DI: God start på drøftelser med regeringen om USA’s prispolitik på lægemidler
28.8.2026 12:52:48 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag taget fat på drøftelserne om USA’s såkaldte “Most Favored Nation (MFN)”, som er USA’s nye prispolitik på lægemidler. Regeringen har nedsat en taskforce om sagen som havde første møde i dag. MFN kan få alvorlige konsekvenser for danske life science-virksomheder, og derfor mener landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), at det er vigtigt, at regeringen kommer med konkrete initiativer for at afbøde de værste følger af reguleringen.

- Vi har haft et rigtig godt første møde, og jeg vil gerne kvittere for at regeringen prioriterer sagen højt. Nu skal vi i arbejdstøjet og tænke i løsninger, siger Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør for DI Life Science.
MFN betyder, at USA ikke vil betale højere medicinpriser end man gør i andre lande. Danmark er udvalgt som referenceland, og priserne i Danmark bliver derfor afgørende. Det kan få virksomheder til at prioritere større markeder først, hvilket kan betyde, at danske patienter ikke længere får adgang til ny medicin eller at adgangen forsinkes.
- Det er både nødvendigt og positivt, at regeringen tager udfordringen alvorligt. Verden venter ikke på Europa og slet ikke på et lille land som Danmark. Udviklingen omkring MFN understreger, hvor hurtigt de globale rammevilkår kan ændre sig, siger Peder Søgaard-Pedersen.
Taskforce bør forberede flere scenarier
MFN kommer på et tidspunkt, hvor Europa allerede kæmper med udfordringer knyttet til investeringer, innovation og konkurrenceevne. Taskforcen bør derfor arbejde handlingsorienteret og forberede sig på flere mulige udfald af MFN.
- Det vigtigste for DI er, at taskforcen ikke alene bliver et monitorerings- og analyseforum. Vi kender udfordringerne. Nu skal vi også diskutere løsningerne. Hvis Danmark fortsat skal være et attraktivt land at investere, forske og udvikle i, kræver det, at vi går løsningsorienteret til værks fra start, siger Peder Søgaard-Pedersen.
- Det er afgørende, at vi ser på de langsigtede konsekvenser for innovation, investeringer og patientadgang. Vi kan ikke nøjes med at kigge på de produkter eller beslutninger, vi kan se her og nu. Det er ekstremt vigtigt også at fokusere på de investeringer, ansøgninger og lanceringer, som aldrig bliver til noget. Vi kan som lille land ikke tåle at vente på facit. Vi er nødt til at forberede os på de forskellige scenarier allerede nu, siger Peder Søgaard.
Fakta
Regeringens MFN Taskforce primære formål er at analysere konsekvenserne af USA’s prispolitik på lægemidler og sikre, at danske patienter fortsat har adgang til innovativ medicin.
Kommissorium for taskforce om Most Favoured Nation-politiken
Kontakter
Yderligere oplysning fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Erhvervsvenlighed: Hvidovre fejres som sjællandsk mester i fremgang14.9.2026 14:32:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune er rykket 36 pladser frem på DI’s rangliste over lokal erhvervsvenlighed siden 2017. Det gør kommunen til sjællandsk mester i fremgang og viser værdien af et langt, sejt træk med dialog, målrettede forbedringer og stærkere rammer for virksomhederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum