Netcompany

Netcompany lander milliardaftale med de engelske sundhedsmyndigheder om digitale løsninger til livsvigtige screeninger

3.9.2026 08:30:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse

Del

Netcompany og den engelske sundhedsmyndighed, NHS England, indgår et nyt femårigt partnerskab til en værdi på knap 1,9 milliarder kroner, hvor Netcompany skal drive og videreudvikle de digitale løsninger bag NHS' nationale screeningprogrammer for voksne.

NHS England har valgt Netcompany som digital samarbejdspartner for sine screeningprogrammer for voksne i et femårigt partnerskab til en værdi på over 215 millioner pund, hvilket svarer til knap 1,9 milliarder kroner. Partnerskabet træder i kraft i september 2026 og dækker alle syv nationale screeningprogrammer for voksne herunder bryst-, livmoderhals- og tarmkræft.

Netcompany skal drive og videreudvikle de digitale løsninger bag de eksisterende screeningforløb, samtidig med at nye og forbedrede løsninger udvikles. Det gælder blandt andet en ny national brystscreeningsløsning og en forbedret løsning for livmoderhalsscreening. Partnerskabet skal gøre det muligt at opspore sygdom tidligere, forkorte tiden fra invitation til svar og gøre det lettere for borgerne at gøre brug af sundhedstilbuddet.

”Vi lander en af de mest ambitiøse digitale opgaver i den engelske sundhedssektor og styrker Netcompanys position som en samfundskritisk aktør i Storbritannien. Partnerskabet med NHS indebærer en samfundsopgave, der kan have afgørende betydning for millioner af borgeres liv. Vores rolle er at bygge moderne, sikre og datadrevne løsninger, der gør det muligt at målrette screening præcist til de borgere med størst behov,” siger André Rogaczewski, CEO og co-founder, Netcompany.

Netcompany har tidligere leveret nationale sundhedsløsninger i både Storbritannien og Europa og står allerede bag forretningskritiske digitale løsninger for NHS og den britiske offentlige sektor, som bruges af millioner af mennesker. Med aftalen bidrager Netcompany til det britiske leverandørøkosystem ved at forpligte sig til, at mindst 33 procent af kontraktens værdi går til små og mellemstore virksomheder.

Samarbejdet er en central del af NHS' Digital Prevention Services Programme (DPSP) og den britiske regerings ambition om at have et større fokus på forebyggelse frem for behandling.

Kontakter

Om Netcompany

Vi er Europas betroede teknologipartner inden for digital transformation i nogle af de mest komplekse og regulerede miljøer. Vi leverer til myndigheder, samfundskritiske sektorer og virksomheder, hvor systemer ikke må svigte. Med afsæt i gennemprøvede produkter og platforme tager vi ejerskab for hele forløbet – fra strategi og udvikling til daglig drift. Og som Europas førende inden for suveræn AI sikrer vi, at data, infrastruktur og kontrol bliver inden for Europas grænser. Vi leverer teknologi af høj international klasse på europæiske vilkår: åbne for samarbejde, men aldrig afhængige af det.

Følg pressemeddelelser fra Netcompany

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Netcompany

Netcompany styrker sin satsning på finanssektoren med to markante profiler11.8.2026 10:02:00 CEST | Pressemeddelelse

Tidligere topchef i Topdanmark Peter Hermann bliver partner i Netcompany med ansvar for selskabets ambitioner indenfor liv & pension og forsikring, mens Søren Skov Mogensen, nuværende Group CEO i TITAN og tidligere leder i Banking Circle Group og Danske Bank, bliver ny CEO i Netcompany Banking Services. De to ansættelser skal accelerere Netcompanys vækst inden for liv & pension, forsikring og bank i Danmark, Norden og på sigt Europa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye