Danske Skoleelever

Grundskoleelever fortæller i ny rapport, hvad de faktisk mener om deres skoledag

3.9.2026 06:00:00 CEST | Danske Skoleelever | Pressemeddelelse

Del

Danske Skoleelever og Center for Elevrådgivning udgiver i dag en ny rapport, "Hørt", der samler perspektiver fra elever og elevråd i store dele af landet. Rapporten giver et indblik i, hvad eleverne selv oplever og prioriterer i deres skoledag.

Trivselstopmøde for elevråd i Haderslev Kommune 2025
Trivselstopmøde for elevråd i Haderslev Kommune 2025 Danske Skoleelever

Hvad tænker eleverne egentlig om deres egen skoledag, når de selv får mulighed for at sige det? Det spørgsmål besvarer en ny rapport fra Center for Elevrådgivning ved Danske Skoleelever.

Rapporten viser blandt andet, at eleverne har klare og konkrete ønsker til deres skoledag. Skoledagens længde og forhold forbundet med mad er noget af det, der går igen, når eleverne selv får lov at pege på, hvad de vil ændre. Samtidig efterspørger mange elevråd at blive inddraget noget mere i og på undervisningen.

"Vi er enormt glade for at kunne dele, hvad vi elever siger og lægger vægt på, når vi spørger dem. Som elevorganisation betyder det meget for os at være et talerør for elever bredt i landet, og derfor føler vi os også forpligtede til at videregive perspektiverne. Egentlig er resultaterne ikke overraskende, men med denne rapport har dem, der træffer beslutninger om elevernes hverdag nu et bedre indblik i, hvad vi elever selv prioriterer. Jeg håber, det vil give forvaltninger, skoleledelser og kontaktlærer blod på tanden i forhold til at skabe endnu mere meningsfuld elevinddragelse ude på skolerne."

– Madicken Luther, formand for Danske Skoleelever

"Hørt" er en ny rapport udgivet af Center for Elevrådgivning Danske Skoleelever

Rapporten præsenterer de seks temaer, der betyder mest for de elever, som har deltaget: elevrådenes indflydelse, indflydelse på undervisningen, skoledagens indretning, fysiske rammer, trivsel og mobilregler. Til hvert tema følger konkrete anbefalinger til både de elevråd, der vil inspireres til at arbejde med de seks temaer lokalt på deres skole, og til kommuner og forvaltninger, der skal træffe beslutninger på tværs af skolerne.

Formålet med rapporten er at give et indblik i, hvad eleverne mener, så deres perspektiver kan blive brugt, når der tages beslutninger om DERES skoledag.

Rapporten er udkommet i dag og kan læses her.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Danske Skoleelever

Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser over for politikere, presse og interessenter på skoleområdet.

Følg pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Skoleelever

Elever og skoleledere holder topmøde om trivsel i grundskolen7.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I morgen afholder Danske Skoleelever i samarbejde med Haderslev Kommune Trivselstopmøde for alle elevråd i kommunen. 170 elever fra 15 skoler deltager i topmødet på Haderslev Rådhus, hvor de sammen skal sætte fokus på deres skoleliv og trivsel – og i slutningen af dagen samarbejde med deres respektive skoleledere om, hvad de i fællesskab skal gøre for at forbedre trivslen på deres skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye