etablering af offentligt tilgængelige snebroer. Fonden har siden imødekommet alle modtagne ansøgninger på området.
Men behovet er der stadig. Rundt omkring i landet mangler der fortsat steder, hvor chauffører på sikker vis kan fjerne sne og is fra taget på lastbilen. Derfor håber fonden, at endnu flere vil undersøge, om de har mulighed for at etablere en snebro.
”Vi er meget glade for de ansøgninger, vi modtog i sidste uddelingsrunde, men vi håber, at endnu flere vil gribe muligheden denne gang. Snebroerne er et nødvendigt redskab i arbejdet med trafiksikkerhed i de kolde vintermåneder, og samtidig giver de chaufførerne bedre forudsætninger for at leve op til kravet om at fjerne sne og is. Derfor vil vi gerne opfordre virksomheder og uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet til at overveje, om de har et egnet sted til en offentligt tilgængelig snebro,” siger Susanne D. Provstgaard.
Ansøgning sker via ansøgningsformularen på www.fdefonden.dk senest den 30. september 2026. Her findes også information om ansøgningsprocessen og tidligere støttede projekter. Ansøgere kan forvente svar ultimo november.
Kontakter
Helene Gohr PetersenKommunikationskonsulent
Tlf:60208970hgpe@itd.dkSusanne D. ProvstgaardFormand for FDE Fonden
Tlf:2092 2276susanne@provstgaard.netUlla M. ThietjeAdministrator
Tlf:74671233umt@itd.dkLinks
FDE Fonden
FDE Fonden har til formål at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for transport- og logistikbranchen. Fonden kan herudover også anvende sine midler til uddeling til rent sociale formål relateret til transport- og logistikbranchen. Fonden har to årlige ansøgningsrunder – i marts og i september. Derudover uddeler fonden hvert år Initiativprisen i logistik- og transportbranchen.
I den seneste uddelingsrunde i marts 2026 støttede fonden 31 projekter med i alt 2,3 mio. kr. Projekterne omfattede blandt andet nye undervisningsmaterialer, trafiksikkerhedsinitiativer og tiltag, der skal inspirere næste generation til at vælge en fremtid i branchen.
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009 og er stiftet af International Transport Danmark (ITD), brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Læs mere på fondens hjemmeside www.fdefonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Mindst tre ud af fire vejafgiftsbøder vil stadig være på 9.000 kroner3.7.2026 10:30:56 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmarks gennemgang af 1.050 vejafgiftsbøder fra 2025 viser, at mindst 800 af bødesagerne – svarende til 76,2 procent – fortsat vil udløse den nye bødemodels højeste sats på 9.000 kroner.
Fra Transportugen til ny snebro: Flere projekter i Padborg får støtte30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge skal have øjnene op for mulighederne i transportbranchen, og chauffører skal have bedre forudsætninger for at fjerne sne og is fra lastbilernes tage. Det er målet med to af de projekter i Aabenraa Kommune, som nu modtager støtte fra FDE Fonden.
Vejafgift: Ny minister tilbagetrækker ulovlig bødemodel25.6.2026 12:16:50 CEST | Pressemeddelelse
By-, Land- og Transportministeriet har nu anerkendt, at bødemodellen for den kilometerbaserede vejafgift er ulovlig. Men bødeniveauerne er fortsat for høje, flere situationer er uafklarede, og der er endnu ikke taget hånd om de ulovligt udstedte bøder, påpeger direktøren for International Transport Danmark.
Historisk kølevogn skal fortælle transportbranchens historie på landevejene23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stykke dansk transporthistorie får snart nyt liv. Med støtte fra FDE Fonden kan Teknisk Kunstmuseum i Rangstrup etablere et mobilt transporthistorisk formidlingscenter, som skal bringe fortællingen om dansk godstransport ud til skoler, messer, veterantræf og branchearrangementer.
EUC Lillebælt moderniserer undervisningen med droner og robotter23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EUC Lillebælt investerer i fremtidens teknologi med støtte fra FDE Fonden, når både droner, robotter og en reparations- og fejlfindingsmodel finder vej ind i undervisningen på lager-, logistik- og transportuddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum