Semler Truck & Bus A/S

MAN TGE fylder 10 år – og runder samtidig 5.000 varebiler i Danmark

28.8.2026 10:58:19 CEST | Semler Truck & Bus A/S | Pressemeddelelse

Del

MAN TGE fejrer 10 års jubilæum og markerer samtidig milepælen med 5.000 varebiler på danske veje. Den succesfulde lancering i 2016 introducerede MAN's lastbils-DNA til varebilssegmentet, med fokus på robusthed, service og sikkerhed. TGE-programmet omfatter innovative funktioner og en fem års garanti som standard.

Nicolai Sperling, Markedschef Van hos Semler Truck & Bus, har været med på hele rejsen gennem de seneste 10 år.
Nicolai Sperling, Markedschef Van hos Semler Truck & Bus, har været med på hele rejsen gennem de seneste 10 år.
  • MAN TGE havde verdenspremiere på IAA-messen i Hannover i 2016
  • 5.000 MAN TGE varebiler er nu kommet på de danske veje
  • Lastbils-DNA, professionel service og fem års garanti har været centrale elementer i den danske succes

I år er det 10 år siden, MAN TGE havde verdenspremiere på IAA-messen i Hannover. Jubilæet falder sammen med endnu en milepæl: MAN TGE nummer 5.000 er nu kommet på de danske veje.

Lanceringen af TGE i 2016 markerede et helt nyt kapitel for MAN Truck & Bus. Med introduktionen af en varebil i segmentet fra 3,5 til 5,5 tons udvidede MAN sit modelprogram og blev leverandør af erhvervskøretøjer på tværs af vægtklasser – fra varebiler til tunge lastbiler.

Nicolai Sperling, Markedschef Van hos Semler Truck & Bus, har været med på hele rejsen gennem de seneste 10 år.

”Jeg har med både stolthed og glæde fulgt TGE’s udvikling gennem alle ti år. Fra begyndelsen troede vi på, at kombinationen af et stærkt produkt, lastbils-DNA og MAN’s professionelle salgs- og serviceorganisation kunne gøre en forskel for de danske varebilskunder. At vi nu har 5.000 TGE’er på de danske veje, viser, at kunderne har taget godt imod den kombination,” siger Nicolai Sperling.

Lastbils-DNA i en varebil

Serieproduktionen af MAN TGE begyndte i foråret 2017 på fabrikken i Września i Polen, hvorefter modellen gradvist blev introduceret på de europæiske markeder.

Fra begyndelsen var ambitionen at overføre MAN’s mangeårige erfaring fra lastbilmarkedet til varebilssegmentet: robuste køretøjer, høj driftssikkerhed og en serviceorganisation bygget op omkring professionelle kunder, hvor bilen er et arbejdsredskab, der skal være på vejen.

TGE skilte sig samtidig ud med et bredt modelprogram – fra kassevogne og chassiser med enkelt- eller dobbeltkabine til branchespecifikke og kundetilpassede løsninger.

En vigtig del af konceptet var, at varebilskunderne fik adgang til den samme professionelle servicetankegang, som MAN’s lastbilskunder kendte i forvejen – blandt andet med adgang til service 365 dage om året.

Siden er MAN TGE blevet en central del af MAN’s modelprogram. Alene sidste år blev der på verdensplan solgt mere end 30.000 MAN TGE.

 

Sikkerhed og fem års garanti som standard

Også på det danske marked har MAN løbende arbejdet med at styrke TGE-produktet og den samlede pakke omkring bilen.

Danske TGE-kunder var de første varebilskunder i Danmark, der blev tilbudt aktiv nødbremse, LED-lygter og træthedsalarm som standard. MAN TGE var også blandt de allerførste varebiler, med en banebrydende fem års garanti, også som standard – et tilbud, der skal give professionelle kunder større økonomisk tryghed og forudsigelighed omkring deres varebil.

”For vores kunder handler valget af varebil om meget mere end selve bilen. Driftssikkerhed, service, sikkerhed og økonomisk tryghed er mindst lige så afgørende. Det er områder, vi konsekvent har haft fokus på, og som jeg mener har været en væsentlig del af forklaringen på TGE’s succes i Danmark,” siger Nicolai Sperling.

Et stærkt fundament for fremtiden

I 2026 blev MAN Truck & Bus i Danmark en del af Semler Gruppen. For administrerende direktør i Semler Truck & Bus, Lars Himmer, er MAN TGE en vigtig del af det samlede MAN-forretningsområde.

”MAN TGE er strategisk vigtig for os, fordi den gør MAN til et erhvervskøretøjsmærke, der kan dække kundernes behov på tværs af vægtklasser. Samtidig betyder 5.000 TGE’er på de danske veje, at vi har opbygget en betydelig kundebase og et stærkt fundament for vores værksteder,” siger Lars Himmer og fortsætter:

”Her kommer MAN’s lastbils-DNA virkelig til sin ret. Professionelle kunder er afhængige af deres køretøj, og derfor handler god service først og fremmest om høj tilgængelighed og om at få bilen hurtigt tilbage på vejen. Den tilgang har altid været en del af MAN’s lastbilforretning, og den kommer i lige så høj grad vores varebilskunder til gode.”

Ti år efter verdenspremieren er MAN TGE således gået fra at være MAN’s indtog på varebilsmarkedet til at være en etableret del af mærkets samlede erhvervskøretøjsprogram – med 5.000 eksemplarer på de danske veje og et fortsat fokus på professionelle kunders behov.

Billeder

MAN TGE fylder 10 år – og runder samtidig 5.000 varebiler i Danmark
MAN TGE fylder 10 år – og runder samtidig 5.000 varebiler i Danmark
Download

Om Semler Truck & Bus

Semler Truck & Bus er den del af Semler Gruppen og er dansk importør af MAN lastbiler, varebiler og busser samt premium busmærket Neoplan.

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over. 

MANs portefølje af køretøjer

Følg pressemeddelelser fra Semler Truck & Bus A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Semler Truck & Bus A/S

MAN Financial Services opstarter i Danmark: Integrerede finansieringsløsninger til MAN-kunder21.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

MAN Financial Services er nu officielt opstartet i Danmark og giver MAN-kunder adgang til et komplet udvalg af finansieringsløsninger samlet under ét tag. Denne nye service markerer et vigtigt skridt i MANs ambition om at gøre forretningen enklere. MAN Financial Services i Danmark opererer under paraplyen TRATON Financial Services, den finansielle enhed i TRATON Group. Denne struktur kombinerer en stærk fælles rygrad, der udnytter TRATON Financial Services’ synergier og omfattende erfaring, samtidig med at man forbliver tæt på kundernes behov gennem skræddersyede løsninger til MAN-brandet. ”Med MAN Financial Services kombinerer vi styrken fra TRATON Financial Services med brand-specifikke løsninger til vores kunder. Denne ramme giver os mulighed for at udvide vores finansielle tilbud, understøtte bæredygtig transport og imødekomme markedets behov. Kunder i Danmark får samtidig glæde af TRATON Financial Services’ omfattende erfaring,” siger Jesper Eriksson, Brand Director for MAN Financ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye