Tak for i år og endnu en festival, der skriver sig ind i historien
31.8.2026 07:21:14 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Vejret viste sig fra mange sider på Tønder Festival 2026, men over det hele strålede musikoplevelser fra allerøverste hylde og et publikum, der fyldte pladsen med musikglæde.

’Enestående: Det oplever man sgu ikke hver dag’. Sådan lød en af anmeldelserne af Daniel Lanois’ koncert i Telt 1, men faktisk kunne det være overskriften på festivalen som helhed. Det ene magiske øjeblik afløste det andet på scenerne og satte en tydelig streg under, hvorfor både partout-, fredags- og lørdagsbilletterne var udsolgte.
Ron Sexsmith, Bye Bye Brenda, Kris Kristoffersen Tribute, Malin Lewis, The Felice Brothers og ikke mindst Emmylou Harris var bare en god håndfuld af dem, som leverede uforglemmelige musikalske oplevelser til de omkring 15.000 mennesker, som var på pladsen i år. Legenden Dolly Parton blev helt naturligt hyldet fra scenen af mange kunstnere i rørende øjeblikke.
Publikum tog godt imod årets nye tiltag
Årets festival bød på en række nye tiltag. Terrassen med udsigt over Open Air-scene, langbordsmiddagene i Nyholm Skov og det udvidede Jamtelt var alle populære destinationer. Særligt Live Karaoke i Jamteltet torsdag aften var en kæmpe succes, som vi med sikkerhed gentager til næste år.
Sidst men ikke mindst var den nye intimscene Æ Skovscene helt som forventet en publikumsmagnet – særligt under koncerterne med Dorthe Gerlach & Pernille Rosendahl, Rikke Thomsen, Annika Aakjær og Signe Svendsen. Mange måtte gå forgæves, selvom vi udvidede kapaciteten i området fra 300 til 500 personer. Det udløste naturligt skuffelse hos mange, men lige så mange hylder netop de små scener, fordi det er dem, der er med til at gøre Tønder Festival til noget helt særligt.
Tak til alle for magien
Der er al mulig grund til at være mere end tilfreds med årets festival, og direktør Kristina Lehmann Schjøtt er da også helt forståelig glad.
”Det er en fantastisk følelse at kunne sige ’Tak for i år’ med visheden om, at alt spillede. Vejret er vi ikke herre over, men publikum har igennem sol og regn skabt en helt unik stemning på pladsen, artisterne har igen og igen udtrykt deres glæde over at spille her, og de frivillige, ja, dem er der ingen ord for. Uden dem kunne vi ganske enkelt ikke lave en festival, så herfra skal lyde en kæmpe tak til dem for deres engagement og bidrag til det helt unikke fællesskab, som også kendetegner Tønder Festival”, siger Kristina Lehmann Schjøtt og tilføjer: ”Nu skal vi evaluere på årets festival, så vi kan lave en endnu bedre Tønder Festival 2027”.
Tønder Festival 2026 sluttede søndag aften d. 30/8 med en fest for alle de frivillige, hvor en række af artisterne, der har spillet på årets festival, underholdt for også at vise deres anerkendelse af de frivilliges indsats.
Billetter til Tønder Festival 2027 kommer i salg mandag d. 31/8 2026 kl. 12.00. Savage Rose er allerede meldt ud som første navn på plakaten og kommer til at åbne festivalen på Open Air-scenen.
Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2027
www.facebook.com/tonderfestival
X: @tonderfestival
Instagram: @tonderfestival
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Uncle Lucius erstatter Shakey Graves25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen nem måde at sige det på, så vi siger det, som det er: Shakey Graves har af personlige årsager aflyst hele sin Europaturné og kommer derfor heller ikke som planlagt til at spille på Tønders Open Air-scene torsdag aften.
Daniel Lanois giver intimkoncert forud for sin optræden på Tønder Festival19.8.2026 11:10:43 CEST | Pressemeddelelse
100 heldige Lanois-fans kan sikre sig billetter til en sjælden musikoplevelse med den legendariske canadiske musiker og producer – helt gratis.
Partoutbilletter er udsolgt til Tønder Festival10.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partoutbilletter til Tønder Festival 2026 er væk efter et historisk godt billetsalg.
Tønder Festival giver publikum en sidste gave: Fire intimkoncerter med fem publikumsfavoritter.7.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach, Signe Svendsen, Annika Aakjær og Rikke Thomsen indvier festivalens nye intimscene.
Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt9.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er forlængst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
