Ringkøbing-Skjern fastholder pladsen blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Midt Vest | Pressemeddelelse

Del

Ringkøbing-Skjern placerer sig igen i år blandt landets ti mest erhvervsvenlige kommuner og ligger helt i top, når det gælder uddannelse, arbejdskraft og tiltrækning af kvalificerede medarbejdere. Dog sender de lokale virksomheder et klart signal om, at kommunen skal have vendt udviklingen i den kommunale administration og byggesagsbehandlingen.

Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig som nummer 10 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 4. plads, er Ringkøbing-Skjern fortsat blandt landets stærkeste erhvervskommuner. Kommunen placerer sig som nummer 2 i kategorien uddannelse og arbejdskraft og indtager førstepladsen på indsatsen for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft.  

  • Ringkøbing-Skjern har gennem mange år arbejdet målrettet med arbejdskraftudfordringen, og det kan virksomhederne tydeligt mærke. Kommunen ligger igen helt i top, når det gælder indsatsen for at tiltrække både kvalificeret og international arbejdskraft, og virksomhederne peger på arbejdskraft som den vigtigste prioritet for kommunen. Det er ikke tilfældigt, men resultatet af en langsigtet og strategisk indsats, siger Keld Dodurga Sandahl, bestyrelsesmedlem i DI Midt Vest.  

  • Samme dagsorden fylder også højt i kommunen, som den 17. september for andet år i træk samler virksomheder, eksperter og beslutningstagere fra hele landet til det nationale topmøde om fremtidens arbejdskraft, siger Keld Dodurga Sandahl. 

Årets undersøgelse viser samtidig et markant fald i virksomhedernes vurdering af den kommunale administration. Særligt byggesagsbehandlingen trækker ned, hvor virksomhedernes tilfredshed er faldet markant, mens de gennemsnitlige sagsbehandlingstider er steget fra 51 til 90 dage. Kommunen er også gået tilbage på blandt andet digitale erhvervsservices og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning.  

  • Det er områder, hvor udviklingen skal vendes. Virksomhedernes tilfredshed med byggesagsbehandlingen er faldet markant, og sagsbehandlingstiden er steget fra 51 til 90 dage på blot ét år. Den udvikling er det vigtigt at tage alvorligt. Heldigvis har vi en god og konstruktiv dialog med kommunen om udfordringerne, og vi ved, at der allerede arbejdes med flere initiativer. Det ser vi frem til at følge, siger Keld Dodurga Sandahl.  

Ringkøbing-Skjern har et stærkt fundament for fremtidens arbejdskraft. Kommunen scorer højt på både trivsel blandt eleverne og faglige resultater i folkeskolen og ligger godt placeret, når det gælder indsatsen for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.  

  • Ringkøbing-Skjern har et stærkt udgangspunkt for fremtiden. Kommunen har vist, at en langsigtet indsats for arbejdskraft virker, og det skal man fortsætte med. Det bliver også vigtigt at skabe attraktive rammer for både eksisterende virksomheder, nye virksomheder og de medarbejdere og familier, som skal vælge området til, siger Keld Dodurga Sandahl.
    .
  • Arbejdskraft, uddannelse, bosætning og mobilitet hænger tæt sammen, og her har Ringkøbing-Skjern gode muligheder for at bygge videre på de styrker, som virksomhederne allerede anerkender i dag," afslutter Keld Dodurga Sandahl. 

Ringkøbing-Skjerns placering er med til at understrege Midt Vests position som en af landets stærkeste erhvervsregioner. Fem kommuner i DI Midt Vest placerer sig i år blandt landets ti bedste kommuner: Ikast-Brande (1), Struer (5), Lemvig (8), Skive (9) og Ringkøbing-Skjern (10).  

Dyk ned i alle resultater for Ringkøbing-Skjern Kommune her:

https://www.danskindustri.dk/lokal-erhvervsvenlighed/se-din-kommunes-resultater/

Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026​ 

Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.​ 

​Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer:​ 

  • Statistiske indikatorer fra forskellige kilder​ 

  • Virksomheders besvarelser af et spørgeskema. 

I 2026 har 7.789 virksomheder svaret på spørgeskemaet – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer. Det er virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har svaret på undersøgelsen.​ 

​Resultaterne er opdelt i fire kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder. Til den samlede vurdering vægter hver kategori lige meget – altså 25%.​ 

​91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.​ 

Kontakter

Keld Dodurga Sandahl, bestyrelsesmedlem i DI Midt-Vest, mail mail@hjmas.dk, mobil 20 49 49 45 

Edith Bulman-May, chefkonsulent i DI Midt-Vest, mail edbm@di.dk, mobil 26 46 51 22 

Lars Bøgeskov, presserådgiver i DI, mail larb@di.dk, mobil 22 36 31 38

For yderligere information om DI Midt Vest:

Regionskonsulent Edith Bulman-May, edbm@di.dk, 33773358

Bestyrelsesleder Bo Knudsen, KP Invest Herning, 22727369, bk@kpri.dk, 

DI's pressetelefon 33774500

Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye