Miriam Michaelsen genudpeget som forperson for Medierådet for Børn og Unge
31.8.2026 14:11:45 CEST | Medierådet for Børn og Unge | Pressemeddelelse
Advokat Miriam Michaelsen er beskikket til yderligere fire år som forperson for Medierådet. Rådet får samtidig nyt børnesagkyndigt medlem.

Kulturminister Zenia Stampe har genudpeget advokat Miriam Michaelsen som forperson for Medierådet for Børn og Unge. Miriam Michaelsen blev i maj 2022 udpeget til forperson af daværende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen. Michaelsen er nu beskikket til yderligere fire år som forperson for Medierådet.
”Jeg er glad for at være genudpeget som forperson for Medierådet for Børn og Unge. Medierådet indeholder en unik sammensætning af kompetencer, der i samarbejde med en lang række gode partnere arbejder intensivt for børn og unges krav på tryghed, trivsel og rettigheder. Vi kan ikke løse udfordringerne ved at digitalt danne børn og unge alene. Det her er en samfundsopgave, og rådet vil fortsætte med at sikre bedre børnebeskyttelse og insistere på regulering og håndhævelse i forhold til techgiganternes ansvar. Samtidig vil vi udbrede viden til både børn og voksne omkring dem og styrke mediekundskaber, der er så essentielle i en medievirkelighed præget af konstant omskiftelighed, digitale tjenester og AI,” siger Miriam Michaelsen.
Yderligere nyt om Medierådets medlemssammensætning
Medierådet for Børn og Unge er nedsat af Kulturministeren og består af syv medlemmer, herunder børnesagkyndige, medieforskere og repræsentanter for forbrugerinteresser og filmbranchen. Medlemmerne beskikkes forskudt til en periode på fire år.
Samtidig med genbeskikkelsen af forpersonen er Ulrik Lyngs, forskerrepræsentant og tilknyttet University of Oxford’s Human Centred Computing group, genbeskikket til en fireårig periode.
Psykolog Per Frederiksen er udpeget som nyt medlem af Medierådet og beskikket til en fireårig periode som børnesagkyndig.
Medierådet for Børn og Unge består af:
- Miriam Michaelsen, advokat – forperson
- Malene Charlotte Larsen, ph.d. og lektor på Aalborg Universitet – børnesagkyndig
- Per Frederiksen, psykolog – børnesagkyndig
- Ulrik Lyngs, University of Oxford’s Human Centred Computing group – forskerrepræsentant
- Merete Martensen Christensen, direktør for Scanbox biografdistribution i Danmark, Sverige, Norge og Finland – brancherepræsentant for de danske filmdistributører
- Sune Lind Thomsen, formand for Danske Biografer og direktør i Gentofte Kino – brancherepræsentant for de danske biografer
- Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk – forbrugerrepræsentant
Nøgleord
Kontakter
Christian Fangel WolkoffKommunikationsrådgiverMedierådet for Børn og Unge
Tlf:+45 2157 6640chfw@slks.dkOm Medierådet for Børn og Unge:
Medierådet arbejder med aldersmærkning af film samt på danske tv- og streamingtjenester. Medierådet vejleder også om spil og formidler viden og materialer om børn og unges brug af digitale medier.
Følg pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Mediekundskaber skal styrkes hos børn og unge i Danmark18.8.2026 09:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde mellem Medierådet for Børn og Unge og Mediekonkurrencen sætter fokus på kildekritik og mediernes demokratiske rolle i samfundet.
Medierådet vurderer risici ved børns brug af Ønskeskyen, Reddit, Steam og Twitch12.8.2026 09:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Medierådet for Børn og Unge har tilføjet fire nye platforme til Platformsguiden, der tydeliggør udfordringer og risici ved de mest populære digitale platforme blandt børn og unge.
Ny undersøgelse kortlægger udviklingen i danske børns spillevaner9.6.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Digitale spil fylder fortsat meget i danske børn og unges hverdag, viser ny undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge, DR og NIMBI – Danmarks Institut for Spiludvikling. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 2020 og 2023.
Nye ikoner viser de største risici ved digitale platforme20.4.2026 09:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Medierådet lancerer Platformsguiden: en guide til forældre om de mest populære spilplatforme og sociale medier blandt børn og unge. Otte nye ikoner tydeliggør udfordringer og risici.
Ny undersøgelse: Hver femte voksen tager grueligt fejl angående Facebook13.1.2026 08:30:57 CET | Pressemeddelelse
Medierådet for Børn og Unge og mediemyndighederne i Norden har udgivet resultaterne af en omfattende undersøgelse af mediekundskaber. Særligt én misforståelse er "alarmerende", siger Medierådets forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum