Karriereby Viborg breder sig
31.8.2026 11:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Karriereby Viborg indgår nyt samarbejde med foreningslivet om at give studerende i Viborg endnu flere tilbud om aktiviteter i fritiden.

Studiestart står for døren for de mange nye og nuværende studerende i Viborg Kommune. Karriereby Viborg støtter op om at give de studerende en god start på det nye studieår – og for manges vedkommende helt nye studieliv – ved at samarbejde med en række lokale foreninger om muligheden for at prøve forskellige fritidsaktiviteter af. Det betyder, at man i begyndelsen af september kan snuse til aktiviteter som f.eks. keramik, klatring, atletik og discgolf i et nyt initiativ for Viborgs studerende, som kaldes ”Viborg TryOut”.
Nyt koncept og gamle kendinge
Karriereby Viborgs opgave er at skabe det gode mix mellem uddannelse, bolig, studie- og fritidsliv. Det nye TryOut-koncept tilføjer dermed en ny dimension til samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommune ved at knytte foreningslivet endnu tættere til sig.
– Jeg er begejstret for det nye tættere samarbejde med foreningerne. Det giver både de studerende større chancer for at finde sammen med andre med samme interesser og giver foreningerne muligheden for at præsentere netop deres tilbud til nye potentielle medlemmer, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).
September byder også på opstarten af gamle kendinge som løbe-kage-kaffe-klub hver anden onsdag og 'Bajer og Bingo'.
– Det kan være en stor omvæltning at flytte hjemmefra til en ny by, hvor man både skal finde sig til rette på et nyt studie og bygge en vennekreds op. Der kan det nye TryOut-initiativ og de mange andre aktiviteter i Karriereby Viborg være et springbræt til at finde nye venner, og det håber jeg virkelig, at mange vil benytte sig af, slutter Katrine Fusager Rohde.
Aktiviteterne finder sted i ugerne 37-47. Der er flere end 25 forskellige aktiviteter med over 200 pladser, som de studerende kan tilmelde sig.
Find arrangementerne på viborg.dk/detsker og følg Karriereby Viborg på Instagram
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkLars StentoftDirektør, Kultur & Udvikling
Tlf:23 32 02 79lkst@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Signe Valentin Bak bliver ny dagtilbudschef i Viborg Kommune28.8.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye chef for dagtilbud tiltræder 1. oktober 2026. Hun skal blandt andet sikre fremdriften i de udviklingsspor, der allerede er sat i gang og være med til at udvikle sammenhængen på tværs af Børn & Unge.
Nu kan byer søge om områdefornyelse28.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvilken landsby eller område skal være den næste til at få en områdefornyelse? Landdistriktsudvalget inviterer nu kommunens byer til at byde ind med deres ønsker og idéer til lokal udvikling.
Forhandlingerne om kommunens budget går i gang21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Viborg Byråd vil de kommende uger kigge dybt i tal og ønsker, der skal balancere i budgettet for 2027-2030.
Børn i Viborg Kommune har gode muligheder for at være i bevægelse21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at børn i Viborg Kommune på flere områder oplever gode muligheder for bevægelse – blandt andet i dagtilbud, foreningsliv og nærmiljø. Det giver et godt afsæt for kommunens fortsatte arbejde med at skabe bevægelsesglæde gennem blandt andet Sunde Sammen.
Birgittelyst, Ulbjerg og Sdr. Resen med i kapløbet om at blive Årets Lokalområde14.8.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften udvalgte Landdistriktsudvalget de tre kandidater, der er i spil til at blive Årets Lokalområde 2026 i Viborg Kommune, inden den endelige vinder kåres i september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum