Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser
31.8.2026 09:13:26 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
Overfald, tilråb og hadefulde beskeder på nettet. Mange LGBT+ -personer oplever voldelige hadforbrydelser og at blive mødt af hadefulde ytringer, også online.
Som led i LGBT+ -handlingsplanen for 2026-2029 skal en ny pulje på 3,4 mio. kroner finansiere et tilbud, der kan give rådgivning, støtte og vejledning til LGBT+ -personer.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen siger:
”Alt for mange LGBT+ -personer kan ikke tage deres kæreste i hånden eller være den, de er, og elske den, de gør, uden at frygte at blive overfaldet, spyttet på eller mødt af hadefulde kommentarer enten på gaden eller på nettet. Vi skal gøre mere for at hjælpe og støtte dem, der oplever hadforbrydelser. De skal føle, at de bliver taget seriøst og får den nødvendige støtte - også til at anmelde oplevelserne.”
Rådgivningen og støtten kan fx være gennem fysiske, telefoniske eller online samtaler, gruppeforløb mv. Som en del af tilbuddet skal der vejledes om, hvordan en hadforbrydelse eller hadefulde ytringer kan anmeldes til politiet, hvis ofret ønsker det, vejledes i mulighederne for at anmelde ulovligt indhold online fx på tech-giganternes platforme, samt henvises til yderligere relevant rådgivning for målgruppen. Tilbuddet skal være tilgængeligt for LGBT+ -personer i hele landet og løbende indsamle viden om de hadforbrydelser, som de rådgivningssøgende har oplevet.
Regeringen kommer derudover til at etablere en monitorering af hadforbrydelser mod LGBT+ -personer, så man bl.a. får mere viden om, hvem der udøver hadforbrydelserne. Samtidig skal der laves en større holdningsundersøgelse blandt fx indvandrere og efterkommere for at få opdateret viden om holdningerne til bl.a. homoseksualitet og ligestilling mellem kvinder og mænd.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen siger:
”Vi bliver nødt til at få mere viden, for at vi kan bekæmpe de problemer, der er. Og vi skal turde tale om dem. Jeg har altid tænkt, at vi generation for generation ville blive mere og mere tolerante. Men den tendens frygter jeg er ved at knække - særligt i muslimske miljøer.”
Du kan læse mere om puljen til rådgivning, støtte og vejledninger her.
Kontakter
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum