Greve rykker 16 pladser frem: Virksomhederne kvitterer for bedre erhvervsvenlighed
2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Roskilde Køge Bugt | Pressemeddelelse
Større tilfredshed med erhvervsvenlighed og kommunal administration sender Greve 16 pladser frem.
Greve Kommune rykker 16 pladser frem i Dansk Industris Lokal Erhvervsvenlighed 2026 og indtager nu en samlet 48. plads blandt landets kommuner. Fremgangen skyldes blandt andet større tilfredshed blandt virksomhederne med kommunens overordnede erhvervsvenlighed, dialogen med erhvervslivet og den kommunale administration.
- Det er rigtig positivt, at virksomhederne oplever, at Greve er blevet mere erhvervsvenlig. Det viser, at dialogen med virksomhederne gør en forskel. Vi skal lytte til erhvervslivet og gøre det så nemt som muligt at drive virksomhed i Greve. Det kvitterer virksomhederne blandt andet for med gode vurderinger af den digitale erhvervsservice og kommunens udbud, siger Christina Wiemann, bestyrelsesleder i DI Roskilde/Køge Bugt.
Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed og dialogen med erhvervslivet er steget. Det løfter Greve fra en 56. til en 44. plads i kategorien Overordnet erhvervsvenlighed og dialog. På kommunal administration rykker Greve fra en 46. til en 35. plads. Virksomhederne fremhæver blandt andet den digitale erhvervsservice og kommunens udbudsprocesser.
Stærk placering på arbejdskraft – men mobilitet er afgørende
Greve rykker også frem på uddannelse og arbejdskraft, hvor kommunen går fra en 40. til en 35. plads. Virksomhederne peger samtidig på arbejdskraft samt infrastruktur og transport som de vigtigste områder at prioritere.
- Det er opløftende, at Greve står stærkt på uddannelse og arbejdskraft. Men hvis virksomhederne skal kunne tiltrække medarbejdere, skal det også være nemt at komme til og fra arbejde. Derfor er god infrastruktur og mobilitet fortsat afgørende for Greves virksomheder, siger Christina Wiemann.
Byggesager er fortsat en kommunal torn i øjet
Trods fremgangen er der ét område, hvor virksomhederne fortsat har grund til at være utålmodige: sagsbehandlingstiden på byggesager. Greve bruger i gennemsnit omkring 193 dage på at behandle en byggesag.
- Byggesagerne er stadig en torn i øjet. 193 dage er ganske enkelt for lang tid, hvis man som virksomhed skal kunne komme videre med sine planer. Her skal Greve kunne gøre det bedre, hvis vi skal være på niveau med vores nabokommuner, siger Christina Wiemann.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2026
-
Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at Dansk Industri laver undersøgelsen. Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer:
-
Statistiske indikatorer fra forskellige kilder
-
Virksomheders besvarelser af et spørgeskema
-
I 2026 har 7.789 virksomheder svaret på spørgeskemaet – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer. Det er virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har svaret på undersøgelsen.
-
Resultaterne er opdelt i fire kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder. Til den samlede vurdering vægter hver kategori lige meget – altså 25%.
-
91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.
Links
For yderligere information om DI Roskilde/Køge Bugt:
Regionskonsulent Pernille Dalgaard-Duus, pedd@di.dk, 33773038
Sekretær Susanne Munk Jørgensen, sul@di.dk, 3377 3924
DI's pressetelefon 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Roskilde Køge Bugt
Roskilde får et erhvervsløft på 12 pladser2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune går 12 pladser frem i Dansk Industris erhvervsundersøgelse – virksomhederne kvitterer især for bedre infrastruktur og hurtigere kommunal sagsbehandling.
Lejre taber terræn som erhvervskommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne vurderer kommunens erhvervsvenlighed og service markant dårligere end sidste år. Til gengæld går Lejre frem på uddannelse og arbejdskraft.
Virksomheder kvitterer for bedre dialog og stærkere erhvervsservice i Køge2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne fremhæver en styrket dialog med kommunen og en mere sammenhængende erhvervsservice. Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som samtidig peger på behovet for kortere byggesagsbehandling.
Solrød er den mest erhvervsvenlige kommune i Østsjælland4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solrød Kommune går én plads frem i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed og indtager dermed en 45. plads ud af de i alt 91 kommuner. Det afspejler et stabilt erhvervsklima i kommunen.
Erhvervsvenligheden i Roskilde tager et lille dyk4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune går 14 pladser tilbage i Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed. Dermed er Roskilde på en samlet 71. plads ud af de i alt 91 kommuner. Særligt tilfredsheden med den kommunale administration har fået et dyk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum