Kulturuge sætter lys på ensomhed gennem kunst og fælles oplevelser
28.8.2026 14:50:10 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Kulturinstitutioner i Furesø har taget initiativ til kulturuge, som skal samle aktiviteter i uge 39 under én paraply. Temaet for årets kulturuge er ensomhed.

Lun på Kultur er navnet på kulturugen, hvor man fra mandag 21. til søndag 27. september kan opleve alt fra forfattermøder, fællesspisninger og filmaften for unge til teaterforestillinger og hygge omkring håndarbejde. Bag kulturugen står Galaksen, Farum Kulturhus, Furesø Biblioteker, Furesø Museer, Furesø Kulturskole og Furesø Ungepanel. Ambitionen er at sætte kultur og fællesskab i centrum og skabe møder på tværs i kommunen.
En bred vifte af kulturelle aktiviteter
For at markere kulturugen som en begivenhed i Furesø låner den lidt af sin titel fra læsefestivalen Lun på Ord, som Furesø Biblioteker og Galaksen hvert år står bag. Det nye koncept bygger her på, at programmet formes og bestemmes af de kulturindslag, som hver kulturinstitution byder ind med. Lun på Kultur giver også foreninger mulighed for at være med. Har man et arrangement, der passer ind i kulturugens profil og tema, kan man nemlig få det med i programmet. Resultatet er en bred vifte af kulturelle aktiviteter, som kan opleves flere steder i Furesø under kulturugen.
Mehmet Anik (A), formand for Kultur, Fritid og Idrætsudvalget: ”Lun på Kultur sender et stærkt signal om, at kultur er en fælles sag og et samlingspunkt. Når vores kulturinstitutioner går sammen om at skabe en kulturuge i samspil med Furesøs aktive foreningsliv, så er der lagt op til et bredt favnende program, der inspirerer og styrker kommunens vision om at skabe stærke fællesskaber.”
Et fælles fokus på ensomhed
Den første udgave af Lun på Kultur sætter fokus på ensomhed. Ensomhed og følelsen af at være alene og stå udenfor er noget, vi alle oplever i større eller mindre grad gennem livet. Det er også en følelse, der kalder på fællesskab og et ønske om at komme tættere på andre. Derfor står både ensomhed og fællesskab på dagsordenen for kulturugens arrangementer – som en invitation til at tale åbent om ensomhed og til at rykke nærmere hinanden.
Leder af Kulturhuset Galaksen, Morten Mathiesen, er glad for det fælles initiativ: ”Lun på Kultur samler os om det, kultur kan, nemlig at berøre og berige os med oplevelser og nye perspektiver, vi kan betragte vores hverdag igennem. Ensomhed rammer alle aldersgrupper, og kultur kan hjælpe til, at vi tør tale sammen om det. Med samarbejdet på tværs af kulturinstitutioner, foreninger og lokale aktører er der lagt op til et bredt kulturprogram, som forhåbentlig rigtig mange kan se sig selv i.”
Kulturugen åbner mandag 21. september i Farum Kulturhuse med velkomsttale kl. 16.30 af Mehmet Anik (A), formand for Kultur, Fritid og Idrætsudvalget. Program kan ses på lunpaakultur.dk og vil blive opdateret løbende. En trykt udgave af programmet vil ligge klar i september.
Praktisk
Lun på Kultur foregår fra mandag 21. – søndag 27. september 2026.
Kulturugen Lun på Kultur danner rammen om arrangementer af kulturinstitutioner samt foreninger og andre aktører i Furesø. Bag initiativet står kulturinstitutionerne Galaksen, Farum Kulturhus, Furesø Biblioteker, Furesø Museer, Furesø Kulturskole og Furesø Ungepanel.
For mere information og det fulde program: www.lunpaakultur.dk
Kontakter
Mehmet Anik (A)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Morten MathiesenKulturhusleder og kunstnerisk leder
Tlf:7216 4137galaksen@furesoe.dkClaus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum