Hvad med dig selv? Hver tredje ung og forælder ønsker mindre mobiltid. #SlukSammen med headspace Danmark søndag d. 13. september
31.8.2026 08:12:00 CEST | headspace | Pressemeddelelse
Søndag den 13. september opfordrer headspace Danmark for tredje år i træk danskerne til at lægge mobilen helt væk og starte samtalen om skærmvaner, nærvær og trivsel. I år med særligt fokus på generationer – og på, at skærmbrug ikke kun er et ungdomsproblem.

Mobilen vibrerer i lommen eller på bordet. Pludselig er dit fokus fuldstændig forsvundet fra personerne i rummet omkring dig.
Og hvad med forleden, da du lige skulle tjekke en notifikation. Og så vågnede du fra skærmtrancen en halv time efter?
Mange genkender formentlig disse afhængighedssymptomer – og et større og større savn af nærvær, uforstyrrede samtaler og evnen til at holde fokus.
I hvert fald svarer en tredjedel af de adspurgte unge og forældre i en undersøgelse foretaget af Epinion for headspace Danmark, at de ville ønske, de brugte mobilen mindre.
På den baggrund inviterer headspace Danmark og en række organisationer, virksomheder og kendte alle danskere til at deltage i #SlukSammen søndag d. 13. september – en hel dag, hvor vi sammen lægger mobilen væk og tager vores skærmvaner op til diskussion.
Samtaler på tværs af generationer – uden løftede pegefingre
Under mottoet ”Start samtalen” har årets #SlukSammen et særligt fokus på generationer. Målet er at få sat gang i samtaler om gode vaner, rollemodeller og sund skærmbrug – på tværs af generationer.
Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, uddyber:
”Vi skal væk fra forestillingen om, at skærmbrug kun er unges problem. I headspace vil vi gerne opfordre alle til at prøve, hvor svært det er at klare bare én dag uden mobiltelefon. Skal vi finde et fælles fodslag for samtalen om skærme, er sådan en dag en god mulighed. #SlukSammen handler ikke om løftede pegefingre, men om at få startet en dialog om, hvad skærmen gør, hvad den giver os – og hvad den tager fra os.”
Generationstemaet bliver blandt andet foldet ud gennem en række videoer, hvor kendte danskere taler med unge om skærmvaner – på godt og ondt. Videoerne vil kunne ses online og i det offentlige rum i ugerne op til d. 13. september.
Samtidig vil en række unge stemmer bidrage med indhold til sociale medier om alt det, der gør det svært bare at lægge mobilen væk. På dagen, søndag d. 13. september, og i perioden op til vil du desuden kunne deltage i forskellige skærmfri aktiviteter landet over.
Konstante afbrydelser og stimuli går ud over mental trivsel
Udover at sætte gang i den gode samtale ønsker vi med #SlukSammen også at sætte fokus på, at overdreven og uhensigtsmæssig skærmbrug har en negativ effekt på den mentale trivsel – særligt hos børn og unge.
Det fortæller psykolog og ekspert i børn og unges skærmbrug Aida Bikic:
”Vores hjerner og relationer er slet ikke skabt til konstante afbrydelser og stimuli fra skærme. Tværtimod viser forskningen, at netop nære relationer og klare rammer er afgørende for børn og unges trivsel. Og den viden skal vi blive endnu bedre til at huske hinanden på, tale om og handle ud fra. Derfor er #SlukSammen et vigtigt initiativ. At give sig selv en hel dag uden skærm kan være en øjenåbner, der inspirerer til små, men vigtige forandringer i hverdagen.”
Læs mere på #SlukSammen - headspace, og følg med på headspace Danmarks sociale medier.
Fakta om #SlukSammen
• #SlukSammen afholdes søndag den 13. september 2026.
• Kampagnen arrangeres af headspace Danmark i samarbejde med DSB, YouSee, Folkekirken, Smash!Bang!Pow!, Bauer Media Outdoor, Efterskolerne, Bilka, TikTok, Danske Biografer, AP Pension, SJF Bank.
• Der vil være forskellige skærmfri arrangementer op til og på dagen d. 13. september.
• Årets tema er ”Start samtalen” med fokus på generationer, skærmvaner og nærvær.
• En Epinion-undersøgelse foretaget for headspace Danmark viser, at en tredjedel af både unge og forældre ønsker at bruge mobilen mindre.
• For unge går skærmtiden ud over tiden til motion og fritid. For forældrene i undersøgelsen er det særligt nærvær og familietid, der står for skud.
• 57 procent af forældrene svarer, at de har svært ved at sætte rammer for deres børns skærmbrug.
• Hver tredje ung svarer, at familieaftaler kan motivere dem til at lægge skærmen væk.
Nøgleord
Kontakter
Thomas FaarupPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92923731thf@detsocialenetvaerk.dkFlemming MiethKampagnekoordinator
Tlf:29 27 97 55flemming@mieth.coLinks
Om headspace Danmark
headspace Danmark er et gratis og anonymt samtaletilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når noget fylder i deres liv.
headspace Danmark har 41 lokale centre fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Under headspace Danmark hører også headspace Family, et gratis samtaletilbud – fysisk, online eller telefonisk – som skal sikre øget trivsel hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give deres forældre og nære pårørende den støtte og rådgivning, de har brug for.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Smukfonden donerer 870.640 kroner til headspace4.8.2026 17:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Donationen til headspace Aarhus er en anerkendelse af den betydningsfulde indsats, organisationen hver dag yder for unge, der har brug for nogen at tale med og et fællesskab at være en del af.
SMK og headspace Danmark i nyt samarbejde: Samtaleklodser med kunstmotiver hjælper unge med at sætte ord på svære følelser18.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark, SMK – Statens Museum for Kunst og unge frivillige har udviklet et nyt kunstbaseret samtaleværktøj med titlen ”Når kunst giver sprog”. Det bliver lige nu afprøvet med succes i headspace-centre.
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
Når juleferien ikke blev som ønsket: Gratis og hurtig hjælp til forældre med bekymringer for deres barn6.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Larmende skænderier, bekymrende tavshed og søvnløse nætter. For mange forældre og pårørende til unge i mistrivsel har juleferien været alt andet end rolig og hyggelig. Tværtimod kan det have været en virkelig svær periode, hvor barnets situation har stået i skærende kontrast til forventningen om “årets hyggeligste tid”. Og så er det direkte tilbage til hverdagen, selvom behovet for støtte, sparring og nogen at tale med måske er større end nogensinde. headspace Family er et tilbud til dem. Her kan forældre og pårørende til unge, der ikke trives, få hjælp og rådgivning til at håndtere store og små udfordringer – gratis, fortroligt og uden ventetid. Intet emne er for stort eller småt Vores uddannede rådgivere og frivillige sidder klar til at tale om alt fra skolevægring og skilsmisseproblematikker til, hvis dit barn har en psykiatrisk diagnose, har et misbrug eller er selvskadende. Og hjælpe dig med konkrete værktøjer og nye perspektiver. Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, si
Ukrainske børn og unge kan nu få hjælp i landets første headspace-inspirerede center15.12.2025 15:41:24 CET | Pressemeddelelse
Fredag åbnede det første af fem ”12-21” Youth Spaces i Ukraine. De nye centre er inspireret af headspace Danmarks frivilligbårne model, og her kan ukrainske unge i alderen 12-21 få støtte på en række områder og et frirum midt i krigen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum