BioCirc Group

BioCirc leverer markant forbedret første halvår

31.8.2026 09:33:29 CEST | BioCirc Group | Pressemeddelelse

Del

BioCirc Group Holding ApS ("BioCirc") forbedrer halvårsresultatet markant sammenlignet med samme periode sidste år. Omsætningen lyder på 814 mio. kr., og det normaliserede EBITDA udgør 164 mio. kr. Rapporteret EBITDA er på 141 mio. kr. svarende til en stigning på 123 % i forhold til sidste års halvårsresultat. Fremgangen i halvårsregnskabet afspejler flere væsentlige milepæle i perioden: BioCirc har sat verdens største biogasbaserede CCS-anlæg i drift i Vesthimmerland og indgået en syvårig aftale med Microsoft om salg af 650.000 Carbon Removal Units (CRU’er). 

BioCirc opnåede i andet kvartal en omsætning på 410 mio. kr. og et normaliseret EBITDA på 92 mio. kr.

BioCirc leverer markant forbedret første halvår
BioCirc leverer markant forbedret første halvår

Momentum efter positivt halvår

Bertel Maigaard, Group CEO i BioCirc, siger: ”Vi har momentum, skalerer kapaciteten og styrker indtjeningen. Vi oplever fortsat betydelig interesse for BioCircs integrerede model, hvor vi udnytter værdistrømmene fra biogas bedre og opnår højere CO₂-fortrængning. De første tre ud af i alt fem CCS-anlæg er i drift, og de resterende er på vej. Dermed øger vi CO₂-fortrængningen og styrker vores position i et marked med stigende efterspørgsel efter dokumenterbare CO₂-reduktioner. Nu skal vi fastholde vækstsporet og sikre, at hele værdikæden leverer på det potentiale, vi har bygget op.”

 CCS-anlæg i drift og syvårig aftale med Microsoft

BioCircs lancering af verdens største biogasbaserede CCS-anlæg i Vesthimmerland var samtidig det første i BioCircs BECCS-platform, som omfatter fem af BioCircs biogasanlæg, der har til formål at fjerne i alt 120.200 ton CO₂ årligt. BioCirc har dermed etableret en komplet CCS-værdikæde fra decentral CO₂-fangst til offshore-lagring og salg af kreditter, bl.a. via den indgåede aftale med Microsoft, hvilket inden for CCS forventes at øge stabiliteten i den fremtidige indtjening.

Se Halvårsrapport 2026 her

Kontakter

Links

Om BioCirc:

Biocirc er en cirkulær bioøkonomisk virksomhed, der accelererer den grønne omstilling gennem storskala CO₂-reduktion. Med udgangspunkt i biogas udvikler, integrerer og driver BioCirc energiløsninger, der udnytter alle værdistrømme fra biogas og relaterede energiformer, reducerer udledninger og styrker energisystemet. BioCircs ambition er at skabe en økonomisk tilgængelig grøn omstilling i dag og dermed bidrage til en mere tryg og bæredygtig fremtid.

https://biocirc.com/

Følg pressemeddelelser fra BioCirc Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BioCirc Group

BioCirc fastholder forventninger efter lovende første kvartal29.5.2026 12:45:13 CEST | Pressemeddelelse

BioCirc Group Holding ApS ("BioCirc") leverer lovende første kvartal 2026 med en omsætning på 404 mio. kr. og en justeret EBITDA på 72 mio. kr., hvilket er en markant stigning svarende til 44 % i justeret EBITDA sammenlignet med første kvartal 2025. Rapporteret EBITDA er steget 60 % i samme periode. Resultaterne for første kvartal er drevet af øget værdiskabelse som følge af den fulde insourcing af handelsaktiviteterne for certifikater, kombineret med forbedret drifts-performance og fortsat omkostningsdisciplin

BioCirc indgår 7-årig aftale med Microsoft om permanent lagring af 650.000 ton CO₂19.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse

BioCirc har indgået en aftale med Microsoft om de næste 7 år at levere 650.000 Carbon Removal Units (CRU’er), hvilket svarer til 650.000 ton permanent CO₂-fortrængning. Det sker gennem CO₂-fangst og -lagring (BECCS) på 5 af BioCircs 8 biogasanlæg. Aftalen understøtter Microsofts ambition om at blive CO₂-negativ i 2030 og bidrager til at øge udbuddet af permanente og robuste løsninger til CO₂-fortrængning i den cirkulære bioøkonomi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye