Efteråret rykker nærmere
31.8.2026 10:24:10 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?

Efteråret er meget mere end regn og rusk. Det er også lav sol, der giver det gyldne løv et ekstra glimt. Det er edderkoppespind, der toner frem med dug på, og det er rimen i græsset, der glimter i den lave sol.
Efteråret er også en tid med smukke formiddage med tåge og dis. Solen står senere op, nætterne bliver koldere, og solens lave indstråling de første timer af dagen giver gode forhold for fugtige morgener med dis og tåge, der kan hænge godt op ad dagen.
Efterår er faktisk varmere end foråret. Ifølge klimanormalen, som er gennemsnit over perioden 1991 til 2020, har efterårsmånederne en middeltemperatur på 9,5 grader, mens foråret ligger på 7,3 grader.
Nedbørsmæssigt står september, oktober og november i gennemsnit bag 228,7 mm ud af de 760,2 mm, der falder på landsplan hele året (klimanormalen 1991-2020). Det er cirka 30 % af årets nedbør, der falder i efterårsmånederne.
Årets vådeste måned falder dog i efteråret. Det er oktober, og den står for 83,4 mm af årets nedbør i gennemsnit.
Højeste og laveste temperaturer
Den varmeste dag i kalenderefteråret blev målt 3. september i Randers i 1906. Her ramte termometer 32,3 grader. Oktober ligger dog ikke langt fra med 26,9 grader, målt i St. Jyndevad 1. oktober 2011.
Den luneste novemberdag blev målt til 18,5 grader den 2. november 1973 i Egvad, Ringkøbing Skjern kommune.
Den første frost
Vintersæsonens første frost er altid et hurtigt og kortvarigt dyk i temperaturen. Det er sjældent udbredt over et større område, og det sker altid på en stille og skyfri nat. Gennemsnittet over de seneste mange år forudsiger, at den første frost falder omkring den 5. oktober.
Den første sne falder næsten hvert år i november. Lunere jordlag i dybden og omskifteligt vejr gør dog, at sneen sjældent bliver liggende mange timer – eller minutter for den sags skyld.
Det blæser op til storm
Efterår betyder også øget risiko for storme. Stormsæsonen siges at gå fra oktober til og med februar. Kun få storme falder uden for den del af året.
Ifølge DMI’s klimatolog Frans Rubek er der nogle vintre, der går helt fri af storme, mens vi kan have op til tre storme inden for den samme vinter.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal i DMI’s Klimaatlas viser, at havet omkring Danmark bliver varmere i fremtiden. Antallet af dage med marine hedebølger kan stige med over 500 procent frem mod slutningen af århundredet.
Nyt stort studie: gletsjere smelter med stor hast16.9.2026 11:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie, der har undersøgt iskappernes udvikling gennem et halvt århundrede, understreger, at størstedelen af tabet af is sker fra iskapperne i form af gletsjerkælvning – og det går stærkt. Den viden skal hjælpe forskerne med at estimere fremtidens havniveaustigninger endnu bedre.
Ozonlaget bedres, men UV-indekset stiger16.9.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det ozonlagets dag, og dermed tid til den årlige status på ozonlagets langsomme heling. Ozonlaget er uundværligt for alt liv på Jorden, idet det beskytter os mod solens farlige UV-stråler. Derfor er det bekymrende, at mængden af UV-stråling er steget de seneste år
Nu er den ukendte gren af AMOC målt1.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at DMI og Havstovan gik på jagt efter en skjult returstrøm mellem Island og Færøerne, viser nye målinger, hvor det kolde dybvand krydser den undersøiske ryg. Fundet giver ny viden om den dybe del af AMOC – og et bedre grundlag for at forstå havcirkulationen i et varmere klima
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum