AutoMester Danmark

Købte værksted over en øl - nu fremtidssikrer han det

31.8.2026 07:00:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Del

Frank Christiansen har drevet Thyholm Auto siden 2005. Nu gør han det til AutoMester E+-værksted for at være klar til fremtiden og sætte endnu større fokus på de elbiler, der allerede har fyldt meget i forretningen de seneste år

Frank Christiansen har drevet Thyholm Auto siden 2005
Frank Christiansen har drevet Thyholm Auto siden 2005

Det er ikke altid de bedste beslutninger, man tager, når man har fået en øl. Men det kan - heldigvis for Frank Christiansen - også vise sig at gå godt.
“Jeg handlede med den tidligere ejer over en øl, og så fik jeg papirerne med hjem,” fortæller han og fortsætter: “Det var en hurtig beslutning. Normalt er jeg ikke sådan - men det føltes rigtigt.”

For mere end 20 år siden købte han sit værksted lidt på mavefornemmelsen. I dag følger han den endnu en gang for at sikre, at det kan fortsætte mange år endnu.
“Hvis jeg skal stå her om 10 år, så er jeg nødt til at følge med,” vurderer den 46-årige værkstedsejer, som har solgt sin afdeling i Lemvig for at fokusere på Thyholm, der nu bliver AutoMester E+. 

Kærlighed til håndværket
Interessen for mekanikerfaget har været der fra starten.
“Jeg troede egentlig, jeg skulle være landmand, men jeg kunne bedre lide at skrue på biler og knallerter,” beretter Frank Christiansen og tilføjer: “Vi kørte markræs fra vi var 12 år og rodede med knallerter. Jeg har skruet, siden jeg var helt ung.”

Derfor var det helt naturligt at gå i lære som mekaniker, og det har han aldrig fortrudt.
“Det er udfordringerne i det, jeg kan lide. Der er ikke to dage, der ligner hinanden,” oplever han og uddyber: “Tre biler kan være ens - men de fejler aldrig det samme. Det er dét, jeg godt kan lide. Det bliver aldrig samlebånd.”

For to år siden tog han en el- og hybriduddannelse og sørgede dermed også selv for flere nye, udfordringer på værkstedet. 
“De seneste år er det gået stærkt,” konstaterer den erfarne værkstedsejer og fortsætter: “Hvis man vil blive ved med at være mekaniker, skal man lægge alle kræfter i at følge med.”

For ham er det afgørende at kunne det hele - også det nye.
“Der er stadig mange, der tror, vi ikke kan lave elbiler. Det kan vi godt.” 

Bliver en del af AutoMester - igen
Det er en af grundene til, at han nu har valgt at blive AutoMester E+, så der ikke længere hersker nogen tvivl.
“Jeg gjorde mit forarbejde og spurgte ind til, hvad dem i min omgangskreds tænkte om de forskellige værkstedskæder,” beretter han og afslører: “Hvis man vil have kunder ind, skal de kende navnet. Alle vidste, hvem AutoMester er, og hvad de står for. Så min mavefornemmelse viste sig at være rigtig igen.”

Faktisk har værkstedet tidligere været en del af AutoMester, og der er høje forventninger, nu hvor de igen bliver en del af landets største værkstedskæde:
“Man skal være en del af nogen, der vil fremad, så det var det helt rigtige valg. Jeg håber selvfølgelig, at det får endnu flere til at vælge os til at reparere og servicere deres elbil.” 

Thyholm Auto er i samme omgang blevet opdateret med nye, flotte stålplader på facaden, gulvet er blevet frisket op med maling, og de ansatte har fået nyt arbejdstøj:
“Vi gør det ordentligt. Det nytter ikke at gøre noget halvt,” mener Frank Christiansen. 

Det vigtigste er, at der er tid til en snak
Selvom der er fokus på fremtiden, er der én ting, der aldrig ændrer sig på værkstedet i Søndergade.
“Vi tager os tid til folk - også hvis de vil snakke i 20 minutter,” siger han og fortæller, at relationen er afgørende for ham: “Der skal være tillid, så de ved, at arbejdet bliver gjort ordentligt.”

Der er kommet nye biler, nye teknologier og nye krav. Men kernen er fortsat den samme som for 21 år siden, da Frank Christiansen købte værkstedet over en øl:
“Folk skal have lyst til at komme her og få deres bil lavet hos os. Jeg kan slet ikke undvære det.” 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Thyholm Auto bliver AutoMester E+
Thyholm Auto bliver AutoMester E+
Download
Frank Christiansen driver værkstedet på mavefornemmelsen - og den plejer at være god
Frank Christiansen driver værkstedet på mavefornemmelsen - og den plejer at være god
Download

Om AutoMester

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 360 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer. 

Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye