Energi Fyn

I august har tidspunktet været vigtigere end forbruget

31.8.2026 14:45:25 CEST | Energi Fyn | Pressemeddelelse

Del

For elforbrugere har august været den dyreste måned siden energikrisen i 2022, men tallene viser også noget andet. Forskellen mellem dagens billige og dyre timer har været stor, så det har for alvor givet mening at holde øje med udsving og flytte forbruget.

Augusts gennemsnitlige elpris har været den højeste siden energikrisen
Augusts gennemsnitlige elpris har været den højeste siden energikrisen Foto: Energi Fyn

På Fyn og i Jylland endte august med en gennemsnitlig spotpris på 94 øre pr. kWh. Det er årets højeste gennemsnitspris og et tydeligt hop fra juli, hvor gennemsnitsprisen lå på 76 øre pr. kWh.

Samtidig viser Energi Fyns prisoversigt, at august bød på store udsving hen over døgnet. Mens strømmen flere timer midt på dagen kostede under 10 øre pr. kWh i spotpris, steg gennemsnittet til over 170 øre pr. kWh i aftentimerne.

- August skiller sig ud ved både høje priser og store udsving. Det understreger, hvor dynamisk elmarkedet er blevet, og hvorfor det er relevant at holde øje med priserne time for time, siger Christian Drejer, kommerciel direktør hos Energi Fyn.

Aftentimerne trak priserne op

Mens den samlede månedspris tiltrak sig opmærksomhed, gemmer der sig en vigtig historie i døgnmønstret.

Energi Fyns data viser, at de laveste gennemsnitspriser i august lå omkring middagstid, hvor produktionen fra vedvarende energikilder bidrog til et stort udbud af strøm. Omvendt steg priserne markant sidst på eftermiddagen og først på aftenen, når produktionen fra især solceller faldt, samtidig med at mange danskere kom hjem og satte gang i elforbruget.

Det skabte et prisspænd, som i gennemsnit var mere end ti gange højere mellem døgnets billigste og dyreste timer.

- Når vi ser så store forskelle hen over døgnet, giver det rigtig god mening at flytte de meget strømkrævende aktiviteter til de billigste tidspunkter, for august viser tydeligt, at der kan være mange penge at spare. Har man en ladeboks med intelligent opladning, ligesom dem, vi udbyder hos Energi Fyn, kan opladningen køre automatisk på de billigste tidspunkter. Mange andre moderne maskiner og apparater som opvaskemaskine og vaskemaskine kan også planlægges ud fra døgnets prisudsving, fortæller Christian Drejer.

Elmarkedet bliver påvirket af flere ting

Priserne ovenfor beskriver den rå spotpris i DK1, der dækker Fyn og Jylland. Og selvom august blev årets dyreste måned indtil nu, kan tingene hurtigt ændre sig i energisystemet.

- Priserne fastsættes på den nordiske elbørs, der bliver påvirket af, hvad der sker i Europa og resten af verden. Når der har været hedebølge med ekstra behov for køling i Sydeuropa, og temperaturerne har været så høje, at franske atomkraftværker ikke har kørt, så ændrer efterspørgslen på strøm sig. Samtidig har geopolitisk uro omkring Hormuz-strædet øget gaspriserne. Og når strøm fra sol og vind så ikke er nok, bliver der brugt gas til at skabe strøm, og det hæver elpriserne, forklarer Christian Drejer og fortsætter.

- Vi forventer, at de gode vaner og fleksibilitet i strømforbruget bliver stadig vigtigere i de kommende år. De kunder, som kan tilpasse deres forbrug efter elmarkedet, vil stå stærkere i et energisystem med prisudsving, lyder det fra Christian Drejer.

For almindelige husstande betyder det, at der fortsat kan være penge at spare ved at holde øje med elprisen og tilpasse forbruget til de mest fordelagtige timer. Det kan man f.eks. gøre via Energi Fyns app.

Nøgleord

Kontakter

Om Energi Fyn

Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.

Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.

Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.

Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.

Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn. 

Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 430 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere. 

Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye