Fængselsforbundet

Danmarks ældste fængselsbetjent

28.8.2026 13:17:51 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed

Del

Trods sine 70 år har fængselsbetjent Henning Schram ingen akutte planer om at stoppe. Han har snart 50-års jubilæum i tjenesten.

Fængselsforbundet

Alene kraft af sin vældige fysik – 130 kilo fordelt på lige knap to meter – afviger han markant fra standardstørrelsen på det uniformerede personale i danske fængsler. Men det er ikke det eneste iøjnefaldende ved Henning Schram. Ud over sin imponerende fremtoning er han også den ældste fængselsbetjent i aktiv tjeneste.

Det er nemlig mere end 48 år siden han, som ung aspirant, trådte ind ad den berømte grønne port til Statsfængslet i Vridsløselille – ”Brasen”.

Endnu mere bemærkelsesværdigt er, at han ingen aktuelle planer har om at stoppe, selvom de 70 år er rundet.

Et 50-års jubilæum venter nemlig i foråret 2028, og den enestående begivenhed vil han gerne opleve.

Men indtil videre beholder Henning uniformen på, og det afføder naturligvis spørgsmålet om, hvorfor han ikke for længst har trukket sig tilbage til pensionistlivets glæder. Og svaret kommer uden tøven og omsvøb: ”Jeg kan simpelthen lide mit arbejde og ikke mindst de mange kollegaer, jeg møder rundt om i hele kongeriget. Så kort kan det siges.”

Fra Nord til Syd
Og det med kongeriget skal tages helt bogstaveligt. I de sidste mange år har Henning Schram været tilknyttet rejseholdet og har gjort tjeneste i samtlige tjenestesteder under Danmarks Fængsler med undtagelse af Qaqortoq i Sydgrønland.

Fra arresthuse med ganske få pladser til de store institutioner med flere hundrede. Fra højt mod nord i Grønland, på Færøerne og til det sydligste Danmark.

De mange og skiftende tjenestesteder har givet ham en enorm berøringsflade, og han kender mere eller mindre de fleste kollegaer i hele kongeriget: ”Det har altid været en fornøjelse at komme rundt. Vi, der er på rejseholdet, kender ikke nødvendigvis alle rutiner og papirgange, men erfaringen hjælper, og vi føler os altid taget godt imod. Vi er der jo også for at hjælpe.”

Læs hele artiklen her

Kontakter

Links

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye