1 milliard kroner til landets mest pressede kommuner
31.8.2026 10:46:30 CEST | Økonomi- og Indenrigsministeriet | Pressemeddelelse
22 kommuner får nu del i den historisk høje særtilskudspulje på 1 mia. kr. Puljen er en hjælp til kommuner med særligt vanskelige økonomiske vilkår og kommer ikke mindst land- og yderkommunerne til gavn.
Når økonomien er presset i en kommune, kan det mærkes tæt på borgernes hverdag. På skolen, i dagtilbuddet og i ældreplejen.
Nogle kommuner står med vanskeligere økonomiske og strukturelle vilkår end andre, og det gælder ikke mindst en række land- og yderkommuner. Indsatsen for at få en bedre balance mellem by og land går bredt, men et løft af kommunernes økonomi er en vigtig del af indsatsen.
I dag får kommunerne besked om, hvordan særtilskudspuljen for 2027 bliver fordelt. I alt modtager 22 kommuner særtilskud for samlet 1 mia. kr. Tilskuddene er med til at holde hånden under økonomien i de kommuner, der står med de vanskeligste vilkår.
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr siger:
”Puljen er markant større end tidligere år. Det er der brug for, for mange kommuner er pressede og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor blev regeringen og KL med sommerens økonomiaftale enige om ekstraordinært at forhøje puljen. I 2027 er den på 1 milliard kroner. Det løser ikke alle problemer, men det bringer os et godt stykke af vejen.”
Med sommerens økonomiaftale aftalte regeringen og KL ekstraordinært at forhøje særtilskudspuljen, så den i 2027 udgør 1 mia. kr.
“Man skal kunne leve et godt liv i hele Danmark. Det kræver en god skole, et trygt dagtilbud og ordentlig omsorg, når man bliver gammel. Det skal man kunne regne med, uanset hvor man bor. Derfor er jeg glad for, at vi giver en ekstra håndsrækning til de kommuner, der har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen,” siger Pia Olsen Dyhr.
Særtilskuddene er en del af økonomiaftalen for 2027, hvor regeringen og KL samtidig aftalte et markant realløft af kommunernes serviceramme på 3,3 mia. kr.
“Udfordringerne er forskellige i land og by. Men når økonomien er presset, rammer det de samme steder: dagtilbuddene, skolerne og ældreplejen. Særtilskuddene er en god hjælp, men de kan ikke stå alene. Vi skal sætte ind flere steder, så det er attraktivt at bo og leve i hele landet. Det er afgørende, hvis Danmark skal hænge bedre sammen,” siger Pia Olsen Dyhr.
Hertil får 14 kommuner lånedispensation fra den aftalte lånepulje på 200 mio. kr. til anlægsinvesteringer i særligt vanskeligt stillede kommuner.
Derudover får 13 kommuner adgang til lån for samlet 200 mio. kr. fra en ordinær lånepulje målrettet kommuner i en vanskelig økonomisk og likviditetsmæssig situation.
Dialog om udviklingspartnerskaber
Økonomi- og Indenrigsministeriet vil desuden gå i dialog med Lolland, Langeland, Læsø og Morsø Kommuner om mulige udviklingspartnerskaber. Kommunerne har tidligere indgået partnerskaber, der er udløbet eller udløber i 2026.
Bornholms Regionskommune har et eksisterende udviklingspartnerskab og modtager dermed en del af tilskuddet som led i partnerskabet.
Læs mere og se fordelingen af puljerne her
Fakta om puljerne
- I år har 45 kommuner søgt om særtilskud for 2027. Heraf får 22 kommer tilskud for i alt 1 milliard kroner.
- De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2027 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer samt vedvarende økonomiske udfordringer.
- Fordelingen af særtilskuddet sker på baggrund af en samlet vurdering af kommunens økonomiske situation og under hensyntagen til kommuners tilskyndelse til at fremme udviklingen.
- 20 kommuner har søgt om andel i lånepuljen til vanskeligt stillede kommuners anlægsinvesteringer på blandt andet det borgernære og grønne område. Heraf får 14 kommuner lånedispensation for samlet 200 millioner kroner. Det er kommuner, som inden for de seneste år har opfyldt kriterierne for særtilskud som særligt vanskeligt stillet kommune.
Kontakter
PressehenvendelserFor yderligere information, kontakt pressetelefonen på tlf. 23 61 64 86 (modtager ikke SMS).
oem.dkFølg pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed blandt forældre til børn i dagtilbud27.8.2026 10:08:50 CEST | Pressemeddelelse
Forældre i hele landet er godt tilfredse med deres børns dagtilbud. Det viser en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse.
Jakob Roland Munch udnævnes til overvismand og Morten Overgaard Ravn udnævnes til vismand18.8.2026 14:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende overvismand Carl-Johan Dalgaard udtræder af De Økonomiske Råds formandskab. Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr udnævner nuværende medlem Jakob Roland Munch som formand for og professor Morten Overgaard Ravn som medlem af De Økonomiske Råds formandskab.
Aftale om regionernes økonomi sikrer markant løft og akutplan for børne- og ungepsykiatrien19.6.2026 10:40:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et løft af regionernes økonomi for 2027. Med aftalen hæves regionernes driftsrammer realt med 2,3 mia. kr. Det giver regionerne mulighed for at udvikle og investere i sundhedsvæsenet samt sikre en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
Invitation til doorstep om regionernes økonomi for 202719.6.2026 08:00:44 CEST | Presseinvitation
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr inviterer til doorstep i dag kl. 10.30 om en ny aftale om regionernes økonomi for 2027.
Regeringen og KL indgår aftale om markant løft af den borgernære velfærd18.6.2026 10:32:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og KL er blevet enige om en økonomiaftale for 2027, som markant løfter den kommunale økonomi med 3,3 mia. kr. og samtidig sikrer penge til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart samt bedre rammer for folkeskolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum