Rapport viser rekordlav bestand af blåmuslinger i Limfjorden: Nu sætter miljøministeren ind med kvote på fiskeriet
31.8.2026 16:03:12 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
DTU Aqua estimerer, at bestanden af blåmuslinger i Limfjorden er på det laveste niveau, siden man begyndte målingerne i 1993. Det får miljøminister Maria Reumert Gjerding til at begrænse fiskeriet med ny kvote.
Miljøminister Maria Reumert indfører en ny kvote, der skal begrænse fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden.
Det sker efter en ny rapport fra DTU Aqua estimerer, at bestanden af blåmuslinger i Limfjorden er 2026 er nede på blot 62.000 ton i 2026. I 1997 med var bestanden på ca. 1.173.000 ton, og siden 2016 har bestanden ligget under 600.000 ton. Dermed er bestanden faldet med ca. 95% siden topniveauet i 1997.
Kvoten på blåmuslinger er sat efter anbefaling fra DTU Aqua og betyder, at der i den kommende sæson kun må fiskes 4.000 ton blåmuslinger i Limfjorden. Det vil ifølge DTU Aqua sikre, at fiskeriet efter blåmuslinger i Limfjorden fortsat er bæredygtigt.
Kvoten vil træde i kraft i september måned for fiskerisæsonen 2026 og 2027.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding udtaler:
”Limfjorden er i dårlig økologisk tilstand og muslingebestanden er historisk lav. Derfor er det eneste rigtige at sætte en kvote på blåmuslinger for at beskytte bestanden. Det er den faglige vurdering, at den nye kvote vil sikre, at fiskeriet fortsat er bæredygtigt og ikke presser muslingebestanden. Samtidig arbejder vi hårdt på at få en ordning på plads med ophugningsstøtte til bl.a. muslingefartøjer, så vi kan hjælpe de fiskere, der ønsker at forlade fiskeriet i Limfjorden.”
Fakta:
- Med indførelse af kvoten følges der op på Rigsrevisionens kritik fra 2025 af det daværende Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som ifølge revisionen ikke havde vurderet blåmuslingebestanden og fangstbegrænsningen siden 2009
- Som følge af Fiskeriaftalen fra juli 2025 er der afsat 70 mio. kr. til ophugningsstøtte med henblik på at reducere overkapaciteten i fiskeflåden, bl.a. fartøjer der fisker muslinger i Limfjorden. Ordningen er endnu ikke udmøntet.
- I perioden 1997-2026 er bestanden af blåmuslinger faldet betydeligt, hvilket også afspejles i en betydelig reduktion i landingerne i denne periode. Landingerne har maksimalt udgjort 16% af bestandsestimatet i et år, mens bestandsvariationerne fra år til år ofte har været væsentligt større.
- Landingerne af blåmuslinger er faldet fra omkring 110.000 t i 1993 til under 20.000 t årligt siden 2016, mens de i 2024 og 2026 var under 10.000 t.
- Den nye kvote for blåmuslinger gælder kun for fiskeri udenfor Natura 2000-områderne. Ca. 73 pct. af blåmuslingebestanden i Limfjorden findes i Natura 2000-områderne. Det bliver ikke tilladt at fiske i Natura 2000-områderne.
- DTU Aqua vurderer, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem fiskeriet af blåmuslinger i de enkelte år og ændringerne i bestandens størrelse det efterfølgende år og det generelle fald i bestanden. Det indikerer, at fiskeriet har foregået på et bæredygtigt niveau i perioden 1993-2025. Ifølge DTU Aquas analyse påvirker andre faktorer også bestanden af blåmuslinger.
- DTU angiver, at de store udsving i bestandsestimaterne således også indikerer, at andre faktorer som fx prædatorer som søstjerner og strandkrabber og naturlige udsving i bestanden har betydelig indvirkning på udviklingen af blåmuslingebestanden i Limfjorden.
DTU rådgivningsnotat offentliggøres her: https://www.aqua.dtu.dk/raadgivning/raadgivningsnotater
Kontakter
Pressekontakt til Miljøministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
Efter flere års kamp: Miljøministeren lander aftale om beskyttelse af sårbare rev i Nordsøen25.9.2026 16:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Vejen er banet for forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber på ’Gule Rev’ og fire andre sårbare rev i Nordsøen. Det er vigtig beskyttelse af blandt andet dødningehåndkoral, søanemoner, torsk og sej, lyder det fra ministeren.
Beredskab og robusthed i vandsektoren styrkes24.9.2026 13:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig yderligere. Det kan eksempelvis omfatte destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner. Derfor er der behov for en fortsat indsats, der styrker beredskabet og giver større muskler til en i forvejen robust vandsektor.
Landbruget skal forebygge mere og sprøjte mindre23.9.2026 10:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse fylder ikke nok i landbrugets plantebeskyttelse. Den frivillige indsats har ikke sikret, at landmændene i tilstrækkelig grad forebygger ukrudt, sygdomme og skadedyr, før det bliver nødvendigt at bruge pesticider. Derfor vil miljøminister Maria Reumert Gjerding se på yderligere tiltag som led i de kommende forhandlinger om ny pesticidstrategi.
Muslingefiskeriet slipper for fuld sortering af fangster: EU godkender stikprøveplan23.9.2026 08:54:51 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har netop godkendt, at Danmark kan gå videre med en stikprøveplan for vejning af muslingefangster. Ordningen er nu sendt i en kort høring, og fiskerne forventes at kunne begynde at sortere efter den nye ordning allerede i begyndelsen af oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum