”Usædvanligt”: Tør sommer gav laveste antal skybrudsskader i ti år
3.9.2026 07:48:58 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse
Efter flere somre med mange skybrudsskader har Ifs kunder oplevet det laveste antal skader relateret til skybrud i ti år denne sommer. Trods udsving i vejret skal boligejere stadig forberede sig på vådere og vildere vejr i fremtiden, lyder det fra If.

Den tørre sommer har ført til det laveste antal skybrudsskader på boliger blandt Ifs kunder i ti år. Det viser en ny opgørelse fra forsikringsselskabet.
Antallet af skybrudsskader blandt Ifs kunder faldt med cirka 75 pct. i sommermånederne juni, juli og august sammenlignet med samme periode sidste år. I sommeren 2026 registrerede If 468 skybrudsskader mod 1.837 året før.
"Trods en våd afslutning på sommeren har den været relativt tør, og det ses tydeligt i antallet af skybrudsskader, som er usædvanligt lavt. Vi er vant til, at sommeren byder på mange skader relateret til nedbør og stor travlhed blandt vores medarbejdere, men i år har det været anderledes. Erfaringen viser dog, at næste sommer kan se anderledes ud. Derfor må vi ikke stoppe med at forberede os på det vådere vejr," siger Helene Ibsen, boligchef i If.
Forsikringsselskabet har samtidig registreret det laveste antal nedbørsskader på boliger i otte år. Nedbørsskader dækker både over skader relateret til skybrud og kraftig regn.
Gik fri
Den danske sommer har samlet set været varm og budt på mindre nedbør end normalt. Den blev ifølge TV 2 den niende varmeste i dansk vejrhistorie, og juni bød på den varmeste dag målt i dansk vejrhistorie med 37 grader.
Samtidig er der faldet 169,4 mm nedbør denne sommer mod 212,2 mm i en gennemsnitlig sommer. Danmark har desuden været forskånet for intense og landsdækkende skybrud, som normalt fører til mange skader, lyder det fra If:
"Det hænger også sammen med, at landets største byer er gået fri af de voldsomme skybrud. Når skybrud rammer byer som København og Aarhus, får det ofte store konsekvenser, fordi vandet har svært ved at komme væk. Det kan hurtigt overbelaste kloakkerne og føre til oversvømmelser," siger Helene Ibsen.
Forberedelse vigtig
Trods færre nedbørsskader denne sommer vil Danmark blive ramt af flere skybrud i fremtiden: Et gennemsnitligt år i Danmark byder på 20-25 døgn med skybrud, men dette tal kan stige med 25-70 pct. i fremtiden som resultat af temperaturstigninger ifølge DMI.
If har også registreret en markant stigning i antallet af nedbørsskader de seneste år, hvor 2023 blev det mest skadesrige år for nedbørsskader i Ifs historie.
"Vi ved, at forebyggelse virker, og derfor er der behov for et højere tempo i klimatilpasningen. Heldigvis ser vi en stigende vilje til at investere i forebyggelse, men der er stadig et stykke vej igen," siger Helene Ibsen.
Gode råd til boligejere inden skybrud og kraftig regn
- Klods dine ting i kælderen op, og fjern gulvtæpper, så de ikke bliver beskadiget ved mindre oversvømmelser.
- Husk at lukke døre og vinduer, og tjek taget for utætheder.
- Tjek og rens afløb og tagrender for blade og andet, der kan hindre vandet i at løbe frit.
- Luk midlertidigt ventilationshuller i ydervæggene.
- Er du ikke hjemme, så få en nabo eller et familiemedlem til at holde øje med huset.
Nøgleord
Kontakter
Jonas IngvardsenPresserådgiver
Tlf:40941601jonas.mark.ingvardsen@if.dkBilleder

If – Nordens største forsikringsselskab
If er Nordens største forsikringsselskab med omkring 4,6 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
If advarer efter flere dage med vådt vejr: Nyt skybrud kan føre til omfattende skader30.8.2026 18:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens sidste dag kan byde på skybrud. Det øger risikoen for lokale oversvømmelser efter flere dage med store mængder nedbør, vurderer forsikringsselskabet If.
Hver fjerde dansker har overvejet at skifte job på grund af stress23.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien kan have fået danskere til at reflektere over arbejdslivet. If opfordrer derfor ledere til at sætte ekstra fokus på mental sundhed på arbejdspladsen netop nu.
Andet kvartal: If oplever stigende fokus på medarbejdersundhed blandt erhvervskunder12.8.2026 07:39:52 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group, som ejer If, leverer endnu et stærkt kvartalsresultat i både privat- og erhvervsforretningen. Personforsikringer skiller sig endnu en gang ud som det hurtigst voksende forretningsområde i If. Forklaringen skal blandt andet findes i, at virksomheder i stigende grad prioriterer medarbejderes sundhed, fremgår det af ’If hjælper meget’-rapporten.
Hver fjerde børnefamilie kæmper med hverdagsstress: Sådan håndterer du det9.8.2026 08:30:32 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring, som er ejet af If, opfordrer børnefamilier til at skrue ned for forventningerne, når hverdagen begynder.
Skybrud truer store dele af landet: If advarer mod omfattende skader4.8.2026 15:02:06 CEST | Pressemeddelelse
Er man bortrejst på ferie, er det en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at holde øje med huset, lyder rådet fra If.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum