Punktum dk rykker vigtig post til e-Boks for at stoppe svindlere
1.9.2026 07:45:00 CEST | Punktum dk A/S | Pressemeddelelse
It-kriminelle forsøger i stigende grad at udgive sig for at være Punktum dk for at lokke personlige oplysninger og penge ud af danskerne. Som administrator af den danske del af internettet tager Punktum dk nu et nyt, markant skridt i kampen mod digital svindel: Vigtig kommunikation og fakturaer sendes fremover direkte i e-Boks.

Desværre kender de fleste situationen, hvor man modtager en e-mail, der ligner den ægte vare til forveksling, men som i virkeligheden gemmer på falske links og forsøg på svindel. Hos Punktum dk oplever vi desværre, hvordan it-kriminelle kopierer vores navn, logo og layout og sender falske regninger eller kreditnotaer til ejere af .dk-domæner.
For at fjerne enhver tvivl om, hvem afsenderen er, rykker Punktum dk nu centrale beskeder, herunder fakturaer, kreditnotaer, varslinger og vilkårsændringer, ind i e-Boks. På den måde kan danske domæneejere have ro i maven og vide, at en henvendelse fra Punktum dk er 100 % ægte.
”Vores fornemmeste opgave er at passe på Danmarks digitale infrastruktur og sikre, at .dk bliver ved med at være et af de mest trygge steder på internettet at færdes,” siger Jakob Bring Truelsen, administrerende direktør i Punktum dk. ”Når svindlerne misbruger vores brand, så må vi handle kontant. Nu sender vi de beskeder, man skal handle på direkte igennem en betroet kanal. Så man ved det er fra os. Det skal vi nu til at vænne alle vores kunder til, og det er vi i fuld gang med.”
Endnu et skridt mod et sikrere internet
Tiltaget er det seneste i en lang række initiativer, hvor Punktum dk arbejder for at højne sikkerheden for både borgere og virksomheder. Hvor obligatorisk ID-kontrol med MitID har gjort det svært for kriminelle at gemme sig bag et .dk-domæne, lukker flytningen til e-Boks nu en vigtig dør for phishing og falske mails.
Selvom hovedparten af de officielle meddelelser fremover lander i den digitale postkasse, vil tekniske kvitteringer fra selvbetjeningen samt varsler om suspension og sletning fortsat blive sendt via mail.
Udrulningen i e-Boks rammer de fleste danske registranter bosiddende i Danmark eller Grønland. Udenlandske registranter vil fortsat modtage beskeder fra Punktum dk via e-mail.
Kunder, der foretrækker at modtage beskeder fra Punktum dk på e-mail frem for e-Boks, kan selv vælge det til i selvbetjeningen på punktum.dk.
Tiltaget er allerede i gang og supplerer Punktum dk’s øvrige arbejde med forbrugerbeskyttelse og sikkerhedsværktøjer som tjekpånettet.dk og unikpånettet.dk.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Bring TruelsenAdministrerende direktør, Punktum dk
Tlf:29396062jbt@punktum.dkpunktum.dkMalene Hougaard StokholmKommunikationschef
Tlf:21664581mhs@punktum.dkpunktum.dkBilleder

Punktum dk - fundamentet under det danske internet
Punktum dk er fundamentet under det danske internet. Siden 1999 har vi sikret at .dk-domænenavne altid virker, og vi bidrager aktivt til den digitale infrastruktur, der gør danske domænenavne til nogle af de mest sikre i verden.
Vi sætter derfor de højeste standarder for sikkerhed og synlig digital identitet, så alle ved, “hvem de taler med” på internettet. Det er én af vores vigtigste opgaver at bidrage til et modstandsdygtigt og sikkert internet i samarbejde med vores partnere.
Vi ved, at vi passer på noget meget vigtigt. Nemlig Danmarks kritiske, digitale infrastruktur.

Følg pressemeddelelser fra Punktum dk A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Punktum dk A/S
Større gennemsigtighed på det danske internet: Nu kan du se, hvordan ejeren af et .dk-domæne er ID-kontrolleret24.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Punktum dk har tilføjet nye oplysninger i den offentlige WHOIS-database. Nu kan alle slå et .dk-domæne op og se præcis, hvordan registranten har fået bekræftet sin identitet. Tiltaget er et direkte resultat af dialog med internetsamfundet og skal gøre det endnu sværere for svindlere at gemme sig bag falske identiteter.
Nyt skandinavisk samarbejde skal sikre internettets fundament mod globale trusler2.6.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Punktum dk og norske Norid indgår strategisk aftale om gensidig server-backup. Samarbejdet skal styrke den digitale modstandsdygtighed for både danske og norske internetbrugere i en usikker tid.
Kan man slukke for et helt land?1.6.2026 07:45:00 CEST | Blog
Af Jakob Bring Truelsen, adm. dir, Punktum dk Internettet føles for de fleste danskere som en naturlov. Det er som ilten i luften eller vandet i hanen; vi forventer, at det altid er der, og at det altid er åbent. Inden for den seneste tid har mediebilledet dog været præget af historier, der udfordrer denne selvfølge. Vi ser i øjeblikket, hvordan Vladimir Putin og det russiske styre intensiverer arbejdet med at isolere det russiske folk fra det globale netværk - en strategi, vi også har set udfoldet med brutal teknisk præcision i Iran.
.dk-domænet er fortsat et af verdens sikreste15.4.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Punktum dk offentliggør i dag en rapport med status over sikkerheden på danske domænenavne. Med indsigt i den danske zone og adgang til realtidsdata bidrager Punktum dk til at identificere digitale huller og sikre, at de bliver lukket, før de rammer de danske brugere.
Som det første domæneregister i verden ruster Punktum dk Danmark yderligere mod it-kriminalitet gennem nyt globalt datanetværk25.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Punktum dk cementerer sin position som international frontløber i kampen mod it-kriminalitet. Som det første domæneregister i verden har Punktum dk indgået en aftale med Global Signal Exchange (GSE) om realtidsdeling af data.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum