Midttrafik

To Randers-skoler dyster med om at blive bedst på egne ben

31.8.2026 07:00:00 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse

Del

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På to skoler i Randers skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil.
Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt dyster 96 klasser i årets kampagne.

På Egne Ben motiverer både børn og forældre til at ændre vaner med en spændende pointjagt
På Egne Ben motiverer både børn og forældre til at ændre vaner med en spændende pointjagt

For tredje gang i Danmark sætter På Egne Ben kampagnen fokus på børns transport til og fra skole. Kampagnen starter 2. september. I den fem uger lange kampagneperiode bliver forældre og børn opfordret til at lade bilen stå for i stedet at gå, cykle eller tage kollektiv trafik.

Hornbæk Skole og Assentoftskolen i Randers deltager med 15 klasser i årets udgave, hvor i alt 96 klasser fra skoler i Herning, Aarhus, Randers, Ringkøbing-Skjern, Aalborg og Jammerbugt dyster mod hinanden i tre puljer med pengepræmier til klassekassen.

På Egne Ben har fået vokseværk
Kampagnen blev gennemført som et forsøg i 2024 og 2025 under EU-projektet MOVE, der skulle fremme bæredygtige transportformer hos børn, unge og pendlere. I år er det Region Midtjylland og Region Nordjylland, der sammen med mobilitetsselskaberne Midttrafik og NT står bag årets På Egne Ben kampagne.

"Vi er virkelig glade for, at vi kan udvide kampagnen i år. Det lover godt for fremtiden, at der den her gang er hele 96 klasser, som vil være med i konkurrencen. Det er næsten dobbelt så mange som sidste år. Konkurrence-elementet gør, at børnene oplever det som sjovt at tage cyklen, gå til skole eller bruge offentlig transport i stedet for bare at sætte sig ind på bagsædet i bilen. Jeg håber meget, at kan motivere dem for at blive ved med at transportere sig "på egne ben" - også når konkurrencen er slut," siger Per Møller Jensen (S), som er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland.

På Egne Ben er den eneste mobilitetskampagne i Danmark, hvor eleverne kan deltage uanset, om de går, cykler eller tager bus i skole. Direktør Lars Berg fra Midttrafik fortæller:

”Som mobilitetsselskab vil vi gerne bidrage til at løse udfordringer med usikre skoleveje, trængsel og inaktive børn. Med På Egne Ben kampagnen kan vi motivere børn og forældre til at tænke mere i en grøn og selvstændig retning, når det kommer til deres hverdagstransport, så bilen ikke altid bliver førstevalget. På den lange bane håber vi selvfølgelig, at det kan være med til at gøre den kollektive trafik til et naturligt valg, når børnene bliver ældre og selv kan bestemme deres transport”.

Kampagne kan være løftestang til bedre vaner
Ifølge en undersøgelse som Norstat har lavet for Rådet for Sikker Trafik i juni 2026, mener 82 procent af de adspurgte forældre på landsplan, at det er vigtigt, at deres børn går eller cykler. Alligevel viser samme undersøgelse, at 27 procent bliver kørt i skole i Region Midtjylland (26 procent på landsplan).

På Egne Ben motiverer både børn og forældre til at ændre vaner med en spændende pointjagt og kan på den måde bidrage til at forældrenes hensigt bliver til handling.

Faktaboks: Hvad er På Egne Ben?

  • En mobilitetskampagne, hvor eleverne i 4.-6. klasse får point for at komme aktivt i skole ved fx at gå, cykle, stå på rulleskøjter eller tage bussen i skole i stedet for at blive kørt i bil.
  • På Egne Ben er den eneste mobilitetskampagne i Danmark, hvor eleverne kan deltage uanset, om de går, cykler eller tager bus i skole.
  • Klassen dyster i en pointjagt om at vinde hovedpræmier til klassekassen         
  • Forældre kan bidrage med bonuspoint, hvis de går, cykler eller tager kollektiv trafik til arbejde
  • Eleverne kan også optjene bonuspoint, hvis de transporterer sig bæredygtigt til en fritidsaktivitet
  • Hjemmesiden indeholder faktaark og øvelser inden for sundhed, bæredygtighed og transport, som læreren kan bruge i undervisningen og tjene ekstra point til klassen.
  • Kampagnen stammer fra Sverige og er blevet testet i en dansk version i 2024 og 2025 som en del af EU-projektet MOVE, hvor 12 partnere fra Norge, Sverige og Danmark arbejdede sammen om at fremme bæredygtig transport.
  • Evalueringen viser, at kampagnen faktisk påvirker elevernes transportvaner. Både forældre, lærere og eleverne selv oplever, at eleverne i mindre grad bliver kørt i bil og i stedet transporterer sig selvstændigt til og fra skole.
  • Region Midtjylland og Region Nordjylland står bag årets kampagne i samarbejde med mobilitetsselskaberne Midttrafik og NT.
  • Se mere på: På Egne Ben -

Nøgleord

Kontakter

Om Midttrafik

Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

Tre lokale skoler dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På tre skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.

Aarhus-skole dyster med om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På Gammelgårdsskolen i Aarhus skal 4. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt deltager 96 klasser i årets kampagne.

Fem Herning-skoler dyster om at blive bedst på egne ben31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben er en mobilitetskampagne, der fremmer bæredygtige transportvaner og børns selvstændighed. På fem skoler i Herning skal 4., 5. og 6. klasse dyste i en pointjagt, hvor de optjener point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Region Midtjylland og Midttrafik står bag kampagnen i Midtjylland, hvor 57 klasser fra fire kommuner deltager i På Egne Ben, der starter 2. september. I alt dyster 96 klasser i årets kampagne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye